An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Atom Egoyan Collection, The (Blu-ray) (BD) Atom Egoyan Collection, The (Blu-ray)

Udgivet 20. december 2021 ART280BD / UPC# 5021866280400

Atom Egoyan Collection, The (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 649.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1984-1997
Canada - Farve - 638 min
Ønskeliste
DramaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Atom Egoyan Collection, The
Instruktør: Atom Egoyan
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 6.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Atom Egoyan Collection

  • Next of Kin (1984)
  • Family Viewing (1987)
  • Speaking Parts (1989)
  • The Adjuster (1991)
  • Calendar (1993)
  • Exotica (1994)
  • The Sweet Hereafter (1997)
Next of Kin (1984)

I mangfoldighedens store verden er der mange måder at skaffe sig en ny familie på. Peter Foster (Patrick Tierney) er et 23 årigt enebarn, som bor hos sine forældre, der er i evigt skænderi. Peter, der stort set intet foretager sig hele dagen, ender på en psykiatrisk klinik, hvor han ser en video af en armensk familie, som før ankomsten til Canada gav deres eneste søn bort til adoption. Peter opsøger familien og udgiver sig for den fortabte søn.

Family Viewing (1987)

Dette familiedrama fra 1988 er en lavbudgetfilm, oprindelig optaget med videokamera, men afgjort med indholdsmæssige kvaliteter. En ung mand bruger det meste af sin tid på at tage sig af sin bedstemor, som bor på et nedslidt plejehjem. Her har den unge mands far, som ikke længere lever med sin kone, anbragt hende, og det er afgjort ikke indforstået af sønnen.

Speaking Parts (1989)

Lance vil gerne være skuespiller men arbejder på et hotel som gigolo. Hans kollega Lise er dødeligt forelsket i ham, men det ignorerer Lance og forsøger i stedet på alle måder at overbevise produceren Clara om sine evner. Lise må stille sig tilfreds med at gense film, hvor Lance optræder i små roller uden replikker, undervejs får hun et forhold til videomanden.

The Adjuster (1991)

Surrealistisk er nok det mest præcise udtryk, man kan anvende om canadieren Atom Egoyans filmstil. Hans film handler om mennesker, der er sat ind i situationer, der ikke kan forveksles med virkeligheden. Det bliver de på ingen måde mindre interessante af. Noah er ansat i et forsikringsselskab til at efterforske krav om præmieudbetalinger. Han er nem at bestikke og har jævnligt sex med kunderne. Hans kone Hera er censor for pornografiske film.

Calendar (1993)

Atom Egoyan, canadisk filminstruktør, benytter ofte de utroligste historier til at fortælle om sine personers lidenskaber og indbyrdes afhængighed. I denne film er et ægtepar på rundtur til en række armenske kirker for at lave en kalender. Manden tager billederne, konen lægger tekst til, mens den lokale chauffør, der kører dem rundt, udbreder sig om kirkernes historie. Det særlige forhold, som dette skaber mellem konen og chaufføren, gør manden jaloux.

Exotica (1994)

I en af sine bedste film fortæller den canadiske filmskaber Atom Egoyan en historie om menneskelig moral og lidenskaber. Dyrehandleren Thomas (Don McKellar) ankommer til byen med en kasse med sjældne fugleæg. Han ender i natklubben ”Exotica”, hvor han fascineres af stripperen Christina (Mia Kirshner) og drages ind i stedets specielle verden sammen med klubbens discjockey (Elias Koteas) og en forstyrret skatterådgiver (Bruce Greenwood).

The Sweet Hereafter (1997)

En advokat (Ian Holm) kommer til en lille by, der er dybt mærket efter en frygtelig ulykke. Byens skolebus er kørt galt, og de fleste af byens forældre er med ét slag gjort barnløse. Holm, som selv kæmper med sorgen over en datter, der er narkoman, vil føre en sag for at de(n) skyldige i ulykken kan blive draget til ansvar, og forældrene få erstatning. Men er der overhovedet en skyldig, og kan sorgen bearbejdes ved at placere et ansvar?

