Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 9.1 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

Hans Kr.

Søren

Nicolas

Silly Symphonies:

Men hvor store var egentlig chancerne for, at Walt Disney og hans stab med Snowwhite ville levere et flop? Når vi hører om, hvordan resten af Hollywood angiveligt lo ad Disneys drøm - "hvordan skulle nogen kunne holde ud at se en tegnefilm på mere end ti minutter?" var angiveligt den typiske reaktion - så må man spørge sig selv, om det i virkeligheden bare er noget, historikerne forestiller sig for at gøre en god historie bedre, eller om de toneangivende kræfter i datidens amerikanske filmindustri aldrig gik i biografen til ordinære forestillinger (som var det sted, hvor almindelige mennesker så Disneys korttegnefilm), men kun overværede filmstudiernes egne eksklusive screenings og gallapremierer uden forfilm af nogen art.

Spørgsmålet er aktuelt i forbindelse med, at Disney under fællestitlen Walt Disney Treasures har udsendt en række dobbelt DVD'er med korte tegnefilm fra årtiet op til premieren på Snowwhite, og især dobbelt DVD'erne med de tidlige Mickey Mouse-kortfilm og denne Silly Symphonies-samling er relevante og interessante. Udvalget indikerer nemlig med al ønskelig tydelighed, at Disney-studiet var mere end rede til at takle en større opgave. Både teknikken og æstetikken var på plads ligesom evnen til på rekordtid at etablere nye, fascinerende figurer og via dem lokke tilskueren ind i en animeret verden knaldfuld af innovation, charme, romantik, humor, drama, poesi, fortælleglæde og musikalitet.
    Så imponerende er disse samlinger, at den eneste skepsis, man i bagklogskabens lys med rimelighed kunne have rettet mod Snowwhite, var, om der efter alle disse perler stadigvæk kunne være energi og ideer tilbage til endnu et mesterværk. Men det var der som bekendt. Og mere til.

Walt Disney Treasures-serien er en fortsat serie bestående af forskellige guldklumper fra Walt Disneys arkiver. Første bølge består af ialt fire dobbelte dvd-sæt, hvoraf to sæt rummer episoder og specials fra henholdsvis live-action tv-serierne Davy Crockett og Disneyland USA, mens de to tegnefilmsæt, Mickey Mouse in Living Color, Volume 1 og Silly Symphonies, rummer henholdsvis 28 Mickey Mouse-kortfilm (kronologisk opdelt efter produktionsår, 1935-1938) og 37 Silly Symphonies (inddelt i emnegrupperne "Fables and Fairy Tales", "Favorite Characters", "Nature on Screen" og "Accent on Music").
    Dvd-skiverne ligger parvis i en plastik keep-case, der igen ligger i en nummereret metalæske (metalæsken er dog sparet væk til region 2-udgivelserne). Hvert sæt er kun fremstillet i 150.000 eksemplarer, hvilket har resulteret i paniske situationer, når forhandlere og kunder opdagede, at i hvert fald tegnefilmene stort set var udsolgt, inden de kom på gaden. Det er da også dem, jeg selv som en blodtørstig galning har sikret mig og i det følgende vil give et par ord med på vejen.

Seriens gennemgående vært er filmanmelderen Leonard Maltin, som er en solid anmelder og filmskribent (hans bøger omfatter Of Mice and Magic: A History of American Animated Cartoons og The Disney Films), men en irriterende vært, idet hans overdrevent joviale/pædagogiske ansigtsmimik er bedst egnet til små børn. På Silly Symphonies-dvd'en er et antal af hans favoritter fremhævet som "Leonard's picks", der indledes af Maltin med nogle få uddybende bemærkninger (jazzkongen i Music Land (1935) er en karikatur af en orkesterleder, der på det tidspunkt var kendt som "the king of jazz"; haren i Tortoise and the Hare (1934) var inspirationen til Bugs Bunny; etc.).
    Andre special features på samme dvd-sæt er et kig på Silly Symphonies-seriens oprindelige merchandising (et begreb, unge brushoveder i dag påstår blev udklækket af George Lucas!), dels via en snak med Disney-studiets chefarkivar, der fremviser antikt legetøj, dels via et omfattende galleri af fotos og tegninger. Der er også et interview med studiets geniale sangskriver Richard Sherman, der fortæller om seriens musik og runder af med at synge Who's Afraid of the Big Bad Wolf i duet med Leonard Maltin!

Vil man se sig selv stråle af glæde som ellers kun Mickey Mouse kan gøre det, bør man skæve til et spejl, mens man udforsker Silly Symphonies-sættets mange påskeæg, der er spredt rundt om i menuen.
    På Silly Symphonies-sættet dukker hele fire kortfilm op uannonceret, bl.a. uundværlige klassikere som The Grasshopper and the Ants (1934) og Who Killed Cock Robbin? (1935). Ydermere bliver disse fire plus to af de øvrige kortfilm indledt af the man himself, Walt Disney, via arkivmateriale fra Disneyland tv-serien - et påskeæg i påskeægget!! Typisk endda bistået af små animerede sekvenser, der illustrerer baggrunden for den pågældende tegnefilm - et påskeæg i påskeægget i påskeægget!!!
    Minus ved disse overraskelser er, at man med Silly Symphonies-skiverne mister overblikket mht., hvad de egentlig indeholder, eller hvor filmene er gemt. Genremæssigt hører Toby Tortoise Returns (1936) og Wynken, Blynken and Nod (1938) under "Fables and Fairy Tales", men de kan kun findes under henholdsvis "Favourite Characters" og "Leonard's Picks". Farmyard Symphony (1938) er så godt gemt, at Amazon.com ikke har opdaget, den er med på sættet. Men man kan naturligvis ikke snyde Laserdisken.

Det første, jeg gjorde, var at gribe blok og blyant og lave min egen menu. Resultatet var et rent skattekort, fyldt med kryptiske notater. Charmerende - jovist. Og dog ville jeg i det lange løb klart foretrække en overskuelig onscreen menu uden skjulte faktorer. Ligesom med Maltins kommentarer føler man sig her unødigt patroniseret af de rare voksne på Disney-studiet.
    Og for nu at få surmuleriet overstået en gang for alle: Et væsentligt større problem er scanningen af filmene, hvor man har zoomet alt for dybt ind i billederne og mistet det yderste af billedfeltet hele vejen rundt. Efter mit skøn mangler der op mod 1/5 af billedet, ikke så slemt på Mickey Mouse-skiverne, hvor Mickey, Donald og Goofy gerne skiftes til at optræde solo i billedfeltet, men iøjnefaldende og stærkt skæmmende på næsten hver eneste Silly Symphonies-film, hvor typisk hele parader af figurer kæmper om plads i billedfeltet samtidigt, så ikke blot hænder og rekvisitter, men hele og halve ansigter forsvinder uden for billedrammen, til gene for både billedkomposition og underholdningsværdi.
    Generelt er billedkvaliteten dog tiptop med et minimum af de fejl og skavanker, der ikke kan undgås, når film har op mod halvfjerds år på bagen. Sort/hvid-negativerne til The Tortoise and the Hare (1934) er tilsyneladende krympet i hver sin retning, så det resulterende Technicolor-billede virker uskarpt. Flowers and Trees (1932) var engang verdens første Technicolor-film, men i dag er dens farvepragt knap så pragtfuld, og med sit flammende Fugl Fønix-motiv ligner filmen mest et primitivt forstudie til slutsekvensen i Fantasia 2000.

Man skal således være noget af en Grumpy for at få sit humør ødelagt af de relativt få og små skavanker på disse fabelagtige udgivelser. Hvilket bringer mig tilbage til mit udganspunkt, at Snowwhite blev lavet på et tidspunkt, hvor det generelle kvalitetsniveau lagde op til alt andet end en tegnefilmfiasko fra Disney selv med et projekt i noget så uhørt som spillefilmslængde. Alt, hvad studiets medarbejdere rørte, blev tilsyneladende til guld.

Snakker vi skuespil, så kig fx på The Golden Touch (1935), hvor Kong Midas' sindelag forvandles fra ussel grådighed over jublende, dansende lykke til panisk, tryglende dødsangst. Karikeret og højtravende, men dog i sin kerne så livskraftigt og gribende, at få rigtige skuespillere pånær muligvis Vincent Price ville kunne nå samme niveau af pragtfuld pathos.
    Et andet eksempel er The Country Cousin (1936), hvor landmusen drikker sig bimmelim i champagne og bruger en evighed på at studere sit eget spejlbillede. Optrinnet er skildret via frisk og udtryksfuld animation, der helt uden at forfalde til tegnefilmklicheer - og uden egentlig at vedrøre plottet, men er underholdning for underholdningens skyld - giver os et præcist og genkendeligt portræt af, hvad der foregår i knolden på den solidt tillakkede landbo.

Snakker vi musikalitet, så lyt fx til græshoppens sang i The Grasshopper and the Ants (1934), og prøv bagefter at få den ud af hovedet igen - det er ikke let! Vi finder her den samme enkle og sangbare inderlighed, som kendetegner dværgenes Hi-Ho-sang i Snowwhite, en enkelthed, der også er kernen selv i den relativt komplekse kombination af klassisk musik og jazz, der besjæler Romeo & Julie-variationen Music Land (1935), hvor selv dialogen spilles på musikinstrumenter. Der skulle gå årtier, før Disney-tegnefilmenes evigtgrønne musikalitet forvildede sig ind i et goldt tjørnekrat af pophits og Broadway-krukkeri.

Snakker vi poesi, så rejs med babyerne Wynken, Blynken & Nod (1938) til drømmeland, hvilket jeg selv gjorde og omgående faldt i søvn - men jeg kender en pige, som synes, det er SÅ henrivende! Eller besøg The Old Mill (1937), der ligesom Bambi (1942) udmærker sig ved at være en historie uden egentligt plot, men alligevel har mere at fortælle (og fortæller det mere originalt og medrivende) end et dusin almindelige film af samme længde. Udover møllen er der ikke en egentlig hovedperson, kun dyrelivet og naturkræfterne, der for en nat blusser op i et frygteligt, musikalsk uvejr resulterende i talrige intense cliffhangers.

Snakker vi dramatik, så dyrk - nåja, ovenfor nævnte uvejrsnat, eller syndfloden i Father Noah's Ark (1933), eller skypumpen i The Band Concert (1935) (fra Mickey Mouse in Living Color, Volume 1), der stadigvæk overgår det meste af, hvad Hollywood kan fremstille ved hjælp af computer-animation, selv de kraftfulde bæster i Twister (1996). Uvejret, der afslutter Snowwhite, er faktisk en smule skuffende sammenlignet med de naturfænomener, der blev sluppet løs i kortfilmene.

Hvor stor en kvalitativ udvikling, Disneys tegnefilmproduktion gennemgik i 1930'erne, illustreres ved, at Silly Symphonies-sættet medtager både 1931- og 1939-versionerne af The Ugly Duckling, så man let kan sammenligne. Den nyeste er tydeligt overlegen, hvad angår animation og timing - tegnerne havde rent faktisk lært at tegne, frem for blot at få streger til at bevæge sig. Omvendt må man ikke være blind for, at originalen ved at droppe H.C. Andersens racistiske slutning (hurra, ællingen tilhørte alligevel den fineste race, øvbøv) fortæller et langt mere opbyggeligt eventyr (ællingen er anderledes, men accepteres, fordi den bruger sine evner godt, hurra). En sjælden svipser.
    Størstedelen af de ovenfor nævnte film er velkendte af de fleste, men Walt Disney Treasures-dvd'erne indeholder også talrige film, der vil komme som nyheder selv for Disney-fans, der har set hvert eneste afsnit af Så er der tegnefilm (et legendarisk Jakob Stegelmann tv-show, siden afløst af programmet "Disneysjusk"!).

Hvis Jesper Fårekylling - og ikke Leonard Maltin - havde været vært på disse mageløse udgivelser, kunne han have løftet tophatten, truttet i hornet og sunget: "Fra alle os ... til 150.000 af jer: Nu ... er julen ... kommet!"

* = Film + Disney-introduktion via skjult menu
** = Leonard Maltin-introduktion via afsnittet "Leonard's Picks"

Disc 1 indeholder:

"Fables and Fairy Tales":

1. The Tortoise and the Hare** (1934)
2. The Country Cousin (1936)
3. Babes in the Woods (1932)
4. Elmer Elephant (1936)
5. The Flying Mouse** (1934)
6. The Golden Touch (1935)
7. The Robber Kitten (1935)
8. Lullaby Land (1933)
9. Mother Goose Melodies (1930)
10. *Wynken, Blynken and Nod** (1938) - "Leonard Picks" i Leonard Picks-menuen
11. *The Grasshopper and the Ants** (1934) - "S" i hovedmenuen
12. *Waterbabies (1935) - Sværdet på side 2 i "Fables and Fairy Tales"-menuen
    (OBS: Den skjulte menu på Waterbabies virker ikke på den danske udgave)

"Favorite Characters":

1. The Wise Little Hen (1934)
2. Three Little Pigs** (1933)
3. The Big Bad Wolf (1934)
4. Three Little Wolves (1936)
5. Toby Tortoise Returns (1936)
6. *Who Killed Cock Robbin? (1935) - Kyllingen i "Favorite Characters"-menuen
7. *The Practical Pig (1938) - Babyen i "Captions"-menuen

Disc 2 indeholder:

"Nature on Screen":

1. Mother Pluto (1936)
2. Peculiar Penguins (1934)
3. *The Old Mill (1937) - Kaninen i "Nature on Screen"-menuen
4. Funny Little Bunnies (1934)
5. The Ugly Duckling** (1939)
6. The Ugly Duckling** (1931)
7. Father Noah's Ark (1933)
8. Birds of a Feather (1930)
9. The Busy Beavers (1931)
10. Just Dogs (1932)

"Accent on Music":

1. Music Land** (1935)
2. The China Plate (1931)
3. Egyptian Melodies (1931)
4. Flowers and Trees** (1932)
5. The Cookie Carnival (1935)
6. The Skeleton Dance** (1929)
7. Woodland Café (1937)
8. *Farmyard Symphony (1938) - Hatten i "Accent on Music"-menuen

"Supplemental Features":

• Richard Sherman & Leonard Maltin (11 min)
• Silly Symphonies Souvenirs (17 min)
• Gallery

Start en debat om filmen Silly Symphonies - klik her

Start en debat om denne udgave af Silly Symphonies (Walt Disney Treasures) - klik her

Klik her for print-venlig udgave