Miss Congeniality 1 & 2
Miss Congeniality
Agent Catwalk, som den kom til at hedde på dansk, fortæller historien om den rå og upolerede FBI agent Gracie Hart. Da FBI får mistanke om, at en sindssyg bombemand vil slå til mod Miss America konkurrencen, får hun til opgave at gå undercover som en af deltagerne. Først skal hun dog forvandles til en smuk skønhedsdronning, og det er nemmere sagt end gjort (?).
Hvis du køber idéen om, at Sandra Bullock er en grim og rå pige, og hvis du synes, det lyder helt vildt sjovt, at hun skal undercover som skønhedsdronning, så vil du helt sikkert synes om Miss Congeniality, for det er filmens idé, og den svælger nådesløst i den. Intet aspekt er hævet over forudsigelighed, men når det er sagt, må det også siges, at filmen aldrig lover mere, end den holder, og at den hele vejen igennem beholder et glimt i øjet, der gør, at man sagtens kan blive henrykt, hvis man er i det rette humør. Og jeg er ked af det, Sandra, men lige meget om du taler med mad i munden, glemmer at rede håret eller griner som en hest, kan du ikke slippe væk fra dit udseende!
Miss Congeniality 2: Armed and Fabulous
FBI agenten Gracie Hart har med stor succes afværget en katastrofe ved den store skønhedskonkurrence, Miss United States - men nu bliver hun hele tiden genkendt. For stadigvæk at kunne arbejde for Bureauet lader hun sig overtale til at blive smukkeseret og stylet, sådan at hun kan blive FBI's officielle talskvinde.
I starten er hun ikke så vild med det, men efterhånden vænner hun sig til al opmærksomheden, og der går ikke lang tid, før hun virkelig nyder sin nye rolle – måske en lille bitte smule for meget efter hendes nye partner Sams smag.
Da Gracies bedste ven, Cheryl, bliver kidnappet, vil Gracie naturligvis hjælpe, men FBI, der ikke vil risikere, at deres største PR-aktiv kommer til skade, forbyder Gracie at involvere sig. Bureauet beordrer derfor Sam til at holde øje med hende. Men når det gælder om at opklare vanskelige opgaver og hjælpe venner, så er der ingenting, der kan holde Gracie tilbage.
David
Specielt om denne udgivelse:
- Miss Undercover: Aspect ratio 1,78:1
- Miss Undercover 2: Aspect ratio 2,40:1
- Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1 (+ tysk, fransk, spansk, italiensk)
- Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, fransk, spansk, italiensk m.fl.
|