Vi er i det 13. århundrede i Karpaterne. En anspændt alliance eksisterer mellem de to ledere, Zakhar (Robert Patrick) og Tugar (Robert Flanagan). I et forsøg på at bringe hele området sammen i fred og fordragelighed sender Zakhar sin unge søn Maksim afsted for at forhandle med Tugar. Resultatet er, at Maksim bliver forelsket i Tugars datter Myroslava og starter en hemmelig, forbudt romance. Og som om det ikke var nok, så forlyder det, at den brutale hærleder Burunda Kahn og hans mongolske styrker bevæger sig mod området for at erobre alt og udslette al modstand.