An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

3-Iron (Kim Ki-duk)  (DVD) 3-Iron (Kim Ki-duk)

Udgivet 7. november 2005 af Optimum Releasing OPTD0252 / UPC# 5060034572923

3-Iron (Kim Ki-duk)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 2004
Sydkorea - Farve - 88 min
Ønskeliste
DramaRomantikAsian Cinema
Filmens specifikationer
Original titel: Bin-Jip
Dansk titel: Tomme Huse
Instruktør: Kim Ki-duk
Medvirkende:
Sun-hwa  Seung-yeon Lee
Tae-suk  Hyun-kyoon Lee
Min-gyu  Hyuk-ho Kwon
Jailor  Jeong-ho Choi
Son of Old Man  Ju-seok Lee
Daughter-in-law  Lee Mi-Suk
Stikord: Hjemløs
Motorcykler
Skæbne
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Koreansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 12

Gennemsnit: 8.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


3-Iron

Kim Ki-Duk har med film som Bad Guy, Samaritan Girl og The Isle aldrig været bange for at bevæge sig ud i livets dunkle kroge, men med 3-Iron ser han lidt lysere på tilværelsen.
     En ung mand, Tae-suk, rejser rundt fra by til by og bor i tilfældige folks huse, mens de er på ferie. Han er ikke ude på at stjæle. Han tager kun, hvad han skal bruge af mad, og han vasker sit tøj. Til gengæld sørger han så for at lave små reparationer på husene, så ejerne ikke føler sig helt snydt. En dag ankommer han til et hus, som han tror er tomt, men han finder i stedet en kvinde, der lever en tilbagetrukket tilværelse, fordi hendes mand mishandler hende.
David

Brugerne skriver om 3-Iron (Kim Ki-duk):

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 14. februar 2007
Mesterligt billeddigt
Som med al god digtning åbnes her for utallige tolkninger af et tilsyneladende enkelt materiale. Det er mesterligt gjort. Filmen er én lang nydelse.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 26. august 2006
Do it well!
En meget speciel film, meget ren i sin stil og næsten ordløs. Desværre holdes grundtonen ikke hele vejen til ende, men en meget tilfredsstillende oplevelse. Temaet synes grundlæggende at være ægthed over for det forlorne, inderlighed over for det passionsløse og glæde over for det triste. Og dertil er filmen faktisk utroligt morsom også.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 18. marts 2006
Hyldest til tilværelsens mangfoldighed
3-Iron (Kim Ki-duk) Endnu engang kan man se sydkoreansk films enfant terrible tager samfundet og dens forskelligartede borgere under kærlig behandling. Og igen her er det mennesker der lever i samfundets udkant om konflikterne de skaber, der interesserer Ki-Duk. Han laver her en næsten ordløs film, hans film er meget ordknappe. Men ét billede kan som sagt sige mere end 1000 ord. I hvertfald når det er Ki-Duk der laver dem. Man forundres og fascineres, Ki-Duk. Hos Ki-Duk er samfundet hård ved den der træder udenfor dens normer. Men for hovedpersonen der ender i fængsel fortsætter han med at drive gæk med establishmentet bag træmmer ved at narre fangevogterne til at tro han er forsvundet fra cellen med avanceret bedrag. Se den, det er en filmisk oplevelse.

Anmeldt af Chesney, Brædstrup 21. juli 2005
Mesterlig !
Kim Ki-duk er en af de få filmskabere som kan fortælle alt i billeder og ikke i dialoger som mange andre vælger at gøre, fordi det nu engang kan være noget besværligt at få sit budskab frem uden at sige det.

Ligesom med The Isle er 3-Iron en fantastisk rejse som man ikke aner hvor ender, dette er helt klart en af Ki-duk's mange styrker for han er alt andet end forudsigelig.

Jeg så en anmeldelse af Lisa Schwarzbaum fra Entertainment Weekly,
- Kim Ki-duk makes silence sing - ja mere korrekt kan det hvis ikke beskrives.

Anmeldt af Jim Skovrider, Randers C 15. maj 2005
Et Kim Ki-duk kunstværk
3-Iron (Kim Ki-duk) Plot: Tae-suk lever et noget anderledes liv. Han bor i andre folks hjem, når de ikke er hjemme. Han bryder ind i folks hjem, men stjæler ikke noget. Han opfører sig som var det hans eget. Han spiser, han sover, han tager bad, han vasker tøj (også beboernes tøj) og laver små reperationer. Inden hjemmets ejere kommer tilbage, er han væk.
En dag som alle andre for Tae-suk: Han bryder ind i et hjem og laver de ting som han plejer. Men huset, han er gået ind i, er ikke tomt. I det er Sun-hwa. Hun gemmer sig i sit eget hjem, dette skyldes hendes mand, der mishandler hende. Da Tae-suk dukker op, følger hun som en skygge uden at blive set, hun er tydelig angst over hans tilstedeværelse, men også undren over den. Da hun føler sig tryk, viser hun sig for ham. Tae-suk bliver naturligvis overrasket, da hun viser sig, og bestemmer sig for at flygte. Netop som han er på vej ud af huset, ringer Sun-hwas mand, og Tae-suk bliver klar over hendes situation, men kører alligevel væk.
Efter lidt betænkningstid vender han dog tilbage, kort tid efter han kommer tilbage, dukker manden op. Tae-suk laver en lidt voldsom episode med et par golfbolde og et 3-jern (3-iron), hvorefter han kører igen, men denne gang er Sun-hwa taget med ham.
Hun følger med Tae-suk rundt til de hjem, han 'besøger'. Stille og rolig udvikler de to stærke følelser for hinanden...

Anmeldelse: "3-iron" er en smuk filmoplevelse. Til sidst i filmen står følgende skrevet: "Det er svært at fortælle, om den verden vi lever i er virkelig eller en drøm". Dette er et godt udgangspunkt at se filmen fra. Instruktør Kim Ki-duk formåer at forvandle hver eneste dagligdagsbillede til et kunstværk. Via den helt rigtige helt rigtig belysning og brug af skygger bliver hver eneste billede næsten til poesi.

En af de stærkeste scener foregår i en fængsels-celle, hvor Tae-suk er blevet 'gæst' på statens regning. Cellen er lille og klaustrofobisk. Det er et gammel slidt trægulv, væggene er malet hvide. Det er et lille vindue, en pære i loftet og et lille usel liggeunderlag, der ligger foldet sammen i det ene hjørne. Kim Ki-duk og filmens fotograf, Jang Seong-back, forvandler via lys og skygge dette livløse rum, til en verden fuld af mystik og muligheden.

En andet eksempel: En lille japansk have hvori der står et minibassin. Dette fyldt med små vandplanter. En mand sidder nøjsomt og plejer disse planter. Vandoverfladen er reflekterende, indtil manden rører en plante. Spejlet brydes og en antydning af liv ses i vandet.

Filmen er fyldt med disse små 'poetiske kunstværk'. "3-iron" er ganske enkel smuk.

Tae-suk er nærmest et kunstværk i sig selv. Måden han opfører og bevæger sig på, og de ting han siger... eller rettere ikke siger, han siger nemlig ikke spor. Men hans udtryk, hjulpet via den smukke belysning, siger alt.

Kim Ki-duk har lavet en smuk poetisk film, som man bestemt ikke bør snyde sig selv for.

Ret din egen anmeldelse af 3-Iron (Kim Ki-duk) - klik her

Start en debat om filmen 3-Iron (Kim Ki-duk) - klik her

Start en debat om denne udgave af 3-Iron (Kim Ki-duk) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest