An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Midsommer (BRUGT)  (DVD) Midsommer (BRUGT)

Udgivet 5. august 2003 af SF Film DVDS850 / UPC# 5706710008507

Midsommer (BRUGT)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Det Danske Filminstitut - 2003
Danmark - Farve - 95 min
Ønskeliste
GysSlasherThrillerUngdomsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Midsommer
Instruktør: Carsten Myllerup
Medvirkende:
Christian  Kristian Leth
Trine  Laura Christensen
Linn  Tuva Novotny
Mark  Jon Lange
Anja   Julie R. Ølgaard
Jannick   Nicolai Jandorf Klok
Persson  Per Oscarsson
Sofie  Lykke Sand Michelsen
Christian's mor  Birgitte Simonsen
Christian's far  Jesper Hyldegaard
Vis alle medvirkende...
Stikord: Selvmord
Skole / skoleliv
Teenagers
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Ja Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Ja Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Dansk
Dansk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 47

Gennemsnit: 8.4 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas

Midsommer (BRUGT):

Det er sidste skoledag for Christian og hans lillesøster Sofie. De er på vej til fest hos vennen Trine, studentereksamen er lige om hjørnet og efter den friheden og fremtiden. Humøret er højt til festen, der bliver skålet med vennerne Jannick, Mark og Anja, der udgør de sidste tre i det sammentømrede slæng på seks. Forude venter den årlige midsommertur til Sverige, og Christian venter håbefuldt på at få gengældt sin afstandsforelskelse til den smukke Trine.
    Men bag den idylliske facade lurer tragedien og hemmelighederne. Sofie sniger sig væk fra festen og isolerer sig i husets badeværelse. Med ét bryder hun hulkende sammen på badeværelsesgulvet, der er noget helt galt...
    Den sorgløse stemning nedenunder fortsætter ufortrødent, som Sofie kommer tilbage ned ad trappen og falder hen i sofaen. Ingen lægger mærke til, hvordan hun døser hen for sig selv, før Christian selv står på toilettet og opdager to tomme pilleglas på gulvet. Han lægger to og to sammen, men det er for sent. Sofie ligger slap og livløs midt i stuen blandt de festende unge. Hun er død!

To måneder senere. Eksamen er overstået for alle pånær Christian. Hans søsters uforklarlige død har tæret hårdt på ham, men nu er tiden inde til at se vennerne igen. Han har besluttet sig for at tage med på Sverigesturen trods alt. Selvom tragedien hviler tungt over gruppen er alle opsat på at lægge oplevelsen bag sig og lade livet gå videre.
    Den knugede stemning løsnes langsomt op, vennerne holder humøret højt hos Christian, og endelig... endelig gengælder Trine den lange forelskelse til Christian. Alt er tilbage ved det gamle... næsten. For ingen kan helt slippe spørgsmålet om Sofies meningsløse selvmord, og de gamle ritualer er ikke længere de samme.
    Og pludselig en nat hjemsøges Christian af en skræmmende, uforklarlig hændelse. Er der nogen eller noget, som prøver at kontakte ham? Er Sofie tilstede eller er det Christians egen fantasi? Hemmelighederne lurer dybt inde mellem granerne i de svenske skove. Spor på spor afdækkes langsomt, men nye mysterier dukker op i form af den gamle gådefulde Persson, der kredser mystisk rundt i skovene. For ikke at tale om den generte, lokale pige Linn, som trækkes ind i kliken og dens interne intriger.

Sandheden ligger og venter i mørket, som de uhyggelige hændelser tager til i kraft. Frygten vokser sig større og større blandt de fem venner, der langsomt drages mod den uundgåelige konfrontation med hinanden. Kun én ting er sikkert – dette bliver ikke den midsommer, de havde planlagt...
Tekst fra pressemateriale

Specielt om denne udgivelse:

  • Dokumentar: Filmen om filmen
  • Fraklip
  • Musik video med Carpark North
  • Teaser trailer, biograftrailer, TV-spots og slideshow
  • Bemærk: indeholder også DTS-lyd, men det er mixet helt forkert!

Brugerne skriver om Midsommer:

Anmeldt af Monkeyman, København S 7. september 2008
Dansk BØHHH! film
Jeg slutter mig til Hr. Antonie Kristensen. ''Midsommer'' er sgu en gang tam uuhyggelig tynd plottet film, man ikke kan skrive meget hjem om.

Dog må Laura Christensen godt tag toppen af i flere film, TAK :) !!!

Men ellers er dette værk næsten ikke én øre værd.

Anmeldt af Frank Løvkvist, Tjele 7. september 2008
En God dansk gyser vil jeg mene. Hvilket får mig til at tænke på at den snart trænger til at gensyn :)

Anmeldt af Antonie Kristensen, Sindal 3. februar 2006
Slap. Kedelig. Forudsigelig. Dårligt skuespil. Ikke en uhyggelig scene.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 19. oktober 2005
Gys i Skærgården
Endnu et forsøg på en dansk ungdomsgyser. Filmen indeholder flere "red herrings" end man kan nå at tælle, men der følges stort set ikke op på én eneste af dem. Derfor er filmen fundamentalt set snyd, selvom slutningen sådan set er iorden. Men ikke noget at skrive hjem om. Man er mere eller mindre ligeglad med begivenhederne og gyset udebliver fuldstændigt. Brysterne er til gengæld rigtig gode!

Anmeldt af Holliday, Aalborg 24. april 2005
Shu-bi-dua og co.
Midsommer er et af de sjældne danske forsøg ud i genrefilmen, og for dette bør den respekteres i sig selv. Det er befriende, at nogle tør træde ud af de skabeloner som dansk film syn's, at skal være skåret over i disse år. Midsommer er Carsten Myllerup debut film, og han har klogeligt valgt, at besætte rollerne med fortrinsvis unge og ukendte skuespillere. Midsommers første halvdel er klart den bedste, den skaber et troværdigt miljø og beskriver godt tragedien og kemien mellem de unge mennesker, som fylder deres roller fint ud. Midsommers svaghed er umiddelbart, at den er meget konservativ. Den ligger sig helt tæt op ad den amerikanske storebror, og har ikke noget ønske om, at tilføre genre et dansk touch eller præg ud over sproget. Det er den samme formel som altid: Øde location, uforklarlige hændelser, et par bryster, lidt sex og en mystisk fremmed. Desværre forvalter den ikke dette nær så godt som hos den amerikanske storebror. Og når det er tilfældet, kunne man godt have ønsket sig, at Midsomme havde risikeret lidt mere både grafisk og visuelt på den konto, eller havde haft modet til at sætte sit eget fingreaftryk på genren. Da det strammer til, løber historien ud i søen, og ender lidt som hverken fugl eller fisk.

Midsommer falder ligeledes i et par alvorlige kliche huller undervejs, der kunne havde været undgået. Havde sproget desuden været engelsk, havde den nok ikke haft særlig lang levetid i biografen. Men alt i alt en godkendt debut, hvor det store gys desværre udebliver.

Anmeldt af CCJ, Greve 26. november 2004
Suverænt
Helt klart i toppen, rigtig god dansk gyser. Hold dig langt væk fra mørke skove fremover, man ved aldrig hvad der lurer derude !!

Anmeldt af Morten, Holstebro 11. august 2003
den første fede danske gyser
Midsoomer starter ud med et tragist selvmord hvor scenen bare er skudt kanont godt man begynder jo næsten at tude og allerede der er man klar over at det umulige er sket nemlig en dansk film med stemning dansker har altid være gode til sjove film men når at det skal være advorligt så går det galt men ikke her det bare så godt,

så går filmen over i det lidt mere ungdomsfilm og den er som det nu skal være både sjovt romantisk og venskabeligt man nyder at se den,

så begynder gyset den bliver lige pluselig spooky....
og det som det aldrig er sket i en dansk film før der er de
chokfx som gør at man er ved at falde ned af sofaen alt er bare godt,

og når filmen så når sin ende bliver man overesket over hvad det
faktisk handlede om...

sådan skal det været et storet tillykke til Danmark for første vellykket gys.........

Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe 27. juni 2003
Lidt af en fuser
"Midsommer" starter ud lovende, og gennem hele filmen lykkes det faktisk at køre noget spænding op, der sjælent er set mage i dansk film, men desværre når den når til slutningen taber den hele kagen på gulvet. Det er lige som om, at forfatteren er løbet tør for krudt - Surt! Show.

Ret din egen anmeldelse af Midsommer - klik her

Deltag i debatten om filmen Midsommer - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Midsommer
Jesper Kaagaard

Midsommer (BRUGT)
Se alle titler her
Sendt 2004/09/14 14:58:41 IP: Logget Svar...

Region 1 DVD

Jeg prøver at hjælpe en ven med at finde et Region 1 version af Midsommer. Ved nogen om den overhovedet er udgivet på Region 1?
Extract

Sendt 2004/09/14 20:52:06 IP: Logget Svar...

Midsommer Region 1

Det lader ikke til at være tilfældet. IMDB.com kender ikke noget til nogen amerikansk eller canadisk DVD udgivelse af filmen. Man kan kun råde din ven til at anskaffe sig en kodefri DVD afspiller.
Plack

Sendt 2005/06/01 11:22:36 IP: Logget Svar...

Du kan finde koder på nettet som kan gøre din dvd afspiller kode fri.
Det er hende den lækre der er morderen

Deltag i debatten om denne udgave af Midsommer (BRUGT) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Midsommer
Graugaard


  Se varen her
Sendt 2003/07/31 23:50:30 IP: Logget Svar...

Fejlbehætet DVD udgivelse

Midsommer er en af de bedste danske gysere jeg har set længe, og kommer helt op på højde med Nattevagten.
Desværre skal vi DVD samlere "nøjes" med en mega fejlbehæftet DVD udgivelse fra SF-Film.
på coveret loves der DTS lyd, ja men hvis man har lyst til at høre på at talen kommer fra højre højttaler og alt andet lyd kommer fra venstre så er den ok, men hvem vil det.
Derudover er billede overkomprimeret hvilket medfører at der i de sorte områder på filmen (og her mener jeg ikke barerne i top og bund) er fyldt med artifacts de såkaldte små grå bokse der hopper og danser rundt i billede så det ser ud som om det er en udgave der er hentet over nettet i dårlig kvalitet. I de meget lyse områder sker det samme bare her med at man mister detaljer i billedet.
Faktisk vil jeg vove at påstå at billedet på VHS udgivelsen er bedre end denne DVD udgivelse.
Jeg har dd. sendt et brev til den administrerende direktør for SF-Film home entertainment hvor jeg har udtrykt min harme over denne DVD udgivelse og forventer et svar inden for de næste par dage. I mine øjne burde de tage sig sammen og lave en ny kopi, muligvis uden DTS hvis det er det der gør at filmen skal overkomprimeres så kraftigt, så vi der har købt den kan bytte til en udgave der er værd at se.
Katana

Sendt 2003/08/06 10:49:33 IP: Logget Svar...

Hmm, sikker?

Mon Hr. Graugaard har spist noget han ikke skulle have spist, eller har han fået fat i en fejlbehæftet udgave?

Ifølge denne anmeldelse er der intet at udsætte på udgivelsen: http://www.danskhjemmebioforum.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=5324
Laserjo

Sendt 2003/08/07 23:27:36 IP: Logget Svar...

Jeg har lige købt den.
Og billet er perfekt og DTS lyden virker som den skal.
Det kan værer Graugaard har fået en defekt dvd eller
så må han ha instillet sit udstyr forkert.


Sendt 2003/08/11 21:44:39 IP: Logget Svar...

næsten ingen fejl

hr graugaard har slet ikke ret med hensyn til billede men på lydsiden har han faktisk lidt ret DTS lyden er ikke helt perfeckt det er sandt at lyden som burde komme ud fra centeren kommer i den ene front højtaler men jeg må da også sige at kan man ikke leve med de småfejl der detsvære er i DTS lydsporet kan man jo bare se den i DOLBY DIGTAL for det lydspor fejler ikke noget og til katana jeg har været inde på dit link og de skriver nu det samme som mig så du har altså heller ikke helt ret.
Katana

Sendt 2003/08/12 12:39:40 IP: Logget Svar...

SF-Film gør det igen...

Ja, jeg havde overset følgende
"Til gengæld virker Dolby-sporet til at have en lidt bedre fordeling i højtalerne, men det er i småtingsafdelingen"

Endnu en ting som SF-Film ikke kan gøre ordentligt. Hvor svært er det lige det kan være?


Sendt 2003/08/12 23:46:03 IP: Logget Svar...

ja de må nu snart lære det

Jeg tror nu ikke at det er sf-films skyld tror bare at danskere lige skal havde styr på den fede lyd for ser man fx Anja og vicker som er i dolby digtal er lyden nu heller ikke så fed som den burde være og alle andre sf-film udgivelser fx Lord of the rings er DTS og DOLBY DIGTAL lyden jo som den skal være men de lære det vel engang.
Katana

Sendt 2003/08/13 13:46:28 IP: Logget Svar...

Tjah - SF-Film får ikke min stemme...

Jeg går ud fra at nogle af materialerne er copy+pastet direkte fra en central europæisk kilde. F.eks. var problemet med pitchen på R2 LoTR:FoTR på alle R2-udgaver så vidt jeg husker.
At der f.eks helt mangler DTS på Panic Room skandinavisk R2 - selvom det står på coveret - er jeg til gengæld overbevist om det er deres egen skyld. De kunne garanteret ikke få det til at virke, og så gav de op så de kunne nå at få den udgivet til tiden - og så var det for sent at lave coveret om.
Derudover kan jeg tilføje at jeg kun har haft dårlige erfaringer med SF-film UNDTAGEN dem der er 100% ens kopi af den generelle R2-udgivelse - der har altid været et eller andet kritisk i vejen...
Graugaard

Sendt 2003/09/10 13:55:30 IP: Logget Svar...

DTS fejlen rettet på et nyt oplag.

Jeg har netop været på besøg hos en ven, der netop lige har købt Midsommer, men hans udgave havde ikke DTS fejlen. Jeg begyndte at blive lidt paranoid og tog en dag min egen udgave med hjem til ham. Der var stadig fejl på min disc, men så opdagede vi at der på hans udgave er et DTS logo på disken og på ryggen af coveret, og det er der ikke på min. Det må være et tegn på at fejlen er rettet og for at kunne kende forskel på de discs med DTS fejl og dem uden har de trykt det lille DTS logo på discen og ryggen af coveret.
Så Står du og skal købe filmen og absolut vil have den fejlfri DTS så kig efter logoet på coverets ryg.

PS. Fejlen i billedsiden er den samme, men det skyldes, har jeg fået fortalt, at filmen er optaget på Digital Video med en lidt for høj komprimering. Derudover har jeg opdaget at min linjedoubler gør at man ser problemet meget mere end på en skærm uden liniedoubler. Det må jo bare bevise at min liniedoubler virker som den skal.

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest