Jet Li spiller hovedrollen som den legendariske folkehelt Wong Fei-hung i Tsui Harks fantastiske Once Upon a Time in China-trilogi fra 1991 og 1992 med kampkoreografi af Yuen Woo-ping.
Kina, 1875. Den idealistiske Wong Fei-Hung leder en kung fu-skole. Han nyder stor respekt hos lokalbefolkningen, men myndighederne anser ham for at være en ballademager. Selvom en række fremmede magter har negativ indflydelse på den kinesiske kultur, forsøger Fei-Hung længe at holde sig selv og sin skole uden for omverdenens konflikter. Men en dag bliver han tvunget til at bevise, hvem der er alle tiders største kung fu-mester.