An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Straw Dogs (Dustin Hoffman)  (DVD) Straw Dogs (Dustin Hoffman)

Udgivet 23. februar 2004 af DVDG4555 / UPC# 5706141745552

Straw Dogs (Dustin Hoffman)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1971
England - Farve - 117 min
Ønskeliste
DramaGysKriminalfilmThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Straw Dogs
Dansk titel: Køterne
Instruktør: Sam Peckinpah
Medvirkende:
David Sumner  Dustin Hoffman
Amy Sumner  Susan George
Tom Hedden  Peter Vaughan
Major John Scott  T.P. McKenna
Charlie Venner  Del Henney
Chris Cawsey  Jim Norton
Riddaway  Donald Webster
Norman Scutt  Ken Hutchison
Bobby Hedden  Len Jones
Janice Hedden  Sally Thomsett
Vis alle medvirkende...
Stikord: Independent Film
Kult-favorit
Belejring
Hævn / selvtægt
Terrorisme
Voldtægt
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Ja Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Pan & Scan
DD 2.0
Engelsk
Dansk
Norsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,34 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 14

Gennemsnit: 8.2 ud af 10

Du kan også stemme.   


Selv en kujon kan få nok...

David (Dustin Hoffman) er en pacifistisk amerikansk matematiker, der flytter til England sammen med sin yndige kone Amy (Susan George). Hun bliver hurtigt et eftertragtet bytte blandt de lokale mænd - specialt da de finder ud af, at David finder sig i alt. Men selv en kujon kan få nok!
     Den fredelige, landlige Cornwall-idyl forvandles til en sydende heksekedel af begær og had. Da provokationerne tager til og forvandles til ren terror, må fredselskende David erkende, at ord ikke altid er nok, hvis man vil beholde det, der er ens eget. Situationen eksploderer i vold og blodigt kaos.

Tekst fra omslag

Specielt om denne udgivelse:

  • Fullscreen 4:3
  • Sneak Preview
  • Cast & Crew biographies
  • Audio: Engelsk DD2.0
  • Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk

Brugerne skriver om Straw Dogs (Dustin Hoffman):

Anmeldt af Monkeyman, København S 15. december 2011
Indgang på egen risiko
Her anno 2011, spørger man sig selv.... Hvorfor gider man at lave et remake af en film som "Straw Dogs", der i forvejen er nær perfektion?
Originalen med Dustin Hoffman, er noget af det bedste der kom ud i start 70'erne, og filmen er heller ikke så enkel i dens struktur, som mange nok gerne vil gøre den til.
Filmen opbygger langsomt med stødt, en spændning mellem nyflytterne og lokalbefolkning, der til sidst ender i et overdådigt effektivt udført voldshelved, som næsten kun Sam Peckinpah kan lave det.
Jeg tror "Straw Dogs" er mange ting, man kan ikke bare sætte den i en bestemt kategori, selvom den nok nærmer sig lidt spændning/revenge-genren.... Èn ting er dog dødsikkert: Det er en filmoplevelse værd!

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 24. august 2009
Ikke politisk korrekt
Peckinpah træder for første gang ud af westernmiljøet og drager helt til De Britiske øer for at diskutere en evt. trang til vold under mandens civiliserede overflade. I dette landskab befrier han sig selv for westernfilmens konventioner og kan koncentrere sig om de bevæggrunde til vold, som det ligger ham så meget på sinde at konfrontere sit publikum med.
Filmen røg virkelig på diskussionspanelerne først i halvfjerdserne, og dens handling og billeder blev intellektualiseret til det ubærlige. Der var biologiske sammenligninger med revirdannende dyrearter, Reichs sexteorier, Shakespeares Machbeth osv.
Det er derfor i grunden vanskeligt at gøre sig kolg på, hvilket ærinde instruktøren er ude i. Det ses tydeligt nok, at Susan George er utilfreds med sin mands position som intellektuel. Hun lader sig oven i købet (ind)tage af en af de stedlige "bøller" medens Hoffman forsvarer et mock-revir, som bøllerne har henvist ham til. Hun kradser ideligt i mandens overflade for at undersøge hans habitus i relation til de lokale unge mænd, der udviser langt tydeligere sexuel interesse for hende end manden. Vil han foretage sig noget?
Det gør han, da hans intelektuelle opfttelse af ret bliver krænket. Og det slagsmål, som følger, har været diskuteret siden filmens premiere. Er det for udpenslet? Er det exploitation? Kunne det foregå i virkeligheden? Måske er det lidt ligegyldigt? det har i hvert fald større underholdningsværdi end et enkelt lille næveslagsmål ville have haft. Selve slagsmålets længde og koreografi er i øvrigt også lygegyldig for filmens pointe, hvorfor det kommer til at fremtræde påklistret. Pekinpah har jo for længst dokumenteret sine pointer - og slagsmålet kører dramatisk set tomgang. Det skæmmer filmen, men slører ikke dens ærinde. Der er i øvrigt styr på billedsiden, filmen er ret "filmisk".
Pekinpah er mere subtil og helstøbt, når han opererer i hjemlige farvande.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 18. juli 2007
Køterne
David er en pacifistisk amerikansk matematiker, der flytter til England sammen med sin yndige kone Amy. Hun bliver hurtigt et eftertragtet bytte blandt de lokale mænd, specielt da de finder ud af, at David finder sig i alt.

En utrolig kedelig film efter min mening. Havde helt sikkert forventet noget meget mere spænding af Sam Peckinpah.

Anmeldt af Preben Michelsen, Søborg 29. november 2004
Emigranten, en amerikaner i udlandet
Peckinpah har altid haft en stor forkærlighed for den oversete amerikanske helt. I "convoy" var det den underbetalte langturschauffør, der holder USA sammen. I "Straw Dogs" er det den amerikanske emigrant i konform udgave. Peckinpah fortæller nænsomt og intenst (ofte karikeret) om emigrantens forsøg på at tilpasse sig sine omgivelser; her i en lille skotsk provinsby, hvor han har giftet sig med en lokal. Filmen kommer hele vejen rundt i temaet "My Home is My Castle", hvor grænsen med et vinduesglas' skarphed i bogstaveligste forstand trækkes. Slutreplikkerne er ovenud geniale og giver tilskueren en Coppola'sk åbenbaring: - (Niles) I don't know my way home!
- (David Summer): That's OK ... I don't neither.

Se filmen og tænk over det. Den ER bare genial.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 25. januar 2004
"This is MY house!"
Peckinpahs voldsorgie er, alt efter temperament, en hyldest til de manddomsritualer som er nødvendige selv i et civiliseret samfund og en advarsel mod aggressionens skjulte og upåagtede slumren i enhver. Dustin Hoffman er som sædvanlig god, men i KØTERNE yder han lidt ekstra som Sumner, der må gribe til drastiske midler for at forsvare sin ejendom og sit liv mod en gruppe fladpander som, når alt kommer til alt, ikke er blevet mødt med meget respekt fra hans side!

Ret din egen anmeldelse af Straw Dogs (Dustin Hoffman) - klik her

Deltag i debatten om filmen Straw Dogs (Dustin Hoffman) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Straw Dogs (Dustin Hoffman)
Svend Erik

Straw Dogs (Dustin Hoffman) Straw Dogs (Criterion) (Blu-ray) Straw Dogs (Criterion)
Se alle titler her
Sendt 2011/12/16 10:46:55 IP: Logget Svar...

Strukturdebat

Monkeyman, du hævder, at filmen ikke er så enkel i sin struktur, som mange hævder. Kunne du fremdrage et par eksempler på, hvad du mener med det?
Thomas Aquinas

Sendt 2011/12/16 11:54:51 IP: Logget Svar...

Straw Dogs (Dustin Hoffman)

Nu skal jeg ikke svare på Monkeyman's vegne, men vil da gerne lige føje mine 2 cent til, særligt da jeg jo med gru har konstateret at du kun giver filmen 2 1/2 stjerne, Svend Erik!?!
Jeg opfatter filmen som et anslag på dét man kunne kalde den intellektuelle tilgang til livet: Sumner kommer galt afsted fordi han ikke sætter foden ned og hævder sin ret (og sin kvinde) langt tidligere i forløbet og det forekommer mig at Peckinpah antyder, at havde han gjort det, ville han måske have gjort sine fjender til sine venner og samtidigt vundet sin kvindes respekt. Men fordi han ikke gør det, mister han det hele og indser, som Warners hjælpeløse retarderede, at han er hjemløs og måske altid har været det. Derved opnår filmen en gnistrende kompleksitet: for dels er der noget eftertragtelsesværdigft i Sumners situation efter konflikten og dels er den et vidnesbyrd om, at mennesket i bund og grund er et voldsvæsen og ikke et civiliseret. Uanset hvad kloge hoveder har fundet ud af i 70´erne og efter, så er det denne dobbelthed der gør "Straw Dogs" til så fascinerende en film. Efter min mening.
Den er derfor svær at blive færdig med og så er den elementært spændende og kan ses som en gemen spekulationsfilm hvis man synes.
Svend Erik

Sendt 2011/12/16 18:16:25 IP: Logget Svar...

