De to unge fyre, Sean og Derek, bryder ind hos folk ved at få adgang til deres huse via garagedøråbnere. En dag bryder de ind i et hus, der ejes af den sadistiske Cale Erendreich (David Tennant). Her opdager Sean, at manden holder en stakkels ung pige fanget. Sean prøver at redde pigen, men det lykkedes ikke. Politiet tror naturligvis ikke på ham, og efterfølgende går Erendreich i gang med at chikanere Sean og hans familie på en mere og mere modbydelig måde.