The White Lotus
En ny gruppe gæster ankommer til feriestedet The White Lotus, hvor de får en varm modtagelse af manageren Armond. Solen skinner, og alt er perfekt. Ingen af gæsterne ved endnu, at dette øjeblik er feriens højdepunkt, for derfra går alt galt. Den priviligerede Shane forventer specialbehandling til hans kone Rachels store forfærdelse. Ægteparret Nicole og Mark bliver totalt ignoreret af deres datter og hendes veninde, der er mere fokuseret på at tage stoffer, mens deres søn er helt forsømt. Og lad os ikke glemme den stortudende Tanya, der skal sprede sin mors aske. Og med hensyn til Armon, så bliver dette ugen, der endelig får den pæne mand til at få en total nedsmeltning.
En stjerneparade af skuespillere er på rollelisten i denne HBO-serie, skabt af Mike White. Ham vil man kende som skuespiller fra blandt andet School of Rock, men han har også skrevet adskillige succesfulde film som The Good Girl, Nacho Libre og Pitch Perfect 3.
|