Adrenalin: Fear the Rush
En af verdens dårligste instruktører, Albert Pyun, har lavet denne fremtidsfilm, der efter sigende skulle handle om et udbrud af en forfærdelig virus og de betjente, der skal forsøge at indfange en sindssyg morder, som er blevet inficeret. I virkeligheden foregår filmen hovedsageligt i nogle mørke grotter, hvor Christopher Lambert og Natasha Henstridge render rundt i halvanden time med hævede pistoler og lader som om, de leder efter et monster, der bare er en mand i makeup, som vi heldigvis næsten ikke ser.
David
|