Postwar Japan. From zero to minus.
Kamikazepiloten Koichi Shikishima vender skyldbetynget hjem efter 2. verdenskrig, hjemsøgt af de rædsler, han oplevede. Koichi er nu stemplet som kujon og forsøger at finde tilbage til en normal hverdag, men endnu en destruktiv udfordring venter ham - og Japan. Den muterede mastodont Godzilla, monsteret over alle monstre, dukker pludselig op og skaber ravage i det allerede ødelagte land. Der er ingen militær indgriben eller hjælp fra regeringen i sigte. De overlevende må stå sammen for at bekæmpe denne ubarmhjertige rædsel, og hermed får Koichi en sidste chance for at rense sit navn. Men kan monsteret stoppes i tide?
Godzilla Minus One er en mesterlig genoplivning af kaiju-genren, der kombinerer intense action-sekvenser med en dybt rørende menneskelig fortælling. Filmen imponerer med sine spektakulære visuelle effekter, en nervepirrende atmosfære og en følelsesmæssigt stærk hovedkarakter, hvis kamp mod både sine indre dæmoner og den altødelæggende Godzilla griber fra start til slut. Instruktøren Takashi Yamazaki leverer en både episk og hjerteskærende fortælling, der hæver filmen over den typiske monster-blockbuster. Med en perfekt balance mellem spænding, drama og storladen ødelæggelse er dette en af de mest imponerende Godzilla-film til dato.
Niels Ole
Specielt om denne udgivelse:
- Dette er en 'movie-only' udgave uden ekstramateriale
- Presented in Dolby Vision, HDR10
- Audio: Japansk Dolby Atmos / Dolby TrueHD 7.1
- Dubbing: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1
- Undertekster: Engelsk, fransk, italiensk
|