What if God was one of us?
Joan Girardi (Amber Tamblyn) er en helt almindelig, forvirret teenagepige fra et helt almindeligt, forvirret hjem. Hendes far, Will (Joe Mantegna), er politimand og har sit hyr med at holde styr på forbryderne og sine egne folk. Moderen, Helen (Mary Steenburgen), er sekretær på Joans skole, og så har hun to brødre, lillebror Luke, der er teknik-nørd, og storebror Kevin, der efter en alvorlig ulykke er blevet lam fra livet og ned.
En dag, da Joan Girardi er på vej til skole, møder hun en ung fyr, der påstår, at han er Gud. Han fortæller Joan, at han jævnligt går rundt på jorden, påtager sig forskellige skikkelser og forsøger at skubbe de stakkels, intetanende mennesker lidt i den rigtige retning. Han har dog brug for lidt hjælp fra Joan. Hendes første opgave er at få et job. Ikke noget kompliceret, ikke noget med at afskaffe sult i Afrika. Hun skal ganske enkelt bare skaffe et job. Joan tror selvfølgelig, den unge fyr er bindegal, men resten af dagen bliver han ved med at dukke op og skubbe til hende. Det viser sig, at han ved en hel del ting om hende, som hun aldrig nogensinde har fortalt til nogen. Til sidste giver hun op, og selvom hun stadig tror, fyren er bindegal, tager hun et job i en boghandel. Denne simple ting, at Joan nu skal på arbejde hver dag, får uforudsete konsekvenser. Én begivenhed påvirker en anden, og i sidste ende er Joans nye job skyld i, at den seriemorder, som hendes far jager, bliver sat bag lås og slå.
Det er ikke sidste gang, hun støder ind i Gud i en af hans mange skikkelser. Det kan være som en lille pige, som en elektriker eller bare som en tilfældig forbipasserende, men altid når det er mindst belejligt. Han (eller hun) giver Joan mærkelige kryptiske opgaver, der sjældent giver mening, og Joan prøver at stritte imod, alt hvad hun kan. Hun tror ikke på Gud! Det er noget pjat, det her! Og opgaverne er dumme! Men snart går det op for Joan, at når hun løser opgaverne, får det indflydelse på andres liv. Som ringe i vandet påvirker hun dem omkring sig og gør livet en smule bedre. Men kan det virkelig passe, at det er sådan, Gud styrer verden? Eller er Joan bare ved at blive skør...?
 Er man til serier som My So-Called Life, Freak and Geeks eller Party of Five, bør man bestemt kigge nærmere på Joan of Arcadia. Selvom serien handler om en pige, der snakker med Gud, er den egentlig ikke særligt religiøs. Fokus ligger på Girardi-familien og deres problemer. Familien går en hård tid i møde, ikke mindst på grund af Joans mærkelige humørskift. Hun tør selvfølgelig ikke fortælle sin familie, hvad hun går igennem, så de må noget måbende se til, når hun får endnu et skørt påfund med hjælp fra "ham deroppe". Serien skærer også ind til benet og tackler seriøse problemer på en seriøs måde, herunder Joans storebrors handicap, der er et dybt sår i den lille familie.
Serien har et glimt i øjet og er ikke bare til for at udsætte stakkels Joan for mildest talt vanvittige opgaver, men også for at udfordre hendes typiske teenagesyn på livet, lige meget hvor meget hun protesterer. Netop derfor fremstår hun som en rigtig person, og hun bliver aldrig gjort til et sex-symbol, der har styr på alt og altid ser smart ud.
Joan of Arcadia er heller ikke bleg for at lave lidt sjov med Gud. Da hun møder "ham" for første gang, kræver hun selvfølgelig konkrete beviser. Hun vil have, at han skal udføre et mirakel. Gud peger på et træ. "It's a tree," siger Joan spørgende. "Let’s see you make one", svarer Gud tørt tilbage.
David
|
Region
