Udgivet 19. september 2006
af Universal (DK)
|
DSD8244839
/
UPC# 5050582448399 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt at bestille denne udgave.
|
|
|
|
NBC
-
2004–2012
USA
-
Farve
-
pr eps 44 min
|
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
House, M.D.
CSI på et hospital!
Hugh Laurie er i sit es som den brillante læge Dr. Gregory House, der ikke er meget for at følge reglerne på det fornemme Princeton-Plainsboro Teaching Hospital. Han er sur og tvær, ubehøvlet og ufølsom, og så gider han egentlig ikke rigtigt at have noget med patienterne at gøre. Hospitalets ledelse ved ikke, hvad de skal gøre med ham, så de sætter ham til at styre en specialenhed, der tager sig af de sager, som alle andre læger har opgivet. Seriens første afsnit er instrueret af selveste Bryan Singer.
David
|
|
Brugerne skriver om House, M.D. (TV-serie):
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
7. september 2009 |
|
Hospitals sit-com på et lidt højere plan |
|
Egentlig en ganske interessant satsning at lave en hospitals TV-serie, hvor seriens hovedperson er et gennemført ondskabsfuldt røvhul, der kun har én eneste ven i livet: Den hårdt prøvede, men tålmodige kollega: Dr. Wilson. Men folk lader alligevel til at tage serien til sig med åbne arme - ligesom også jeg gjorde, efter at ha' set en sæson af den, på anbefaling.
Hovedpersonen - dr. Gregory House - er en indesluttet enspænder, der mener at regler kun er til for alle de andre. Han gør desuden, hvad han kan for at skulke fra sine pligter i hospitalets lægekonsultation, og sætter hospitals-administrator dr. Cuddy (rimer også på 'hottie') grå hår i hovedet. Men hun kender dog sine lus på travet, og er ikke helt let at løbe om hjørner med. Dr. House er konstant plaget af smerter i benet, hvilket gør, at alskens verbale sarkasmer flyder i en lind støm fra hans mund - til moderat "glæde" for såvel patienter som kolleger. Når han kortvarigt tier stille med alle fornærmelserne, er det dog kun for at stoppe morfinpiller i gabet, som om det var bolcher.
Den eneste grund til at dr. House endnu ikke har fået sparket er, at ledelsen nødtvunget tolererer hans ubehøvlede opførsel, fordi de mener han er uundværlig for hospitalet. Sammen med sit team (bestående af ham selv og tre andre yngre læger, der hver er specialister inden for hver deres medicinske felt) tager han sig nemlig af dé patient-sager, som alle andre læger har givet op over for. Og det er altid House selv, der til sidst knækker nøden. Men dr. House er samtidig yderst kræsen og tager kun de sager, han finder interessante. Patienterne interesserer ham nemlig dybest set ikke - kun selve det medicinske problem.
Alle afsnittene i serien er bygget op efter samme forudsigelige recept: En patient bliver hasteindlagt med et symptom på én eller anden alvorlig lidelse. Men lige så snart House's team så går igang med at diagnostisere og behandle patienten, opstår der pludselig alskens komplikationer og følgesygdomme. Og i løbet af et vilkårligt antal afsnit kommer vi derfor igennem både krampeanfald, midlertidig blindhed, blodstyrtninger, opkastninger, hjertestop, respirations-stop og meget, meget andet, inden House & co. endelig kan sætte det sidste punktum i patient-journalen.
Men i virkeligheden er det slet ikke alt dette operationsstue-halløj, der gør serien interessant. Det er derimod relationerne - og især dialogen - imellem seriens faste medvirkende, der gør at man trofast hænger på. Og ikke mindst p.g.a. af Hugh Laurie, der er et fund til rollen som den mavesure og verbalt giftige dr. Gregory House. Imidlertid er sæson 1 af "House M.D." hjemsøgt af en kedelig svøbe, som også mange andre sæson-1 TV-serier er plaget af:
Billedeformatet er i sølle 4:3-format, mens de næstfølgende sæsoner er i 16:9-format. Og dette irriterende misforhold kommer desværre derfor til at koste "House M.D. Season One" en stjerne i den samlede vurdering.
|
|
|
Anmeldt af
DonutChief, Ans By |
20. august 2007 |
|
HUGH LAURIE ER GUD |
|
Før HUGH LAURIE var der ingenting citat John Lennon.Nej ok Lennon sagde før Elvis var der ingenting.Men han havde ment HUGH LAURIE, hvis han havde set, hvilken utrolig skuspiller præstation LAURIE udøver som Dr. Gregory House.Sjældent har jeg set ,en person levere så mange skarpe og humoristiske kommentarer med så overbevisende et blik i øjnene.Glæder mig som et lille barn til sæson 4.KØB ELLER LÅN SERIEN DU FORTRYDER DET ALDRIG.
|
|
|
Anmeldt af
Mental_Abyss, Ans By |
28. maj 2007 |
|
Verdens bedste TV serie... |
|
House er for serier, hvad Rolls Royce er for biler, Dom Perignon er for champagne, og Patek Philippe er for armbåndsure. Serien fortæller historien om det misantropiske geni Gregory Houses liv og hverdag. Hugh Laurie høster forståeligt megen ros for sit fremragende skuespil, men de øvrige roller besættes også er usædvanligt dygtige folk. Hvad der, udover de blændende skuespil præstationer, gør denne serie til et sandt mesterværk, er ikke mindst forfatternes evne til at fortælle medrivende historier med replikker så skarpe, at de kan give ethvert barberblad mindreværdskomplekser.
|
|
|
Anmeldt af
Henrik Wollesen, Tønder |
23. maj 2007 |
|
HouseISMS |
|
Indrømmet jeg er afhængig!, jeg er smittet med HouseISM. House er vanedannende hvis man elsker intellektuel humor, tyk ironi og tør sarkasme. Hugh Laurie er genial som den arrogante, menneskesky og osv, læge der behandler patienter som andre læger har opgivet. 4 sæson er lige blevet godkendt af FOX, og hurra for det ville jo nødigt skulle på en kold tyrker!.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af House, M.D. (TV-serie) - klik her
Start en debat om denne udgave af House, M.D.: Sæson 1 (6-disc) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|