Peckinpahs tema

Jeg er ganske enig i, at det, du ridser op, er Peckinpahs tilbagevendende tema - og vist også et livstema for manden selv. Så vidt jeg husker, havde faderen forventet, at Sam ville vælge en intellektuel tilgang til livet (hvad han et sted vel egentlig også gjorde). Så der er sikkert også noget faderopgør over hans livsværk.
Men når vi taler om filmens struktur - hvad jeg troede Monkeyman (og nu kan han jo svare for sig ) talte om, så anser jeg den for ret enkel, nærmest monocrom i sin fortællemåde.

Jeg finder i øvrigt stadig, at Peckinpahs tema står sig dårligt udenfor det amerikanske miljø, hvor problematikken er meget længere fremme i pandelapperne. Der kommer et lidt for konstrueret påstående ind over ved omplantningen til det engelske, hvor normerne er meget mere indgroede og dermed både skjulte og underspillede.
(Har I nogensinde set diskussionerne i Cosmorama vedr. Straw Dogs?)
Monkeyman

Sendt 2011/12/16 19:31:09 IP: Logget Svar...

How wants to draw a straw

Det overordnede plot er muligvis simpelt, men jeg synes ser foregår mange ting i historien, Hoffmans kone's tidligere forhold til den lokale stud, den retarderede små pædofile mand og hans storebror der prøver at holde ham i snor, livet og problemerne i landsbyen, Hoffmans uvante rolle som engelsk bonderøv.... osv.
Men er samtidig også helt enig med T.A.'s analyse... Så som du kan se Svend Erik, så der masser af tag fat på
Svend Erik

Sendt 2011/12/17 00:37:57 IP: Logget Svar...

Kompleks struktur? Tja, bum, bum.

Peckinpah medvirkede til at en diskussion om menneskets "natur" blussede op i begyndelsen af 70'erne. "Straw Dogs" og "Fluernes Herre" blev inddraget i snakken. Ingen af dem kan dog vel siges at være andet end påstande. Uden at gå for langt ind i den slags overvejelser, kunne jeg dog godt pege på, at mennesket næppe havde nået sin position, som vi kender den i dag, gennem vold - snarere gennem samarbejde og en vis social evne parret med opfindsomhed.
At mand evner vold er uomtvisteligt, men jeg lader mig ikke overtale til, at Pekinpahs blodsudgydelser er bevisførelse for en grundlæggende voldelig natur.
Og for at det ikke skal være lyv, er det egentlig min opfattelse, at Peckinpah blot viser, at mand griber til vold, når han ikke ser andre udveje, altså en slags desperation.

Jeg kan godt se, at der er flere figurer med hver sin baggrund i filmen. Men da alt dramatisk set peger i en og samme retning og smukt bidrager til at bringe en enkel fortælling fremad - ja, så opfatter jeg stadig fortællingen som enkel. Og det er ikke nedladende ment, snarere tvært imod. Og Peckinpah mestrer da netop som regel enkeltheden, synes jeg. Bare ikke helt mesterligt i dette tilfælde.
Måske forstår vi noget forskelligt ved kompleks struktur?
René

Sendt 2011/12/17 09:49:09 IP: Logget Svar...

"Straw Dogs" - fra roman til film

Lige en kommentar til indledlingen i din anmeldelse, Monkeyman:
"Hvorfor gider man at lave et remake af en film som "Straw Dogs", der i forvejen er nær perfektion?"

Nu har jeg uheldigvis dét 'handicap' at jeg, længe inden jeg allerførste gang så "Straw Dogs" på TV, med stor fornøjelse havde fået læst spændingsromanen "The Siege of Trencher's Farm" - op til flere gange. Så derfor kunne min reaktion på Peckinpah's film "Straw Dogs" ikke være anderledes, end et stort rungende: ØV !! Simpelthen, fordi der er blevet lavet alt for meget om på grundhistorien.

Bl.a. havde Sumner-parret i bogen også en lille datter, som blev en meget vigtig faktor i matematik-professorens beslutning om at forsvare sit hjem og sin familie. Hvor er hun henne? Og Henry Niles var i bogen en retarderet pædofil, der under en transport fra den lukkede institution til hospitalet slipper løs, da ambulancen forulykker i den kraftige snestorm. Ja - det er ganske rigtigt vinter. Voldtægten (eller hvad man nu ellers skal kalde det) af David Sumners kone - gad vide, hvor dén idé kom fra? Den kom helt sikkert ikke fra romanens forfatter!

Personligt hilser jeg derfor idéen om en genindspilning særdeles velkommen. Og håber samtidig, at den nye film-version så vil forholde sig mere tro over for romanen, og måske også skruer lidt ned for graden af "kunstnerisk frihed". På den måde kunne der jo så være én film for fans af Sam Peckinpah, og en anden film for fans af bogens handling. Smart, ikke?
Thomas Aquinas

Sendt 2011/12/17 15:31:59 IP: Logget Svar...

Straw Dogs (Dustin Hoffman)

Det er godt nok en spændende tråd der er gang i her! Indledningsvis vil jeg selvfølgelig gerne medgive, som Svend Erik er inde på, at evolutionen er drevet af samarbejde og ikke af vold, hvilket historien jo også viser. Men hvis man nu skal være ægte dialektisk, hvis man kan udtrykke det sådan, så er det også i modsætningerne at der sker udvikling. Om man så kan tillægge Peckinpah så komplekse motiver er jeg ikke nok inde i tingene til at afgøre, men "Køterne" fascinerer mig fordi den synes at pege på, at vold er en del af et ritual som bringer mennesket/manden til erkendelse. Måske lægger Peckinpah ikke op til at det nødvendigvis behøver at være sådan, men hvis mennesket fornægter sin egen dyriske natur, så kan det manifestere sig på en uheldig måde. Måske. Ihvertfald opfatter jeg slet ikke filmen som en voldsfilm i nogen snæver betydning af ordet. Jeg gad da forresten godt læse hvad der blev skrevet om den i "Cosmorama". Måske du kan give et sammendrag, Svend Erik?
Med hensyn til rammen om filmen der er henlagt til England, så kan jeg godt se at det måske ikke virker rigtigt, men det er måske netop Peckinpah's pointe: at vise at volden kan blusse op netop dér hvor den opfattes som overvundet?
Jeg kan godt huske at filmen er bygget på en roman, men har ikke læst den. Det vil dog ikke få mig til at se genindspilningen, René! Men jeg skulle måske få læst romanen!
Svend Erik

Sendt 2011/12/17 22:59:27 IP: Logget Svar...

Peckinpah og dialektikken.

Det er ganske interessant, hvad ord kan og hvorledes rækkefølgen af dem flytter på ting (dybt! Ikke?)
Når man læser om Peckinpah, får man indtryk af en sammensat mand. I grunden opfatter jeg ham som ret intellektuel, men han brød sig ikke om at fremstå sådan. Han iscenesatte sig selv som Ford: med enkel fremtoning og omgang med enkle mennesker, involverede sig i umådeholden druk (om noget sådant findes) og slagsmål. Blot fraskrev han sig den forsonlige lystighed, som Ford så gerne trak ind. Idet han, ligesom Ford, hentede megen tematik til sine film fra sit levede men iscenesatte liv, tror jeg det er et OK redskab at tale om dialektik. Måske ikke villet af instruktøren? Men i hvert fald oplevet af publikum. Er det ikke et udtryk for dialektisk behandling, når Junior Bonner bliver sendt tilbage på landevejen ude af stand til at binde sig til det, han tilsyneladende elsker? Eller når både Bishop og Thornton erklærer, at tiden for deres slags er omme, men at de foretrækker at ignorere det? Peckinpah lægger sin sympati hos disse figurer men drøfter holdbarheden af deres livsfilosofi. I disse tilfælde viser han, at den nye tid er indtruffet og hans figurer endt som relikter, som han lige så godt kan slå ihjel.

På den måde tror jeg også, at han kommer til at sige om volden: Ja, vi er i stand til den, men hvor fører den os egentlig hen? I "Getaway" lader han godt nok doc skyde sig ud at problemerne, men samtidigt ud af landet! Han kan ikke længere være amerikaner. Peckinpah lader ham nu heller ikke møde så mange sympatiske eksemplarer af den race - indrømmet.

Så, jo. Jeg mener godt, at man kan hævde, han forholder sig dialektisk til vold.

Mht Cosmorama husker jeg bare, at voldsproblematikken blev anskuet ud fra dels nogle biologiske, dels nogle etiske og nogle sociale betragtninger. Reich blev trukket ind i det. Mon ikke man kan gå ind på Filminstituttet og bede dem finde noget frem? Det gør Ib Bondebjerg da

I øvrigt hælder jeg meget til den anskuelse, at Peckinpah arbejder med definitionen på MANDEROLLEN. Altså noget identitets-noget. At det snarere er en forventning i kulturen, at "rigtige" mænd skal kunne udøve lidt vold og "rigtige" kvinder skal gyse sødt og tænde på det.
Sådan fandt Ford det også på sin plads at anskue kulturen. Tænk bare på "The Quiet Man", hvor gemytligt Ford synes det er, at boksemorderen endelig begynder at slå på tæven igen, så pigen kan respektere ham. Vi taler her normer og sociale forventninger (diskurser) snarere end at vi drøfter menneskets evt sande natur.
Og hvor havde cowboyerne været henne, hvis det ikke havde været socialt OK at slå lidt på tæven? Filmene om dem havde i hvert fald været ganske anderledes.
Og så er jeg helt enig i, at det - især hvis man har banket en tand ind på nogen - er helt bydende nødvendig psykologi at indrømme, at det er man altså i stand til - hvis man vil leve videre uden at narre sig selv.
Det er vel lidt ligesom at gøre sig klart, at hvis man sætter sig til rattet i en bil, har man komandoen over og ansvaret for et farligt mordvåben?
Thomas Aquinas

Sendt 2011/12/18 16:00:34 IP: Logget Svar...

Straw Dogs (Dustin Hoffman)

Meget spændende betragtninger, Svend Erik. Alene dét viser jo at "Køterne" helt bestemt stadig har noget at sige et publikum her 40 år senere. Det kalder vist på et gensyn og tror måske at jeg vil snuppe hele radden af Peckinpah's. Det er jo 85-året for hans fødsel i år!
Ja, jeg tror at jeg vil kontakte Filmhusets bibliotek og høre om de ikke kan give adgang til nogle af artiklerne.

DET FØLGENDE BØR KUN LÆSES AF DEM DER HAR SET FILMEN!

Gensynet bekræfter at "Køterne" stadigvæk står usvækket efter de mange år. Volden virker så meget stærkere netop fordi den er motiveret, men det er jo ikke nyt for filmvold.
Nu sad jeg så og kunne nok ikke lade være med at overfortolke lidt, men det kan da også være meget skægt! Man kunne måske sige at Sumner måske ikke er bange for voldsmændene, men snarere for hvad han selv kan finde på og at dét er grunden til at han tøver? I virkeligheden har han mere til fælles med dem end han måske er klar over og måske flygter han ind i den sikre verden af matematik for at undertrykke sit eget væsen? Der ligger ihvertfald en hel masse imellem linierne på dét område og det er nok til at fylde enhver film ud. Men det er ikke kun Sumner der tror sig bedre end tækkerne; de betragter også sig selv "højt hævet" over Henry Niles der - til trods for sit åbenlyst forkrøblede sjæleliv - i virkeligheden måske er den mest uskyldige af dem alle? Her ligger endnu et aspekt som er virkelig interessant. Voldsmændene tror at deres vold er retfærdiggjort (med undtagelse måske af rottefængeren der ikke bare dræber rotter men også får dem til at yngle, et mere tydeligt billede kan man næppe lave!) og derfor lever de faktisk selv i en slags fornægtelse ligesom Sumner gør?
En sidste ting som jeg altid har undret mig over: da Sumner konfronteres med Charlie Venner i soveværelset og denne skyder kammeraten, så er det vel for at udrydde en konkurrent til Sumners kone og ikke for at hjælpe ham? Ellers giver det efterfølgende slagsmål jo ikke megen mening! Iøvrigt én af de fedeste aflivninger på film ever: led måde at dø på med en bjørnesaks om halsen! Ja, man kommer til at nyde volden til sidst, men det er jo også meningen på en vis måde og det gør man jo med mange af Peckinpah's film. Manden var jo nok ikke pacifist!
Svend Erik

Sendt 2011/12/19 10:03:36 IP: Logget Svar...

Voldsfremmed kultur

Det er højst sandsynligt, at Peckinpah er ude i et ærinde, hvor han vil påpege vores fremmedhed overfor vold og vores fornægtelse af egen evne til voldsudøvelse. Angsten for egen evne til voldsudgyldelse - altså aggresionshæmning - er et velkendt fænomen i terapeutkredse, og kan i yderste konsekvens afstedkomne socialt handicap.
Så, mon ikke du har fat i noget der TA? Er Niles så "udenfor" fordi han er blid (nu kan jeg ikke huske, hvorvidt han udøver vold?).

Måske ville Peckinpah have været manden, der skulle lave filmen om amerikanernes torturudøvelse og mediernes reaktion her på?
Thomas Aquinas

Sendt 2011/12/19 16:18:42 IP: Logget Svar...

Straw Dogs (Dustin Hoffman)

Jeg ser helt klart at Niles er et offer, men måske kun i vore egne øjne og ikke så meget i hans for han fremstilles mest af alt som en ægte dåre og derfor grundlæggende uvidende om alt hvad der foregår omkring ham. I grunden en misundelsesværdig position, hvis man ser isoleret på det i forhold til filmens egen logik?
Under alle omstændigheder en virkelig tankevækkende film, synes jeg.
Svend Erik

Sendt 2011/12/19 19:16:12 IP: Logget Svar...

Ingen vej uden om

Jeg kan tydeligt mærke, at der ikke er nogen vej uden om: Jeg er nødt til at se filmen igen, snarest efter nytår.
Bare man ikke er nødt til at skifte mening om den
Monkeyman

Sendt 2011/12/19 23:35:04 IP: Logget Svar...

De herrer

Interessante belysninger I har gang i, men jeg er bange for at jeg ikke går SÅ dybt ned i tingende.
Men, se f.eks. Nicolas Windings Refns brilliante film "Drive", dens plot er så tynd som det kan blive, men alligevel er den original og på sin vis kompleks opsat!

Det behøver ikke at være ligesom Andrey Tarkovskiys "Solaris" eller Darren Aronofskys "The Fountain", før jeg kan kalde en film for kompleks!
Det er altid befriende at se film der ikke falder i typiske faldgruppe og klichéer, og det synes jeg altså ikke "Straw Dogs" gør!
Thomas Aquinas

Sendt 2011/12/20 09:50:47 IP: Logget Svar...

Straw Dogs (Dustin Hoffman)

Nu er filmen jo netop et eksempel på en der IKKE falder i klichéernes faldgrube?! Men jeg giver dig ret: man kan sagtens se "Køterne" som en lige-ud-ad-landevejen spændingsfilm og sådan oplevede jeg den også oprindeligt.
Med hensyn til Refn: er hans film egentlig et remake af filmen fra 1978 med Ryan O´Neal?
Ulrich

Sendt 2011/12/22 09:34:08 IP: Logget Svar...

Angående The Driver (1978) & Drive (2011)

Ret interessant, T.A.

Faldt netop over dette:

http://www.mrbowers.net/blog/?p=179

Måske er der noget om det?
Monkeyman

Sendt 2011/12/23 01:19:54 IP: Logget Svar...

DRIVING !!!

Det er ikke et remake at en eller andet specifikt film, men nogle sammenligner den lidt med Michael Manns "Theif", hvilket jeg ikke kan svare på, da det er langt tid siden jeg har set den pågældende film.

Thomas Aquinas

Sendt 2013/07/07 16:00:38 IP: Logget Svar...

Ch om Straw Dogs

Hej Ch!

Du skriver i din anmeldelse af filmen, at Dustin Hoffmans karakter virker som en klovn og betragter det som en svaghed ved filmen. Er det ikke snarere en styrke, fordi det netop er hans flegma og indifference der gør, at tækkerne rykker ind på hans enemærker?
Thomas Aquinas

Sendt 2017/07/03 20:53:20 IP: Logget Svar...

Svend Erik om Straw Dogs

Når din anmeldelse er uændret skyldes det så, at du står ved din vurdering, eller har du ikke fået genset filmen endnu?

Start en debat om denne udgave af Straw Dogs (Dustin Hoffman) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest