Dansk Engelsk Norsk Svensk Finsk Fransk Hollandsk Spansk
Sprog:
Engelsk Fransk Spansk
Billedgalleri:
Muppets Skatteø
Jim Henson Productions' løsslupne filmudgave af "Skatteøen" bygger naturligvis på forfatteren Robert Louis Stevensons klassiske roman af samme navn.
Fra en gammel sømand, Billy Bones (Billy Connolly), får den unge Jim Hawkins (Kevin Bishop) overrakt et kort, som angiveligt skulle vise vejen til en nedgravet skat. Kortet er imidlertid eftersøgt af en gruppe sørøvere anført af den halte Long John Silver (Tim Curry), og da det lykkes for Jim at få en ekspedition sendt af sted, sker det med piraternes intense bevågenhed. Med skatteøen i sigte begynder det at gå op for Jim og hans venner, at de intetanende er blevet fanget i piraternes skumle planer.
Alt for ironisk "muppetisering" af den klassiske sørøverhistorie. Alt for meget song-and-dance (i bogstavelig forstand!) og domineret af for mange tilfældige idéer og indfald. En række malplacerede one-liners hjælper heller ikke meget. Men nu er det jo "The Muppets" det hele drejer sig om, så måske skal man ikke være så kritisk. Jeg synes bare, at Henson godt kunne have taget historien lidt mere alvorligt. Det bliver for løst i kødet - eller snorene - på én eller anden måde.