An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Flaskepost fra P  (DVD) Flaskepost fra P

Udgivet 4. august 2016 af Nordisk Film 2312831 / UPC# 5708758709668

Flaskepost fra P  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Zentropa - 2016
Danmark - Farve - 111 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilmThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Flaskepost fra P
Instruktør: Hans Petter Moland
Medvirkende:
Carl Mørck  Nikolaj Lie Kaas
Assad  Fares Fares
Rose Knudsen  Johanne Louise Schmidt
Mona Karlsen  Signe A. Mannov
Elias  Jacob Lohmann
Rakel  Amanda Collin
Marcus Jacobsen  Søren Pilmark
Pasgård  Jakob Oftebro
Johannes  Pål Sverre Hagen
Mia  Lotte Andersen
Stikord: Afdeling Q
Based-on-a-book
Cold Case
Flaskepost
Liv og død
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
DTS 5.1
Dansk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 17

Gennemsnit: 5.1 ud af 10

Du kan også stemme.   


Afdeling Q - Flaskepost fra P

Søskendeparret Samuel og Magdalena, som er opvokset i en religiøs menighed i Danmark forsvinder pludseligt. Og på Københavns Politigård dukker en 8 år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab.
     Carl Mørck og hans assistent Assad fra politiets Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Mord som aldrig er blevet anmeldt, da han angiveligt hver gang bortfører to børn fra meget religiøse familier, slår det ene barn ihjel og kræver tavshed og en stor løsesum for det andet. Tiden er knap og i jagten på at finde børnene før det er for sent, må Carl Mørck sande, at det at tro på noget er tæt forbundet med livet og døden.
Tekst fra omslag

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Dansk DD5.1 / DTS5.1
  • Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk
  • Bemærk: Indeholder engelske tekster, selv om det ikke er nævnt på omslaget!
Bonusmateriale:
  • Fraklip

Brugerne skriver om Afdeling Q - film 3: Flaskepost fra P:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 10. juli 2017
Hvad bådhuset gemte
Enhver der har læst bogen og set filmen umiddelbart efter vil kunne konstatere, at Nikolaj Arcel i sin bearbejdning af romanen har foretaget et par ændringer i historien, som til at begynde med virker dramatisk begrundede, men ender med at sende plottet ud i frit fald mod afgrunden, både spændingsmæssigt og på troværdigheden. Problemerne er så massive, at man bliver hægtet af filmen relativt hurtigt og aldrig kommer ind i den igen og det sker selvom man har detaljerne i frisk erindring. Det må ikke ske i nogen film og da slet ikke i en så relativt højprofileret genrefilm som filmene om Afdeling Q. Her skal lyde stor kritik til Arcel, men han er altså ikke ene om det. Instruktøren udviser stort set ingen sans for thrillergenren overhovedet, ej heller personinstruktion og skuespillerne virker fuldkommen overladt til sig selv og tilfældighedernes råden. Resultatet er, at scenerne afløser hinanden på en dramatisk helt arbitrær facon, der tilintetgør alle historiens pointer og knuser ethvert tilløb til engagement for beskueren. Det eneste der faktisk fungerer er togjagten, der er udmærket sat i scene, men det er så også undtagelsen. Det er en trist omgang og så absolut den svageste film i serien. Det er P for pærevælling.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 7. juli 2017
Mørkets kræfter
Hans Petter Moland skulle vist præge den 3. Afdeling Q film med lidt mere substans. Det skete blot ikke. Med den virkelig onde Pål Sverre Hagen, som i store træk får lov at gentage sin rolle fra "Kraftidioten" dannes der modpol til Fares troende figur og Kaas's i bedste fald tvivlende, på en måde som er befrugtet eller besmittet af komedien, alt efter temperament. Og det virker ikke befordrende for thrillerstemningen. Det gør den overdrevent grafiske vold heller ikke. Og endelig begynder det at blive en for tung anvendelse af klicheer, at en nordisk politimand altid skal være plaget af skilsmissens efterveer, uregelmæssig søvn, dårlige kostvaner og social inkompetence. Der er såmænd ikke noget galt med Lie Kaas's spil, det er blot hæftet op på et manuskript, som ingen kunne give liv.
Moland fortæller unødvendigt spidsfindigt og skaber tilsigtet eller utilsigtet tvivl om tiderne, hvilket stjæler opmærksomhed fra filmens svage fokus. Uden at have læst forlægget fornemmer man, at Adler Olsen måske kunne have sine grunde til at være sur over filmen.

Anmeldt af golle2, Nørresundby 25. august 2016
klart bedst
så kom nummer 3 i rækken af Afdeling Q og kan kun sige nummer 3 klart har være den bedste af de tre film og skulle der komme et nyt makkerpar til nummer 4 i rækken er det forståen Nickolai og hans medspiller kan ikke give rollerne mere nu.

