Udgivet 28. august 2007
af Nordisk Film
|
1513631
/
UPC# 5708758666510 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Zentropa
-
2007
Danmark
-
Farve
-
100 min
|
 |
  
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: Danmark |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
 |
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
 |
Documentary |
|
Music score |
 |
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
 |
DVD-Rom features |
 |
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1 DTS 5.1
|
Dansk
|
Dansk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
2,35 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
David |
 |
|
|
|
Verdens bedste danske film
Kan du huske barndommens uskyld og naivitet, før du indså, hvordan verden virkelig hang sammen? Dengang kunne noget så simpelt som en film hjemsøge dine drømme i flere år. Jeg husker tydeligt, at jeg så Raiders of the Lost Ark mange år, før jeg burde, og jeg har aldrig helt kunnet glemme billedet af de smukke ånder, der bliver forvandlet til grusomme spøgelser i den eksplosive finale.
Sidst i 70’erne og 80’erne producerede Hollywood en række film, der endte med at præge en hel generation. Star Wars-trilogien, Indiana Jones-trilogien, Poltergeist og Close Encounters of the Third Kind er blandt de film, der selv med nutidens budgetter på en milliard-million og ubegrænset brug af effekter ikke kan overgås eller matches. Når man genser disse film, kan man pludselig godt føle sig helt nostalgisk.
Nikolaj Arcel deler tydeligvis denne følelse, for med sin anden film har han kreeret en 98 min. lang kærlighedserklæring til disse klassikere og den arv, de har efterladt. Det er helt sikkert en unik begivenhed i dansk film, men jeg vil påstå, at det også er en unik begivenhed på verdensplan. Selv Hollywood kan ikke lave sådan nogle film længere.
Ja, dette er den største eventyrfilm i dansk films historie. Ja, den har flere digitale effekter end Jurassic Park. Og ja, den låner fra alle de amerikanske blockbusters, men glem det et øjeblik og se på filmen fra en anden vinkel: De fortabte sjæles ø er en film, som minder os om de gode, gamle dage. Dengang hvor film, og alt hvad de bragte os, kunne beskrives med et enkelt ord... magi!
Historien
Broby. En lille havneby. Intet liv, ingen spænding. Det værste sted for Lulu at flytte til med sin mor og bror. Lulu dyrker alt, der er anderledes og overnaturligt, og drømmer om, at der blot én gang sker noget, bare én gang kommer et tegn på, at ånder og magi ikke kun hører fantasiens verden til. Hun ønsker sig eventyr. Men man skal passe på med, hvad man ønsker! Lulus bror besættes af en hundrede år gammel ånd, og hun må søge hjælp hos de eneste, der tror hende: den jævnaldrende rigmandssøn, Oliver, og den desillusionerede clairvoyant og opfinder, Richard. Sammen er de i et kapløb med tiden og mørkets kræfter for at afsløre, hvilke hemmeligheder der gemmer sig på De fortabte sjæles ø.
Filmen
Sikke en oplevelse! Jeg føler mig hensat til 80’erne! Jeg kan ikke huske den sidste gang, jeg så en film så uforbeholdent underholdende som denne. Okay, den blegner måske en smule, når man sammenligner den med amerikanske blockbusters til $200 millioner – og hvad så?! Filmen bruger sit (i forhold til internationale standarder) begrænsede budget til fulde, og den har en vidunderlig fræk humor. Men vigtigst af alt har De fortabte sjæles ø et glimt i øjet, som vi ikke har set i meget lang tid. Historien er et sammensurium af elementer lånt fra de klassikere, den samtidig hylder. Scener fra Raiders of the Lost Ark, Poltergeist, E.T. og Return of the Jedi dukker op i filmen, der også er inspireret af Harry Potter-serien og Ninth Gate.
Da jeg så Nikolaj Arcels første film, Kongekabale, kunne jeg næsten ikke få armene ned. Her var endelig en dansk instruktør, der ikke var bange for rent faktisk at underholde sit publikum, og som ikke frygtede sammenligning med store amerikanske klassikere (Kongekabale var stærkt inspireret af All the President's Men). Arcel kaster sig denne gang ud i et rendyrket action-eventyr ved at stjæle, hvad han kan, fra sine yndlingsfilm og kombinere det med en umiskendelig dansk tankegang. Derved skaber han en helt original stil.
Et stort problem med denne type film – som bevist af de utallige Hollywood blockbusters – er, at de har for vane at slippe væk fra instruktøren. Der er så meget at holde styr på, at historien tit ender som en kedelig checkliste af scener, der bare skal overstås, for at puslespillet kan gå op. Arcel falder ikke i denne fælde. Det lykkes ham at presse en masse information ind i tilsyneladende uskyldige scener, og de få gange, hvor historien er på grænsen til at blive lige lovlig tåbelig, afvæbner Arcel os med et simpelt anstrengt blik fra en af karaktererne.
Stilen
Når det kommer til filmens udseende og stemning, er dette uden tvivl Skandinaviens bedste præstation til dato. Den giver afgjort Hollywood kamp til stregen.
Billederne er rige på detaljer med smukke, mættede farver. Fra Munkeøens brune og orange farver, over de pragtfulde blåtonede nattescener til de varme, gule nuancer, der præger "hverdagsscenerne". Hvert billede ser fantastisk ud. Fotografen Rasmus Videbæk har lavet et fremragende stykke arbejde. Videbæk har tidligere arbejdet sammen med Arcel på Kongekabale, og han har filmet Nói albínói for instruktøren Dagur Kári samt et par episoder af Krøniken.
En god eventyrfilm skal selvfølgelig have nogle storslåede actionsekvenser, og De fortabe sjæles ø har to. Midt i filmen får vi den spændende "fugleskræmselsjagt", der indledes med et uhyggeligt fugleskræmselslignende monster, der begynder at jage vores helte og ender med en traktortur igennem regnen i høj fart. Så er der selvfølgelig også den store finale - opgøret med ”the bad guy”, hvor adskillige handlingsforløb støder sammen, og folk smider magiske lyn efter hinanden til højre og venstre.
Det er scener som disse, der vil få dig til at holde vejret og råbe til karaktererne på skærmen - jeg tog mig selv i at skrige "Løøøøb" mere end én gang. Det er fedt at se en lille skandinavisk film med mod på at kaste sig ud i sådan noget. Nikolaj Arcel kaster alt, hvad han har, mod seeren, han nægter at tage den smalle og sikre vej, og det er netop SÅDAN, man skal lave en eventyrfilm!
Konklusion
De fortabte sjæles ø solgte "kun" 200.000 billetter i Danmark, omtrent halvdelen af, hvad sådan en dyr film burde være i stand til at skrabe sammen. Kritikerne elskede den, men den fangede ikke publikum i det omfang, man kunne håbe på. Hvorfor mon? Måske på grund af filmens rodede reklamekampagne. Så lad os slutte af med at understrege, hvem der er filmens målgruppe: Enhver, der kan holde ud at se en Harry Potter film, kan være med her. Hvis man ikke finder Potter-universet for kedeligt eller for skræmmende, bør man kunne nyde denne film.
De fortabte sjæles ø er et frisk indslag på den danske filmscene. Den er ambitiøs og underholdende, en film, der minder os om, at film-magien stadig er at finde i lille Danmark. Det gælder bare om at satse på instruktører, der tør mane den frem.
David
Specielt om denne udgivelse:
- Kommentarspor med instruktøren Nikolaj Arcel, skuespillerinden Sara Langebæk Gaarmann og visual effects supervisor Jeppe Nygaard Christensen
- Dokumentar: Filmens Verden (26 min)
- Webisodes
- Fraklippede scener
- Trailers
- Audio: Dansk DD5.1 / DTS5.1
- Undertekster: Dansk (for hørehæmmede)
- Bemærk: Indeholder IKKE engelske undertekster, selv om det står på omslaget!
|
|
Brugerne skriver om De Fortabte Sjæles Ø:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
18. november 2009
|
|
De fortabte sjæles film |
|
Hvor ville man dog gerne strø om sig med stjerner, når nogen nu samler spyttet og laver en dansk film, der ikke er filmet i køkkenvasken. Men desværre er det for vanskeligt at finde undskyldninger for stjernedrysset. Der er kun antydninger af gode ideer i manuskriptet, ssamtlige skuespillere optræder som om de har vanskeligt ved at komme i tanker om deres replikker, Mikkelsens Necromancer bliver pudsig snarere end frygtindgydende og Kopernikus aldeles til dilletant. Hvad sker der? Rytmen er nærmest fraværende. Og de meget berømmede effekter!? Jeg er på nippet til at tro, at filmen havde været bedre uden - lidt mere spændstig måske? Møgærgerligt at skulle anstille sig som en sur Jeronimus. Men den gik altså ikke - og tænk i alle mulige andre baner end en 2'er.
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
16. november 2008
|
|
Gamle sjæle på nye flasker. |
|
Som andre er af mine glimrende medanmeldere er inde på, så bør hatten løftets hver eneste gang, at nogle drister sig til at lave noget andet end endnu et socialdrama opkog i lille Danmark. Når det er sagt, er De Fortabtes Sjæles Ø ikke en ubetinget succes - langt fra! Historien er for ustruktureret og flyder så meget ud, at det bliver irriterende. Børnene spiller momentvis fint, for så i næste øjeblik at afleverer deres replikker så man krummer tæer. Effekterne er gode og hvis ikke andet, et fint forvarsel om, hvad der efterhånden er muligt i dansk film. Når alt kommer til alt, var det for mit vedkommende fin underholdning som dog ikke matcher Vikaren der havde betydelig mere på hjertet og kant. Bedste scene: De to drenge der bliver "sendt udenfor døren" for at have set gyserfilm. Og modsat Mr. Falkbøll, grinede jeg meget af den tyske jagerpilot
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
21. september 2008
|
|
Det spøger i Broby |
|
Lige som man gik rundt og troede, at dansk filmproduktion og genredyrkelse efterhånden var blevet to uforenelige størrelser, så kommer Nikolaj Arcel på banen og afleverer denne film. Sådan! Vi må selvfølgelig ikke glemme Bornedals "Vikaren", men efter "Kærlighed på film" har jeg set mig sur på ham! Hehe! Filmen, der åbner som ren fantasy, slår efterfølgende over i noget der skal få leverpostej-klientellet med, men det gør ikke så meget. Castet er rigtigt sammensat, specielt børnene er længder foran hvad man normalt ser i danske børne -og familiefilm, men også de andre roller klinger rent. Lars Mikkelsen stjæler filmen som nekromantikeren! Problemet med filmen (og den HAR problemer) er, at der er nogle mærkværdige prioriteringer med plottet, som jeg ikke rigtigt forstår. Det gik ikke lige op for mig, og Arcel gør det flere gange undervejs. Men det er egentlig småting, og har ikke den helt store betydning. For en film der åbner og lukker sig så fint som dén her gør, har ikke for alvor problemer. Slutningen er smadderfin. Der MÅ være en 2´er på vej!?!
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
23. august 2008
|
|
Seriøs dansk effektfilm. |
|
Når man tænker på at denne film er dansk hele vejen igennem, så kunne jeg hvertfald ikke la' være med, at blive bare en smule imponeret. Plottet er fint og fantasifuldt, effekterne er fantastiske efter filmnormerne i lille Danmark & jeg syntes at skuespillet ikke var til den store kritik. ''De fortabte sjæles ø'' er herligt børne/ungdoms underholdning, og selvom den selvfølgelig ikke kan måle sig med en Hollywood produktion, så syntes jeg at de såkaldte små penge der er blevet brugt, er givet godt ud. Lad os dog lave flere effektfilm herhjemme, dette er kun begyndelsen !!!
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
11. september 2007
|
|
Computerspil uden kontrol |
|
Man kan godt føle sig som lidt af en bøhmand når man sådan skal rakke ned på denne store danske ambition, men man må jo for dælen forholde sig kritisk. Om det her er en børnefilm eller ej er svært at bedømme, for det er ikke til at mærke på historien hvilken retning DEN vil, men det går mest af alt ud på en masse ligegyldige løjer og en tynd historie, lidt som et middelmådigt computerspil. For at udbygge den påstand, bør det tilføjes at dialogen er virkeligt ringe og fortænkt og tydeligvis et forsøg på at behandle noget amerikansk der bare ikke virker på dansk. Især børneskuespillerne ved ikke hvordan de særligt tykke replikker skal behandles. Effekterne er vel okay, nogle enkelte øjeblikke af filmen er uhyggelige og der er atmosfære, men mest af alt er denne film så svag at jeg hurtigt mistede interessen og mine tanker begyndte at vandre ad andre veje.
|
|
|
Anmeldt af
windfeldt, Nørresundby |
31. august 2007
|
|
Effektfilm. |
|
Filmen synes jeg afspejler meget godt hvor langt man er kommet inden for effekt film i Danmark det er den flotteste danske film til dato ingen tvivl om det den eneste der er lavet ud over den i Danmark er Reptilicus fra 60 erne og (den var ringe).
En god film hvor historien dog nogle steder har tildens til bagvægt og skuespilet heller ikke er det bedste men til trods for det en god og solid film man sagtens kan nyde.
|
|
|
Anmeldt af
Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe |
30. august 2007
|
|
til at tørre R.. i |
|
Bedste, og Flotteste Danske fantesy film nogen sinde.... JA - Og eneste, med mindre guldregn bliver regnet med i den ligning.. Helt ærligt 'den her stinker af et flop, maveplasker jo hårdere end' en ebbeleptikker i soppebasin under et anfald!. Klicherne står jo i kø.... "JA, men Mads Mikkelsens bror spiller godt" - Nej han gør sku ej... han er bare skallet!!!. fks : man gider ikke at bruge 1200 kr på at filme en nød landing - man lader bare Fimpen komme rundt om hjørnet på laden, sort i kryderen.. Nr 2 : irreterende knægt bliver besat af død Nazi, så han kan styre en propel-flyver.... Come on!. Tro mig - jeg kunne blive ved. "Jamen den har nogen fede effekter".... Ja helt sikkert, omkring 3 stk - hvis de var mostet op..... for ca. 15 år siden, og dem gentager man indtil selv ungerne i filmen begynder at se kede ud af det'...
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af De Fortabte Sjæles Ø - klik her
Start en debat om filmen De Fortabte Sjæles Ø - klik her
Start en debat om denne udgave af De Fortabte Sjæles Ø - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|