Udgivet 19. marts 2012
af British Film Institute
|
BFIVD940
/
UPC# 5035673009406 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Warner Bros.
-
1971
England
-
Farve
-
107 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
England
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Brugerne skriver om Devils, The (Ken Russell):
|
Anmeldt af
mickyB, Lynge |
4. april 2021
|
|
vanvid så det basker |
|
Da jeg så filmen første gang på vhs synes jeg den var totalt dårlig, dels grundet manglede tekster ( det er ikke alt jeg fanger når der tales britisk engelsk)og dels fordi filmen den gang var ret grynet. Fik så genset den i denne flotte restaureret udgave med undertekster og fik ellers et andet syn på filmen. Den skulle være baseret på en sand hændelse og Russel formår at udstille den Katolske kirkes hykleri til fulde. Det der gjorde filmen kontroverselt den gang, var de barske tortur scener som Russel åbenbart mente skulle tjene som pointe over kirkens absurde intolerence over for anerledes troende og de blev da også fraklippet så man står tilbage med enkelte scener der skulle være knap så barske. Kardinalen finder at fader Grandiere, spillet af Oliver Reed, står i vejen for hans politik der går ud på at den katolske tro skal være den dominerende i Frankrig og vil i den forbindelse nedrive alle mure der omkranser byer, således at man bedre kan føre kontrol med dem og undgå at der opstår enklaver af flere trossamfund i samme by. Grandiere går ind for det modsatte og har et kongelig brev der gør ham urørlig. Han må derfor fjernes og til det formål bruger han en anklage der går på at Grandiere har begået utugt og besat nonner osv. En djævleuddriver får presset en flok nonner, under trussel om døden på bålet, at spille besat og dermed belaste Grandiere. På et tidspunkt under en djævleuddrivelse, ankommer kongen forklædt som adelsmand og byder på et skrin der skulle indeholde en del af Kristi legeme for dermed at kunne uddrive dæmoner fra de "besatte" nonner. Skrinet tages imod med kyshånd og har den virkning at alle bliver normale. Dette ses som et stort mirakel, hvorpå kongen åbner skrinet og afslører at det er tomt og leverer replikken der lyder noget i retning "hvem lyver nu for hvem?". Denne scene siger det hele hvad angår kirkens farceagtige rolle i hele sagen, og det undrer at netop denne scene ikke blev klippet ud. Der er tortur scener langt værre og ubeskrivelige modbydelige på internettet der oven i købet er ægte, tilgændelige for alle, så det synes absurd at Warner Brothers fastholder en censureret udgave. Er du stærk troende og meget religiøs er dette ikke en film for dig da du vil føle dig stødt hele vejen igennem. Er man historisk minded som jeg, tjener filmen som et indblik i det religiøse vanvid der prægede 1600 tallet.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
29. august 2015
|
|
Vulgær religionskritik |
|
Ken Russel er en vulgær filmskaber. Det kan der komme meget godt ud af, og det sker også glimtvis i "The Devils". Men Russel overdænger os og trækker sine pointer så længe, at de i næsten enhver henseende når at kede os. Hans metode sætter det aftryk, at enten tror manden at vi er tungnemme og taler ned til os, eller også er han selv lidt fattesvag og må repetere sine pointer for selv at føle sig sikker. Skuespillerne kommer i vanskeligheder, når deres mimik skal trækkes ud i det næsten uendelige. De kan ikke bruge deres fine værktøjer men må ty til stumfilmsgestik, hvilket fungerer dårligt her. Det er da en god ide at være kritisk overfor kirkens anvendelse af religion, især måske den katolske kirkes, og derfor kan man heller ikke fraskrive filmen enhver god hensigt. Men den bliver for meget af det gode.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
26. februar 2012
|
|
Satans tjener |
|
Den engang kontroversielle og flamboyante "renæssance-gyser" er falmet noget siden sin fremkomst, men er stadig et fascinerende stykke film. Filmens hudfletning af den katolske kirkes hykleri er her udstillet med den karakteristiske ironiske tilgang som kendetegnede mange film fra perioden og er med til at svække filmens generelle dramatiske udtryk. Men der spilles virkelig godt, og Russell maler med den helt store pensel og skaber et sandt orgie i mere eller mindre geniale filmsyner, som man simpelthen bare må overgive sig til. En helt unik film og Oliver Reed og Vanessa Redgrave yder uforglemmelige præstationer i denne saftige og stærkt erotiske historie.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Devils, The (Ken Russell) - klik her
Start en debat om filmen Devils, The (Ken Russell) - klik her
Start en debat om denne udgave af Devils, The (Ken Russell) (2-disc) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|