An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Exorcism of Emily Rose,  The  (DVD) Exorcism of Emily Rose, The

Udgivet 23. marts 2006 af Columbia/TriStar CDR39131 / UPC# 5035822913134

Exorcism of Emily Rose,  The  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 2005
USA - Farve - 119 min
Ønskeliste
DramaGysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Exorcism of Emily Rose, The
Dansk titel: Besat
Instruktør: Scott Derrickson
Medvirkende:
Erin Bruner  Laura Linney
Father Moore  Tom Wilkinson
Ethan Thomas  Campbell Scott
Emily Rose  Jennifer Carpenter
Karl Gunderson  Colm Feore
Jason  Joshua Close
Dr. Mueller  Kenneth Welsh
Dr. Cartwright  Duncan Fraser
Ray  JR Bourne
Judge Brewster  Mary Beth Hurt
Vis alle medvirkende...
Stikord: Based-on-a-true-story
Eksorcisme
Overnaturligt / okkult
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Italiensk
Engelsk
Hollandsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 77

Gennemsnit: 9.6 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas
Lars

The Exorcism of Emily Rose

Fader Richard Moore gjorde, hvad han kunne, men det lykkedes ham ikke at redde Emily. Han bliver anklaget for mord, og retssagen bliver et tilløbsstykke uden lige. Det bliver op til den ambitiøse advokat, Erin Bruner (Laura Linney), at forsvare Fader Moore (Tom Wilkinson). Hun kommer op imod den drevne anklager, Ethan Thomas (Campbell Scott), der er opsat på at flå Moores forklaringer i stumper og stykker. Erin får udtrykkeligt besked på ikke at lade Fader Moore vidne, men det eneste, han ønsker, er at fortælle Emilys historie…
     Det er historien om en ung pige, der er angrebet af mørke kræfter. Lægerne prøver at hjælpe hende, men der er intet, de kan gøre, og som en sidste udvej besøger hun sin families præst, Richard Moore. Han konkluderer, at Emily er besat af en dæmon, og det eneste, der kan hjælpe, er en eksorcisme.

The Exorcism of Emily Rose er halvt gyserfilm, halvt retssalsdrama. Det er en sober, troværdig fortælling, der undgår sensationalistiske chokeffekter. De fleste gysere nu om dage består ofte kun af en masse teenagers, der løber forvirrede rundt og skriger, men her i filmen har instruktøren Scott Derrickson allieret sig med gode Oscarnominerede skuespillere som Tom Wilkinson og Laura Linney, og det gør det meget nemmere at tage historien alvorligt. Scenerne, hvor Erin Bruner vågner midt om natten med en snigende fornemmelse af, at der er nogen i hendes lejlighed, bliver pludselig ekstremt effektive, fordi der er intelligens bag gyset.

The Exorcism of Emily Rose formår at opbygge en snigende uhygge af den slags, vi ikke har set siden den oprindelige The Exorcist. Se den før din nabo! Eller sammen med ham, hvis du er den type, der nemt bliver skræmt.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DD5.1 / Italiensk dubbing DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, hollandsk, indisk, italiensk
Special features:
  • Unrated version af filmen
  • Kommentarspor med instruktøren
  • Deleted scene
  • Featuretter:
    • Genesis of the Story
    • Casting the Film
    • Visual Design
  • Trailers

Brugerne skriver om Exorcism of Emily Rose, The:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 5. oktober 2015
Martret af Satan
En lidt underlig blanding af retsagsdrama og eksocismegys med Jennifer Carpenter som den marterede, besatte pige, Laura Linney som forsvarsadvokat og Tom Wilkenson som præsten, Father Moore. Momentvis effektiv, men med afbrydelser. Det er ganske enkelt ikke nogen tilstrækkeligt effektiv cocktail. Efter sigende baseret på en sand historie. Det er så op til den enkelte, om man vil tro på den eller ej. Der er lavet en eksocismefilm, der er bedre end denneher og med sine 2 t spilletid virker den også for lang.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 1. september 2009
I begyndelsen var ordet
Den ældgamle teologiske diskussion om det gode og ondes indbyrdes afhængighed er temaet for denne ganske habile behandling af dikotomien. Det er filmens styrke og berettigelse, at den qua retssals-delen giver disse spekulationer et moderne sprog og inddrager moderne videnskabelige teorier i overvejelserne. Dels fordi det medvirker til at belyse kirken, dels fordi det belyser videnskaben - herunder "retsvidenskaben" - uden at bidrage med bedreviden.
Filmens svaghed ligger i forsøget på at kombinere gys med - om jeg så må sige - gru. De mange udpenslinger a la "Eksorsisten" slår filmens pacing i stykker og burde have været indskrænket til et minimum. Laura Linney formår at illustrere sin figurs udvikling, så man tror hende. Tom Wilkinsons styrke ligger ikke i det elskværdige rollefag.
Efer min smag er fotograferingen og setdesignet hold for mørkt. Det kunne have været mere effektfuldt med lidt mere dagligdags belysning. Ellers må man medgive, at filmen er en positiv overraskelse og et gennemsyn værd.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 16. juni 2008
Engle og dæmoner
Det er interessant som en film kan komme bag på én, specielt når man forventer noget andet end man får. Hvis man regner med at se en hårrejsende gyser, så er det "Exorcisten" man skal sætte i maskinen, og ikke denne film, som er alt det som den klassiske sensationsfilm IKKE var. Her bliver temaet nemlig taget alvorligt (måske fordi det er en sand historie?): findes Det Onde og hvis det gør, må Det Gode også være til. Eller er Det Onde nødvendigt for at vi kan indse Det Gode? Det lyder heftigt banalt, men filmen puster nyt liv i en gammel diskussion og rejser kontroversielle spørgsmål i tilskueren. Jeg ser filmen som en tragisk beretning som samtidigt har noget opløftende i sig, nemlig Emily Rose´s arv til eftertiden. Måske kan man kun blive berørt af filmen, hvis man gør sig alle disse overvejelser. Jeg ved det ikke, men filmen bør ses uanset hvad, om ikke andet så for de gode præstationer, der i sig selv løfter filmen betragteligt.

Anmeldt af Monkeyman, København S 27. februar 2008
Udemærket, men jeg blev ikke selv besat
Rigtigt nok, The Exorcism of Emily Rose er halvt gyserfilm, halvt retssalsdrama, og derfor kan jeg ikke give filmen mere end 2 stjerner, ikke kun fordi jeg ikke bryder mig om retssalsfilm, men fordi den del af filmen er møgkedelig, og så behøver man ikke mere end en I.Q. på 20, for at vide på forhånd hvad sagens udfald bliver.

Den anden halvdel er dog lidt spooky og har fint med spændingsmomenter. Jennifer Carpenter spiller rollen som den dæmonbesatte unge kvinde Emily Rose, og efter min overbevisning gør hun en ligeså stor indsats som Linda Blair i Exorcisten.
Carpenter er uden tvivl filmens aller største og skræmmende lyspunkt.

Anmeldt af charlotte, Værløse 17. juli 2006
Genial !!
Simpelthen GENIAL film.


SKAL SES:0)

Anmeldt af spleen, Vemb 11. maj 2006
udemærket
The exorcism of Emily rose byder på nogle uhyggelige scener, Scott Derrickson har lagt kræfter i denne film, han fletter lidt japansk horror stil ind i den sædvanlige amerikanske shock effekt-stil, og det fungere brillant efter min mening er det spændende og se hvordan han har bygget denne film op omkring en retssag, meget nyt og forfriskende. Jennifer Carpenter(Emily rose) gør et fantastisk og tiltider overbevisende skuespil, plottet i filmen er meget gennemført og stemningen er god og tiltider også ret uhyggelig, men synes stadig der mangler en del i historien, og slutningen er alt for "feel good" tror lidt at der er en skjult mening i filmen omkring religion, men synes den skal ses for det er i bund og grund en rigtig god film, hvis man kan se bort fra enkelthederne

Anmeldt af Nico, Holte 21. marts 2006
Top karater!!!
Jeg har kun en ting at sige...find puden frem og en ordenlig stor,slikpose,og sørg for at ha godt med sodavand og smøger.. jeg røg squ næsten en hel 20 pakke da jeg så den første gang, og det var uncut versionen jeg så, så jeg ved jeg ikke gik glip af spor. ]:-) Den er fanme scary, og jeg er efterhånden blevet hardcore hvad det angår det, men den her film fik mig squ ud på kanten af stolen. Det er nu også en's egen skyld når man vælger at se den i total mørke, med høretelefoner på og cranker op for lyden *griner.*


Anmeldt af Chesney, Brædstrup 28. december 2005
Den fik skræmt mig, og der skal efterhånden meget til.


Ret din egen anmeldelse af Exorcism of Emily Rose, The - klik her

Start en debat om filmen Exorcism of Emily Rose, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Exorcism of Emily Rose, The - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45