Anmeldt af Spangsbergflødebollen, Skjern 24. marts 2016
Flaskepost fra P! -- Jublen fra biografgængerne!
Carl Mørck har været syg i en lille periode, men nu er han tilbage på jobbet.
Avdelning Q modtager en meget gammel flaskepost hvor nogle ber om hjælp, de ved ikke hvor de er... eller hvad der skal ske!

Anmeldt af Willy Wahl, Skovlunde 8. marts 2016
Flaskepost fra P til Q
Carl Mørck synker da også dybere og dybere ned i sit sorte sind - heldigvis har han Assad, som er i stand til at hanke op i ham. Rose gør ligeledes en god figur og holder ham vågen, når han er på pinden. I det hele taget begynder afdeling Q´s persongalleri at træde i karakter i film nr.3 og med en ny instruktør ved roret er der ligesom kommet mere intensitet i plottet. Den er stilren og lækkert filmet, den er spændende, til tider klam og frastødende. Den er måske ind imellem lidt vel dvælende ved Carls tilstand - vi ved godt, han er lidt langt ude mentalt, sagerne slider på ham og han ryster en del på hænderne ; er det abstinenser eller en mental deroute? Under alle omstændigheder en stærkt seværdig krimifilm og så har den fået et lille vrid på humorknappen.

Ret din egen anmeldelse af Afdeling Q - film 3: Flaskepost fra P - klik her

Deltag i debatten om filmen Afdeling Q - film 3: Flaskepost fra P - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Afdeling Q - film 3: Flaskepost fra P
wwwidescreen

Flaskepost fra P Flaskepost fra P (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2017/07/08 08:52:02 IP: Logget Svar...

Syrlig flaskepost

Hej Svend Erik
Forstår måske ikke helt din anmeldelse - smag er forskellig, men din indvending mod en nordisk "forslidt" arketype af en politimand undrer mig. Når Carl er fremstillet sådan i romanen (oplægget), må det være sådan. Den er måske ikke ramt 100% - det rokker vel ej ved Jussi Adlers intention med Carl brikken eller?

Vh Willy Wahl
Svend Erik

Sendt 2017/07/17 23:50:52 IP: Logget Svar...

Nordiske kriminalbetjente

Hej Willy
Min indvending går blot på, at den skandinaviske krimibetjent næsten altid skal være fraskilt og fungere dårligt i næsten alle sammenhænge udenfor arbejdsmiljøet. Det virker efterhånden - på undertegnede - som en kliché, der bliver anvendt for stereotypt og lidt ukritisk. Det kommer derfor undertiden - og en del i dette tilfælde - til at stjæle momentum fra hovedhistorien. Jeg er godt klar over, at det er sådan J. Olsen har modelleret Carl M., men det tillader jeg mig at se bort fra, når jeg betragter filmen.
VH Svend Erik
Thomas Aquinas

Sendt 2017/07/18 23:25:53 IP: Logget Svar...

Afdeling Q's betjente

Udmærkede romaner, men man kan ikke just sige at de overdoserer på realismen når man kigger på hans beskrivelser af politiarbejdet. Det virker ofte som ren Olsen Banden Til gengæld er hans skildringer af morderne altid på pletten ligesom han er dygtig til cliffhangers; man lægger sjældent en bog af ham væk når man først er gået i gang
Svend Erik

Sendt 2017/07/25 00:18:10 IP: Logget Svar...

Jussi

Efter min opfattelse er Jussi rigtig god til at opfinde og afvikle et plot. Under læsningen virker det faktisk ret filmisk, men man kan jo se, at en række gode filmfolk har været tæt på at knække halsen. Så der er øjensynligt et eller andet hos Jussi, der er vanskeligt at bevæge fra bogstav til billede.

I øvrigt - og det er vel en anden sag - synes jeg at Jussis sprogbehandling lader så meget tilbage at ønske, at jeg har svært ved at komme i gang med hans bøger. Jeg er holdt op med at læse dem. I stedet får man lyst til at undersøge, hvorledes den yderst velskrivende Karin Fossum mon ser ud på (italiensk) film. Nogen der ved noget om det?

Thomas Aquinas

Sendt 2017/07/25 09:29:21 IP: Logget Svar...

Jussi og filmen

Det er som om der er to uforenelige kvalitative niveauer i bøgerne: beskrivelserne af politiarbejdet og så morderens perspektiv. De mødes aldrig. I øvrigt minder flaskeposten meget om kvinden i buret; meget samme struktur. Men hvad fan: han tjener boksen på det!

Start en debat om denne udgave af Flaskepost fra P - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45