An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Splash  (DVD) Splash

Udgivet 25. april 2004 af Buena Vista BED888618 / UPC# 5017188886185

Splash  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Touchstone - 1984
USA - Farve - 111 min
Ønskeliste
FamiliefilmRomantikEventyrKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Splash
Instruktør: Ron Howard
Medvirkende:
Allen Bauer  Tom Hanks
Madison  Daryl Hannah
Walter Kornbluth  Eugene Levy
Freddie Bauer  John Candy
Mrs. Stimler  Dody Goodman
Mr. Buyrite  Shecky Greene
Dr. Ross  Richard B. Shull
Jerry  Bobby Di Cicco
Dr. Zidell  Howard Morris
Tim the Doorman  Tony DiBenedetto
Michaelson  Patrick Cronin
Claude  David Knell
Junior  Jeff Doucette
Buckwalter  Royce D. Applegate
Augie  Tony Longo
The President  Charles Macaulay
Bartender  Lou Tiano
Manny  Joe Grifasi
McCullough  Rance Howard
Tour Guide Stan  Lowell Ganz
Dr. Hess  Pierre Epstein
Wedding Guest  Valerie Wildman
Wedding Guest  Clint Howard
Man with Date  Ron Kuhlman
Leleandowski  Lee Delano
Reporter  Jodi Long
Reporter  Amy Ingersoll
Reporter  Jack Hallett
Ralph Bauer  Bill Smitrovich
Lt. Ingram  David Nelson
Jill   Jill Jacobson
Man arguing   Dana Olsen
Stikord: Fantasy
Feel-good
Havfruer
Ulykkelig kærlighed
Under vandoverfladen
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Spansk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 35

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

Den lille havfrue anno 1984

Dette er den velkendte historie om "dreng reddes fra druknedød af havfrue, havfrue forelsker sig i dreng, havfrue får menneskeben, havfrue finder dreng, dreng forelsker sig i havfrue, men dreng ved ikke at havfrue er havfrue"!

Tom Hanks ses i hovedrollen som Allen Bauer, en arbejdsnarkoman, der er overbevist om, at han aldrig vil forelske sig. Som barn faldt han i vandet under en familieferie ved Cape Cod og blev reddet af en ung havfrue - uden selv at være helt klar over, hvad der skete. Mange år senere kommer han tilbage til det magiske sted, og endnu engang formår han at falde i det store hav. Igen kommer selvsamme havfrue Allen til hjælp og redder ham fra druknedøden - og finder hans tegnebog!
    Fascinationen mellem hr. Bauer og havfruen synes at være gensidig. Hun svømmer på land og lader sin hale tørre, hvorved den forvandles til et par nydelige menneskeben, og hun beslutter sig for at opsøge Allen i New York. Han forelsker sig ved første øjekast i denne smukke, mystiske pige, men hvordan vil Allen reagere, når hun fortæller ham sin hemmelighed?

Da Splash kom frem for 20 år siden, var jeg endnu ikke fyldt 12 år, og man er jo unægteligt nem at begejstre i den alder. Og begejstret, dét var jeg, men den dag i dag holder jeg bestemt stadig af dette lille romantiske komedie-eventyr, omend det er meget tidstypisk, hvad angår både karakterernes beklædning & frisurer og filmens baggrundsmusik & sange. Når man ser på denne purunge, overenergiske Tom Hanks med de store, sorte lokker, er det svært at forestille sig, at han 10 år senere skulle vinde Oscar-statuetten to år i træk for Bedste Mandlige Hovedrolle (Philadelphia, Forrest Gump), og næsten helt ubegribeligt, at denne herre i dag - med rette - regnes for en af de allerstørste magtfaktorer i Hollywood.
    Daryl Hannah blev oven på gennembruddet i Blade Runner i 1982 en af 80'ernes mest populære filmdivaer og var et godt valg som forførende havfrue med to ben. I årene efter Splash kunne Daryls smukke ydre nydes som urkvinden Ayla i filmatiseringen af Jean M. Auels roman Hulebjørnens klan, som kunstarving i krimikomedien Legal Eagles med Robert Redford og Debra Winger i hovedrollerne, i Oliver Stones børsdrama Wall Street, over for en langnæset Steve Martin i en anden af mine personlige 80'er-favoritter, nemlig den amerikaniserede genfortælling af den klassiske historie om Cyrano de Bergerac, Roxanne, og sågar forklædt som grimrian i tøsedramaet Steel Magnolias. At hun stadig ser totalt i orden ud her i 2004 kan ses i Quentin Tarantinos Kill Bill: Volume 1 og Kill Bill: Volume 2.
    Den 150 kg tunge, nu afdøde, komiker, John Candy, der døde af hjertestop på sit hotelværelse i Mexico under indspilningen af filmen Wagons East i marts 1994, var 10 år forinden endnu ikke slået igennem for alvor, men ses i Splash som Tom Hanks' irriterende, tykke, frække bror, der ved hver given lejlighed kigger op under pigernes skørter. Det var først i slutningen af 1980'erne, at instruktør/producer John Hughes med Planes, Trains & Automobiles, The Great Outdoors, Uncle Buck og i en cameo som polkamusiker i Home Alone ændrede tyksakkens image til den store, elskelige bamse, som han mest huskes for i dag.
Niels Ole

Specielt om denne udgivelse:

I anledning af dens 20 års jubilæum har Disney fundet Splash frem igen, lavet ny digital 16:9 overførsel, tilføjet 5.1 lyd og en pæn mængde special features. Selv om region 2-udgaven ikke har fået en prangende undertitel (den amerikanske DVD har klistret "20th Anniversary Edition" på omslaget med gyldne bogstaver), så indeholder den de samme features:
  • Kommentarspor med instruktør Ron Howard, producer Brian Grazer samt manuskiptforfatterne Lowell Ganz & Babaloo Mandel
  • The Making of Splash - Retrospekt dokumentar med Babaloo Mandel, Brian Grazer, Daryl Hannah, Eugene Levy, John Candy, Lowell Ganz, Ron Howard og Tom Hanks
  • Prøveoptagelser med Tom Hanks og Daryl Hannah

Brugerne skriver om Splash (Tom Hanks):

Anmeldt af CT, Vanløse 7. april 2012
Et af de største hits det år tilbage i 1984 og en stor succes også hos kritikerne. 92 pct på The Tomatometer.

Det er da også en veloplagt komedie, med al den naive charme og feelgood der kendetegner en god 80'er film. At gense denne fantasi er ren nostalgi - Tom Hanks i hans gennembruds-rolle, flankeret af to garvede komikere, John Candy og Eugene Levy og så selvfølgelig havfruen, skønne Daryl Hannah.

Den er skæg, men sine steder også helt rørende - og jo. Helt perfekt til en regnvejrs søndag eftermiddag. Den film bliver jeg aldrig træt af.

Anmeldt af lookalot, København K 31. august 2009
Splash  (Tom Hanks) Se den for 80´er nossestalgien, for dejlige Daryl Hannah (som er perfekt castet som super-naiv-havfrue), for Tom Hanks dengang, da han var sjov, sød og charmerende, og ikke mindst, vore allesammens (?) store, skønne, buldrebasse John Candy, som jo, desværre ikke findes mere. :O(

En rigtig feelgood-regvejrs-søndags-romance-komedie-for hele familien. Det er ikke særlig meget historie at komme efter, og det hele er ret tyndbenet, men det er en fornøjelse bare at være i selskab med filmen, og dens veloplagte cast, i en halvanden times penge.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. januar 2009
Den Lille Havfrue
Der er ingen tvivl om, at filmen ikke scorer de helt store point på plotsiden: en mand der forelsker sig i en havfrue! Jo, jo det lyder godt! Og filmens store succes ved sin fremkomst fortæller vist mere om tiden dengang end filmen selv! Men det er jo eskapisme dét her, så alt det betyder ikke en fis. Dét der derimod betyder noget er, at filmen er alt for lang, det varer alt for længe inden filmen tager form, og meget af den giver ikke mening (altså rent fortælleteknisk, mind you!). Det hele sejler faktisk en del. Heldigvis er der så den underskønne Darryl Hannah der faktisk gør det ret godt, og giver filmen dén sødme og poesi som den er så afhængig af for at blive bare en smule seværdig.
Desværre er det så stort set det eneste der taler til dens fordel, for ellers har "Splash!" bestemt ikke overlevet tidens tand.

Anmeldt af René, Åbyhøj 10. november 2008
Vandgang!
Der er ærligt talt ikke ret meget i denne tyndbenede historie - om havfruen Darryl Hannah, der forelsker sig i Tom Hanks - der holder vand, 24 år efter filmens tilblivelse. Den er et typisk produkt af sin tid.
John Candy i rollen som Tom Hanks' storebror og Eugene Levy som en manisk havbiolog, kappes hele filmen igennem indædt om, hvem af dem, der mon kan blive det værste irritationsmoment. Jeg tror næsten, at der er dømt 'dødt løb' imellem dem.

Daryl Hannah er da særdeles nysselig, når hun iført langt lyst hår, og ellers uden en trevl på kroppen, stiger op af vandet og går i land på Liberty Island - lige midt under en turist-rundvisning. Men hun formår desværre ikke at at aflede opmærksomheden fra, at den sløje film-handling en stor del af tiden ligger og basker hjælpeløst med halen i vandskorpen, inden den sluttelig driver til havs med bugen i vejret.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 13. oktober 2007
Splash
Allen Bauer (Tom Hanks), en arbejdsnarkoman der er overbevist om, at han aldrig vil forelske sig. Som barn faldt han i vandet under et familieferie ved Cape Cod og blev reddet af en ung havfrue - uden selv at være helt klar over, hvad der skete. Mange år senere kommer han tilbage til det magiske sted, og endnu engang formår han at falde i det store hav. Igen kommer selv samme havfrue Allen til hjælp og redder ham fra druknedøden - og finder hans tegnebog. Fascinationen mellem hr. Bauer og havfruen synes at være gensidig. Hun svømmer på land og lader sin hale tørre, hvorved den forvandles til et par nydelige menneskeben, og hun beslutter sig for at opsøge Allen i New York. Han forelsker sig ved første øjekast i denne smukke, mystiske pige, men hvordan vil Allen reagere, når hun fortæller ham sin hemmelighed?.

En meget sød Familie-film med Tom Hanks, Daryl Hannah og John Candy, men handling synes jeg ikke der er så meget af.
Men det er da en film man sagtens kan gense en lørdag eller søndag eftermiddag.

Ret din egen anmeldelse af Splash (Tom Hanks) - klik her

Start en debat om filmen Splash (Tom Hanks) - klik her

Start en debat om denne udgave af Splash - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest