LEGO: The Movies
The Lego Movie
Det er historien om Emmet, en helt almindelig, regel-følgende, fuldstændig gennemsnitlige LEGO-figur, der ved en fejl bliver identificeret som den fyr, som skal redde hele verden. Han bliver ført ind i et fællesskab af fremmede mesterbyggere, der alle har det fælles mål at stoppe den onde tyran Diktatoren, som er indædt modstander af al leg og kreativitet. Emmet drager sammen med en broget flok LEGO-figurer ud på en rejse, som både er spændende og farlig. En rejse, han er håbløst uforberedt på.
The Lego Batman Movie
I samme charmerende, sjove stil, der gjorde LEGO filmen til et globalt fænomen, kommer nu historien om LEGO Batman! Ja, det er sandt, den selvfede, anstrengende såkaldte superhelt har fået sit helt eget eventyr, om han har fortjent det er en hel anden sag. Fidusen er, at forandringens vinde blæser over Gotham, så hvis Batman vil redde byen fra Jokerens fjendtlige overtagelse, så bliver han nødt til at droppe sit egotrip og lære at samarbejde med andre.
The Lego Ninjago Movie
Den unge Lloyd og vennerne Kai, Cole, Jay, Zane og Nya er hemmelige krigere, der - anført af Kung Fu Master Wu - bekæmper alt slags ondskab. Især den snedige Lord Garmadon, som tilfældigvis også er Lloyds far, er en trussel, der må standses, før hele Ninjago City ødelægges. En episk kamp mellem far og søn er uundgåelig, men det kræver en del af Master Wu's seje, udisciplinerede og kulørte team af moderne ninjaer. Hver især må de lære at styre deres egoer og stå sammen for at frigøre deres sande kræfter og opnå deres fulde potentiale.
|