Strisser i Storbyen
Anna Pihl var det store hit på dansk TV i foråret 2006 med et gennemsnitligt seertal på 1.415.000 seere pr. afsnit!
Serien fortæller historien om en moderne heltinde, der udfordres af både jobbet og privatlivet. Anna Pihl er nyuddannet betjent på Bellahøj Politistation, hvor hun er en del af gadebilledet i ét af Danmarks travleste politidistrikter. Anna Pihl er strisser i storbyen og én af dem, der er først til at rykke ud, når alarmen lyder. Sammen med sine uniformerede kolleger er Anna Pihl klar til at løse konflikterne på gadeplan, hvad enten der er tale om farlige røverier, opgør mellem uenige ægtefolk eller etniske grupper, trafikuheld eller bare den fulde, forvirrede mand, der skal hjælpes hjem i seng.
Når Anna Pihl lægger uniformen, insisterer hun på en meningsfyldt tilværelse som datter, søster, kæreste, bofælle og mor. Men når man er betjent, kan det være svært helt at slippe arbejdet efter fyraften, og problemerne i privatlivet sniger sig ofte med ind på politistationen.
I serien møder vi en lang række af Danmarks bedste skuespillere lige nu,
bl.a. Charlotte Munck i titelrollen, Paw Henriksen, Iben Hjejle, Peter Mygind, Tammi Øst og Kurt Ravn.
Tekst fra pressemateriale
Specielt om denne udgivelse:
Anna Pihl er tilbage - mere moden, mere erfaren og som nyt medlem af politiets særlige forhandlerkorps. Jobbet som forhandler bringer Anna ud i helt nye og uvante situationer med gidseldramaer. I privatlivet kæmper Anna for at holde sammen på forholdet med Martin, men da en gidseltagning bringer Anna til Sverige, skal hun pludselig arbejde sammen med svenske Daniel, som var hendes underviser på forhandleruddannelsen - og deres samarbejde forløber ikke helt efter bogen.
Den populære politiserier vandt TV-prisen for "Årets TV-Drama 2006", og i serien møder vi en lang række af Danmarks bedste skuespillere, blandt andre Charlotte Munck, Iben Hjejle, Peter Mygind, Paw Henriksen, Claes Bang, Tammi Øst, Kurt Ravn, Peter Hesse Overgaard og mange flere. I sæson 2 er der også gæsteoptrædener af blandt andre Jesper Lohmann, Ellen Hillingsø og Jens Jørn Spottag.
- Hele anden sæson = afsnit 11-20 (2007)
- Spilletid ialt: 420 minutter
- Audio: Dansk DD2.0 (Stereo)
- Undertekster: Dansk (for hørehæmmede)
- Ekstra materiale: Interviews med seriens stjerner & fraklip
Episoder:
- Uønsket narkoman
- Drenge, der elsker fodbold
- En bøn for Dan Larsen
- Øje for øje, del 1
- Øje for øje, del 2
- En dreng forsvinder, del 1
- En dreng forsvinder, del 2
- Under mistanke
- Ven eller fjende
- Opgøret
|