Karius og Baktus - og andre historier
- Karius og Baktus (1954, 15 min)
- Et hundeliv (1958, 15 min)
- Tim og Tøffe (1949, 9 min)
- Veslefrikk med fela (dansk: Lille Frik, 1952, 18 min)
Nu kan du på en helt ny måde følge brødrene Karius og Baktus og deres kamp mod tandbørsten i munden på drengen Jens. Filmen om Karius og Baktus er baseret på fortællingen af Thorbjørn Egner. Mød den fattige og godhjertede Lille Frik, som i tre år slider og slæber for kun tre guldmønter, og senere forærer dem væk til vagabonder, han møder på vejen. Men for hans godhed venter en belønning. Ud over disse to kendte eventyr har denne DVD-udgave også en 15 minutter lang dukkefilm fra 1958, som hedder Et hundeliv. Filmen handler om Trofast, en savspillende trubadur, og hans kæreste Bella, som er både klog og fornuftig. Trofast ødsler alle de penge væk, han har tjent, i et tivoli, men Bella får ham på bedre tanker og han tager arbejde som snedker i hundebyen. Du får også fornøjelsen af Ivo Caprinos allerførste dukkefilm Tim og Tøffe. Det er en sød lille fortælling i sort/hvid, produceret allerede i 1949. Filmen handler om vennerne og trubadurerne Tim og Tøffe, og aben som stjæler Tøffes mandolin og stikker af op i bjergene.
Tekst fra omslag
Specielt om denne udgivelse:
Disc 1: Tim og Tøffe, Lille Frik, Karius og Baktus, Et hundeliv
- Der ligger ny teknik og utroligt meget arbejde bag denne udgivelse. Filmene i denne DVD er alle fuldstændig nyrestaurerede. De er aldrig tidligere blevet vist med en sådan stabilitet, skarphed og farve. Alle scener i filmene er manuelt tilpasset til det nye, brede billedformat på tv, og visse udvalgte scener er faktisk manuelt og kunstnerisk udvidet for ikke at miste billedinformationen.
- Lyden har også gennemgået en radikal forvandling. For første gang kan filmene opleves i stereo og Dolby Digital 5.1. Fordi det kan have historisk interesse, findes også det originale mono-lydspor på DVD'en.
- Audio: Norsk, dansk, svensk, finsk, engelsk
- Undertekster: Norsk, engelsk
Disc 2: Special features
- Gammel og ny Televimsen
- Historisk dokumentarprogram fra NRK
- Restaurering: "Før og Efter"
- Filmografi mm.
- Easter Egg
- DVD-ROM: Gamle avisartikler
|