An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Muppets Bumper Boxset: 6 Movie Collection (Blu-ray) (BD) Muppets Bumper Boxset: 6 Movie Collection (Blu-ray)

Udgivet 11. august 2014 af Buena Vista BUH0218601 / UPC# 8717418436841

Muppets Bumper Boxset: 6 Movie Collection (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 349.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Henson Associates - 1979-2014
USA - Farve - 588 min
Ønskeliste
MusicalFamiliefilmEventyr
Filmens specifikationer
Original titel: Muppets, The
Instruktør: James Frawley
  Jim Henson
  Brian Henson
  Kirk R. Thatcher
  James Bobin
Medvirkende:
Kermit the Frog  Jim Henson
Miss Piggy  Frank Oz
Scooter  Richard Hunt
Floyd Pepper  Jerry Nelson
Great Gonzo  Dave Goelz
Doc Hopper  Charles Durning
Max  Austin Pendleton
Nicky Holiday  Charles Grodin
Lady Holiday  Diana Rigg
Scrooge  Michael Caine
Vis alle medvirkende...
Stikord: A Christmas Carol
Muppets / Muppet Show
Robert Louis Stevenson
The Wizard of Oz
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 4

Gennemsnit: 6.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Muppets Bumper Collection

  • The Muppet Movie (1979)
  • The Great Muppet Caper (1981)
  • The Muppet Christmas Carol (1993)
  • Muppet Treasure Island (1996)
  • Muppets' Wizard of Oz (2005) (kun i DVD boks)
  • The Muppets (2011)
  • Muppets Most Wanted (2014)
The Muppet Movie

Frøen Kermit overtales af sin agent (Dom DeLuise) til at forsøge sig i Hollywood. Fozzie, Miss Piggy, Gonzo og alle de øvrige mupper har lignende ambitioner, og snart er flokken på vej mod det forjættede land. Da en forretningsmand forsøger at overtale Kermit til at være talsmand for sin frølår-serverende restaurantkæde, udsættes han for fare. I Hollywood møder mupperne den kendte filmproducer Lew Lord i Orson Welles’ imponerende skikkelse.

The Great Muppet Caper

The Great Muppet Caper var Muppernes anden biograffilm og af mange regnet for den bedste. Kermit og Fozzie the Bear er to journalister, der sendes til London for at interviewe Lady Holiday, en velhavende modedesigner, hvis kostbare diamanthalskæde er blevet stjålet. Kermit forelsker sig i hendes sekretær (Miss Piggy naturligvis), og både han og hele Muppet-holdet må gå i aktion, da tyvene slår til igen og får det til at se ud, som om Miss Piggy står bag.

The Muppet Christmas Carol

Charles Dickens' klassiske juleventyr á la the Muppet Show er en fornøjelig affære. Ind fra gaden er kommet skuespilleren Michael Caine, som har fået den tvivlsomme ære at spille gnieren Ebenezer Scrooge, omringet af de vævre Muppets. Rollen som Scrooge's offer, den ydmyge Bob Cratchit, er snuppet af frøen Kermit himself. Tilsat originale sange og strålende specialeffekter er filmen den ideelle hjertevarmer ved juletid.

Muppet Treasure Island

Jim Henson Productions' løsslupne filmudgave af "Skatteøen" bygger naturligvis på forfatteren Robert Louis Stevensons klassiske roman af samme navn. Fra en gammel sømand, Billy Bones (Billy Connolly), får den unge Jim Hawkins (Kevin Bishop) overrakt et kort, som angiveligt skulle vise vejen til en nedgravet skat. Kortet er imidlertid eftersøgt af en gruppe sørøvere anført af den halte Long John Silver (Tim Curry), og da det lykkes for Jim at få en ekspedition sendt af sted, sker det med piraternes intense bevågenhed. Med skatteøen i sigte begynder det at gå op for Jim og hans venner, at de intetanende er blevet fanget i piraternes skumle planer

Muppets' Wizard of Oz (kun i DVD boks)

Naturligvis kan kun Miss Piggy udføre rollen som The Wicked Witch of the North/ South/East/West i Muppet'ernes specielle udgave af Troldmanden fra Oz. Den gamle historie følges i store træk, men med de forventede fordrejninger. Dorothy hvirvles til Oz af skypumpen sammen med sin reje Toto (en hund var for dyr!). Her møder hun bl.a. The Munchkins (rotterne), fugleskræmslet (Kermit) og den kujonagtige løve (Fozzie). Dorothy spilles af sangerinden Ashanti.

The Muppets

Gary (Jason Segel) og hans kæreste (Amy Adams) rejser fra bøhlandet ind til storbyen for at opsøge deres idoler, Mupperne. Men de skøre dukker er spredt for alle vinde. Kermit har isoleret sig på sit landsted, Fozzie spiller Muppet-covers i Vegas, og Piggy redigerer French Vogue i Paris. Gary får dem genforenet til et storstilet show, men først skal de redde det gamle Muppet-teater fra en grisk oliebaron.

Allerede da han fremførte "Dracula's Lament" i Forgetting Sarah Marshall vidste man, at Jason Segel ville være perfekt til at puste nyt liv i Muppet universet. Han spiller således ikke bare hovedrollen i filmen, men har også skrevet manuskriptet.

Muppets Most Wanted

To frøer! En gris! Intriger! Musik! Kaos! Mupper! Det bliver et eventyr for hele familien når Kermit, Miss Piggy og de andre Mupper tager på verdensturné. Men som sædvanligt venter kaos, og der går ikke længe før Kermit sidder i fængsel og en dobbeltgænger har taget hans plads på turnéen! Vil det lykkes Kermit at flygte og redde det hele? Muppets Most Wanted byder på masser af gode grin, ny musik og masser af kendte skuespillere!

Brugerne skriver om Muppets Bumper Collection, The:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 22. marts 2021
The Puppet Muppets

The Muppet Movie ***

Utroligt charmende Muppet-film er ikke alene den første i rækken af en talrig mængde, men tillige en af de bedste af dem alle. Ikke overraskende er der ikke meget historie på spil her, men det er dukkerne der er i centrum, og så er der et væld af morsomme cameos. Verdens bedste dukkeførere gør filmen til en stor oplevelse, der er for alle med hjertet på rette sted uanset alder.

The Great Muppet Caper ***

Skæg lille Muppet-film hvor Kermit, Buzzy og Gonzo er tre journalister der er taget til London for at dække omstændighederne omkring en modearrangør (Diana Rigg) der har fået stjålet nogle juveler. Historien er lidt for vidtstrakt og der er meget fyld undervejs, men morsom dialog og et væld af cameos gør den til en meget underholdende film og må bestemt regnes blandt de bedste af filmene.

A Muppet Christmas Carol ***

Rigtig fin Muppet-udlægning af Dickens´ fortælling skaber en fin stemning med fin casting af Caine som Scrooge. I de afgørende øjeblikke er han med til at hive filmen de par takker op som den har brug for. Måske nok en smule sukret til sidst, men det er vel forventeligt i dette ærkeamerikanske univers.
Absolut en træffer for såvel store som små der kan samles foran TV´et i disse snefyldte dage.
Screenplay by Jerry Juhl! :)

Trivia: I en scene i filmen står Scrooge foran en butik med navnet "Micklewhite". Det var Caines oprindelige efternavn som han byttede ud med det lidt mere mundrette Caine.

The Muppet Treasure Island **

Alt for ironisk "muppetisering" af den klassiske sørøverhistorie. Alt for meget song-and-dance (i bogstavelig forstand!) og domineret af for mange tilfældige idéer og indfald. En række malplacerede one-liners hjælper heller ikke meget. Men nu er det jo "The Muppets" det hele drejer sig om, så måske skal man ikke være så kritisk. Jeg synes bare, at Henson godt kunne have taget historien lidt mere alvorligt. Det bliver for løst i kødet - eller snorene - på én eller anden måde.

Muppets Wizard of Oz * ½

Noget slap gendigtning af den klassiske familiefilm er virkelig kun holdt i live af de mange dukker og et par sjove scener undervejs. Der har ikke været meget til at holde manuskriptforfatterne vågne her, for man har sikkert været mest optagne af at lave nogle hurtige penge. Om det lykkedes, skal jeg ikke kunne sige, men resultatet er klart under middel. Jeg tror sgu at jeg sætter Judy Garland på!

The Muppets **

Mupperne er udspillede og spredt for alle vinde, men da teatret pludselig skal sælges til en pengegrisk forretningsmand (Chris Cooper). Martret af utålelige sangnumre og et alt for bekendt plot (handlede den forrige film ikke om præcis det samme?!) og der er ikke så meget energi i filmen. Den sidste halve time er dog udmærket, men filmen virker mere eller mindre overflødig.

Skriv din egen anmeldelse af Muppets Bumper Collection, The - klik her

Start en debat om filmen Muppets Bumper Collection, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Muppets Bumper Boxset: 6 Movie Collection (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45