Jake Gray har længe været plaget af mærkelige varsler om mord og ødelæggelse og får først øje på en sammenhæng, da hans to venner, Conrad og Dakota, præsenterer ham for det mystiske online-spil ”The Pathway”. Spillet gør hans uhyggelige dagdrømme til virkelighed, og i sin fortvivlelse søger han hjælp hos sin veninde Marisol, der plejer omgang med det okkulte. Sammen konfronteres de med endnu større rædsler og hemmeligheder fra Jakes fortid.