Den forhenværende universitetslektor Ted Kaczynski (Sharlto Copley) lever et afsondret liv i en hytte i skoven. Han har lagt afstand til det moderne samfund og foragter dets tro på teknologiske fremskridt som en løsning på verdens problemer. I sin radikalisering udfører han sabotage i nærområdet, men snart optrappes det til dødbringende bombeattentater. Ted Kaczynski bliver en af historiens mest frygtede terrorister. Bedre kendt som "Unabomberen".