Specielt om denne udgivelse:


Brugerne skriver om Atom Egoyan Collection, The (7 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 17. juni 2022
Anderledes Atom

The Adjuster ***

Instruktørens særlige dvælende fortællestil kommer ualmindelig godt til sin ret i denne særprægede og meget anderledes fortælling om en gruppe usædvanlige menneskers besynderlige livsførelse. Det er svært at referere noget fra en film der i så høj grad som denne virker ud fra det irrationelle og det stemningsbærende, så der skal bare lyde en opfordring til at se den. Man er helt givet sikret en speciel oplevelse.

Exotica ** ½

Pretentiøst erotisk drama om en fyr der frekventerer en pikant klub, hvor strippere adspreder det overvejende mandlige publikum, men da han fascineres af en speciel pige bliver det starten på en besættelse der truer med at bringe ham fra koncepterne. Filmen, der vakte megen opsigt ved sin fremkomst, virker betydeligt svækket her 20 år senere og er et godt eksempel på at form ikke slår substans over tid, selvom filmen bestemt har sine helt indlysende kvaliteter og instruktørens kendetegn er tydelige hele filmen igennem. Bruce Greenwood skal roses for sin præstation, men også Elias Koteas gør det rigtigt udmærket.

The Sweet Hereafter ***

Instruktøren, hvis seneste udspil "Chloe" iøvrigt må regnes blandt hans bedste indsatser, har forlængst bevist at han er blandt sin generations mest talentfulde instruktører og denne film regnes da også af mange for at være hans mesterværk. Jeg har det nu ikke helt på samme måde, selvom det er en ganske intens oplevelse som man ikke sådan uden videre slipper af med igen. Det er historien om en tragedie og hvor forskelligt mennesker håndterer det meningsløse. Men også om i hvilken grad vores uforløste smerte kan få os til at glemme, at der også er andre end os der lider i verden. Ian Holm er virkelig god i rollen som advokaten der sidder fast i sit liv og valget af Holm er ekstra godt fordi han evner at spille "indad" så at sige, hvilket i dén grad gør meget for filmen. Det er i det hele taget en antydningernes film, hvor man selv som beskuer bliver involveret og hvor det er op til én selv at mærke efter hvad der er det vigtigste i historien. Det er på dén måde en meget åben film og man bliver selv engageret i de mange fundamentale spørgsmål der rejses undervejs i historien.
Billedsiden er et kapitel for sig og det er sjældent set at så smuk natur er blevet præsenteret så flot i så relativt ny en film. Det er som om at de store bjerge og træskove spiller en lige så aktiv rolle i filmen som karaktererne, hvilket man så kan fundere over hvis man vil ud (eller op?) på det metafysiske plan. Jeg kan sagtens forstå at så mange sætter denne film så højt i ære, men personligt må jeg sige at dén kompleksitet som Egoyan lægger ud med fortager sig lidt henimod slutningen, hvilket jeg fandt en smule skuffende. Uanset så er der tale om en meget spændende og tankevækkende oplevelse.


Family Viewing **

Instruktøren, der har begået så markante film som "The Sweet Hereafter", "Chloe", "Barneys Version" og senest "Remember", lavede med denne sin anden spillefilm en virkelig sælsom skildring af menneskelig fremmedgørelse i en sandt dysfunktionel familie. Det er så meget arthouse at filmen ender med at blive en parodi på sig selv, formentlig også fordi der er sket rigtigt meget på de 35 år som er gået siden filmens premiere. Filmen er interessant, men også usigeligt kedelig, og hvis der er noget film ikke må, så er det at sende kæberne på overarbejde.

Skriv din egen anmeldelse af Atom Egoyan Collection, The (7 film) - klik her

Start en debat om filmen Atom Egoyan Collection, The (7 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Atom Egoyan Collection, The (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45