Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 7.2 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

David

Thomas

Lars

Flags of our Fathers

Specielt om denne udgivelse:

• Audio: Engelsk DD5.1
• Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, italiensk

• Introduktion af Clint Eastwood
• Words on the Page: Clint Eastwood, screenwriters Paul Haggis and William Broyles, Jr. and writer James Bradley discuss the challenges and victories of the book and the film
• Six Brave Men: Clint Eastwood and key cast members introduce the film's real-life characters, their roles in history and their relationships to one another
• The Making of an Epic: An inside look at the film's creation with all the key players
• Raising the Flag: Clint Eastwood and key cast members discuss the reenactment of the historic flag-raising
• Visual Effects: Creative techniques are discussed by visual effects supervisor Michael Owens and Julian Levy and Mathew Butler of Digital Domain
• Looking into the Past: Historical footage and newsreels from the battle, the two flag raisings and the bond tour
• Theatrical Trailer

Brugerne skriver om Flags of our Fathers:

	Anmeldt af Extract, Dyssegård	12. januar 2017
	Flagheltene
	Historien om den gruppe mænd der hejste det amerikanske flag på Iwo Jima og affødte krigens mest berømte billede og en blanding af krigsfilm og drama, hvor slagscenerne på Iwo Jima ueffektivt blandes med soldaterne på kampagnetourné i US for at sælge krigsobligationer. Eastwood har her satset på et relativt ukendt cast. Men den lim der skal holde sammen på filmen, den gode historie, fortaber sig i en historie om hykler og krigens nødvendighedi, da det viser sig, at én af de medvirkende fra flaghejsningen ikke får den anerkendelse han fortjener. Med en spilletid på tæt ved 2 timer og et kvarter er filmen også længere end hvad godt er og måske have Eastwood lovligt meget at se til, da han instruerede to film på samme tid.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	15. august 2008
	Det andet flag
	Eastwood insisterede åbenbart på at lave de to film samtidigt, hvilket helt klart har været med til at svække dem begge. Pudsigt nok er det så den amerikanske "del" der lider mest under det, hvor "Letters from Iwo Jima" klarer sig væsentligt bedre igennem sine døde perioder. Men her er der mere der ikke lykkes for Eastwood. Hele etableringen halter gevaldigt fra starten, og man får aldrig noget forhold til soldaterne, noget som var væsentligt bedre i den anden film. Han laver også nogle kollosale spring i kontinuitet og tid. Når dét så er sagt, så har han faktisk lavet en meget tankevækkende film, og der bliver gjort op med mange myter, og hele begrebet patriotisme tages under grundig behandling. Dét kan filmen ikke roses nok for. Men som håndværk virker den svag i fugerne meget af tiden.

	Anmeldt af Monkeyman, København S	22. maj 2008
	Et billede siger mere end tusind ord
	''Flags of our Fathers'' handler i korte træk om de gæve soldater, der var med på det berømte billed, hvor de plantede det amerikanske flag på toppen af øen Iwo Jima, og derpå blev Amerikas darlings. Desværre er det også denne historie, der trækker filmen ned, for jeg vil sgu heller se amerikanernes kamp for at erobre øen, end jeg vil præsenteres for et plot der basalt kun handler om nogle gutter på et flot krigsfoto. Men filmen er langt fra spild af tid på grund af dette. Især krigssekvenserne er utrolig flot og brutalt lavet, mens skuespilpræstationerne er på topniveau igennem hele filmen. Personligt syntes jeg at Clint'ens anden film om denne krig ''Letters from Iwo Jima'', var mere holdbar og tætsiddende.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	15. januar 2008
	Old Glory
	Eastwood og Spielberg synes med denne film at ville undersøge aspekter ved krigen, som ligger udenfor selve kamphandlingerne. Spørgsmålet ser ud til at have været: Hvorledes skildrer man egentlig krigen på film uden at glorificere den? Det har fået Eastwood til at dæmpe virkemidlerne. Såvel lyd, billeder som skildring af kamphandlingerne er nedtonet betragteligt, hvilket i første omgang giver et næsten surreelt indtryk med associationer til Samuel Fuller, i næste hjælper opmærksomheden i retning af de rejste problematikker. Forvent derfor ikke en saftig krigsfilm i retning af Saving Private Ryan men snarere reflekterende billeder, der beskæftiger sig med de mennesker, som "ejer" krigen og de, som skal udføre den. Eastwood synes at koge begivenhederne på slagmarken helt ned til, at mændene slås for hinanden. Filmen er flot, temaet værdigt og vi præsenteres for godt, klassisk filmhåndværk, men jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at Eastwood har intellektualiseret præcis så meget, at nerven truer med at forlade foretagendet.

	Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg	12. juli 2007
	God bless America
	Clinten's flair for filmmageri er ikke falmet hen med årene, det er denne film et glimrende bevis på. Billederne er monumentale og skønne og kampscenerne er prima håndværk. De tre hovedpersoner er ret godt optegnet og spillet; her er altså tale om en "kompetent film". Under filmen var jeg meget imponeret over produktionen og selvom det egentlig var lidt af en overraskelse under end credits, kunne jeg ikke lade være med at smile lidt genkendeligt til Steven Spielbergs navn under Producers. Det er i den grad old school filmhåndværk af øverste skuffe. Tematikken i filmen, hvem der er helte og hvem der ikke er, er egentlig ret interessant og godt håndteret af Clinten, men hans semi-episke skildring af amerikanernes kamp for Iwo Jima render ind i nogle problemer med pacingen da filmen når sit midtpunkt. Midtpunktet, hvor de tre soldater konfronterer de afdøde soldaters mødre på hver deres måde, er desuden rigtigt godt efter min mening! Det er en god og også tankevækkende film, men det kan blive en anelse for meget i længden. Dog seværdig, uden tvivl.

	Anmeldt af windfeldt, Nørresundby	8. juli 2007
	American flag waving.
	Filmen handler om de tre mænd der hejste det amerikanske flag på øen Iwo Jima og om hvordan de blev fejret som helte, men disse personer bliver helt skinsyge ved tanken om dem selv som helte. Ideen til filmen er for såvidt udmærket men den mangler i den grad dybte og man kan ikke rigtig identificerer sig med karektererne og det skyldes nok at de er second rate skuespil det kunne have været meget bedre. Scenografien og selve crewet på filmen er helt i top og det er en fryd a se på det det er som honning for øjnene, men det hjælper ikke meget på det færdige produkt som er utroligt indeklemt og historien er for såvidt nok en smule for tynd.

	Anmeldt af Borgen, København NV	28. november 2006
	Anmeldelse af Flags of our Fathers Clint Eastwood er tilbage i en Steven Spielberg produceret krigsfilm om slaget om den japanske ø Iwo Jima. Det legendariske foto fra filmens plakat er filmens omdrejningspunkt, men desværre er filmen lidt for bombastisk og virker derfor lidt langtrukken. Det er realistisk krigsfilm tilsat unødige mængder af forkert brugt patos Krige udspiller sig ikke bare på slagmarken, krigsførelse er også en mediekamp. Kampen om at styre dækningen og levere stemninger og situationer fra krigen til befolkningen. I dag er tv det centrale medie til at dække, hvad der sker, når soldater skal vise, hvad de duer til. Under anden verdenskrig var det fotografiet, der var den centrale billedmæssige kilde. Flags of our Fathers handler om et billede, der ændrede en krig. Clint Eastwood har efterhånden markeret sig som en af de mest markante Hollywood instruktører af den klassiske skuffe, der altid værner om den gode historie og den solide skuespiller præstation. Denne gang vil Eastwood fortælle historien om seks soldater, der rejste flaget på Iwo Jima og vendte stemningen hos den amerikanske befolkning, som var blevet trætte af krigen. Det berømte fotografi, som præger filmens plakat blev symbolet på, at sejren var inde for rækkevide og krigen snart slut. Et storstillet angreb på Iwo Jima skal hjælpe den amerikanske hær til at overvinde japanerne i 1945. Amerikanerne er klar over at japanerne er på øren, men kan ikke rigtigt finde ud, hvor alle soldaterne gemmer sig. De er dog klar over, at erobringen af et højt bjerg er kilden til indtagelsen af øen. Vi følger seks unge soldaters kamp i det de landsættes på stranden, men ingen skyder. De vandrer forsigtigt fremad og pludselig bliver små læmme rundt omkring åbnet og geværløb rettet mod dem. En enorm intens scene kulminerer i et slag, der sender mange hilsner til Spielbergs Saving Private Ryan. Der klippes et stykke frem i tiden. Tre af de seks soldater, der var med på det berømte foto er tilbage i USA, og skal deltage i en kampagne for at sælge obligationer, der kan støtte krigen og bringer USA ud af den enorme gæld som krigsmaksinen har oparbejdet. De tre bliver symbolet på en heroiske indsats, mennesker der kæmper for fædrelandet. Et stof som den amerikanske drøm er skabt af. En storstillet kampagne bringer dem rundt i landet, for de er jo helte. Eastwood klipper mellem krigen på Iwo Jima og kampagne hjemme i USA. Mere og mere forstår vi at de tre soldater ikke er helte, bare menige der udførte en ordre, hvor en fotograf tog et billede heraf. Deres manager bliver ved med at pointere, at kampagnen må fortsætte selvom den ene reelt ikke var med på billedet, og den anden er ved at bukke under for et stigende alkoholproblem. Befolkningen må leve i illusionen, hvordan kan vi ellers holde modet oppe. Som Eastwood bombastisk pointerer, betragter helte aldrig sig selv som heroiske. Gerningerne bliver gjort for at hjælpe sidemanden, man slås ikke for sit land, men fordi man får besked på det. Hvis filmen er en kommentar til Irak-krigen synes Eastwood at sige, at man aldrig kan skyde skylden på den enkelte soldat. Ansvaret må placeres højere oppe. Krigsscenerne er enormt svulstige og effektivt iscenesat. Det regner med bomber, og man bombes tilbage i stolesædet. Dette er Eastwoods fortællestil. I Flags of our Fathers er det dog for bombastisk. Filmen vil fortælle historien om et billedet men personerne bag dette kommer til at tage over. De er ikke nuancerede nok til at man for alvor gribes af deres historie, og da filmen bruger den sidste halve time på at prøve at rede dette ved at udvide persontegningen falder intensiteten enormt. I Saving Private Ryan fungerede rammehistorien, fordi den var nedtonet til nogle stærke emotionelle sekvenser. Her tager den over og skader den egentlige fortælling ved at virke påklistret. For ingen tvivl om historien om Joe Rosenthals ikoniske foto fortjener at blive fortalt. Eastwood mangler bare lidt fokus og måske en evne til at neddrosle sit meget massive filmsprog. I slutscenen viser han netop, hvordan det skal gøres.

Start en debat om filmen Flags of our Fathers - klik her

Start en debat om denne udgave af Flags of our Fathers (2-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave