Godzilla & Kong: 4-film Collection
- Godzilla (2014)
- Kong: Skull Island (2017)
- Godzilla: King of the Monsters (2019)
- Godzilla vs. Kong (2021)
Godzilla (2014)
Verdens mest berømte monster vækkes atter til live i dette episke action-eventyr - en stærk for-tælling om menneskeligt mod og forsoning over for naturkræfter, som intet menneske kan stå imod. Godzilla forsøger at genskabe balancen i en verden, hvor menneskelig arrogance har skabt vejen til menneskehedens egen undergang. I centrum for katastrofen står marinesoldaten Ford Brody (Aaron Taylor-Johnson), der er splittet mellem militærets behov for hans hjælp og kærligheden til sin familie. Samtidig plages han af en begivenhed fra sin barndom i Japan, der splittede hans familie ad.
Kong: Skull Island (2017)
Året er 1973, og den amerikanske regering organiserer en ekspedition til den mystiske Skull Island. En tidligere SAS soldat, James Conrad (Tom Hiddleston), bliver hyret til at hjælpe Lieutenant Colonel Preston Packard (Samuel L. Jackson) og hans mænd med at finde vej. Med sig har de også fotojournalisten Mason Weaver (Brie Larson), der skal dokumentere det, ekspeditionen finder undervejs.
De er nærmest dårligt ankommet til Skull Island, før det går galt. Gruppen bliver angrebet af en gigantisk abe, der smadrer flåden af helikoptere, som var de myg! De få overlevende er nu fanget midt i abens domæne, og der venter en hård kamp for at komme hjem i ét stykke!
Godzilla: King of the Monsters (2019)
Kæmpemonstret Godzilla vender tilbage! Denne gang står han overfor tre andre ikoniske, gigantiske skabninger: Flyveøglen Rodan, møllet Mothra og ikke mindst Godzillas nemesis, dragen King Ghidorah med 3 hoveder. Bygninger bliver jævnet med jorden overalt, hvor disse mægtige monstre slås, og mennesker bliver mast som myrer. Det er kampen om herredømmet på Jorden, der står på spil, og menneskeheden må bare se på i afmagt.
Godzilla vs. Kong (2021)
Godzilla og Kong er de to sidste titanere i verden. Kong er isoleret på sin ø, Godzilla er vores ven, og alt ånder fred og ro. Da Godzilla pludselig angriber firmaet Apex Cybernetics, er roen overstået. Forskeren Nathan Lind bliver hyret af Apex til at finde en mystisk ny energikilde i Jordens indre, der måske kan være et forsvar mod Godzilla. En ekspedition begiver sig afsted for at løse denne opgave, og deres guide er meget usædvanlig: Det er selveste King Kong! Men midt i det hele får Godzilla færten af planen, og snart venter det helt store sammenstød.
|