Brugerne skriver om Bring Me the Head of Alfredo Garcia:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
10. januar 2013
|
|
An Head of a head |
|
Jeg har stor respekt for en voldsmager som gode gamle Sam Peckinpah, og mange vil nok sige at "The Wild Bunch", "The Getaway" eller "Straw Dogs" er deres personlige Peckinpah-farvorit.... men selvom disse værker er små mesterværker i sig selv, så er "Bring Me the Head of Alfredo Garcia" MIN Peckinpah-farvorit!
For mig handler filmen ikke så meget om et hoved som skal leveres til en mexikansk mafioso, men mere om hovedpersonen Bennie (Warren Oates) hvis rejse for at bringe hovedet på fadet ´´so to speak´´ ender med at koste ham alt.
Filmens tempo er rimelig stille, men efter en stille time, så synes filmen at blive ganske mørk og især lidt en mareridts tur for vor hovedperson.
At filmen skulle være mindre voldelig end andre Peckinpah værker? Ja, det argument er jeg lidt uenig i, for godt nok er det ikke "The Wild Bunch" SHOOT EM' UP, men når filmen skifter sin tone hen i mod de mere grusomme elementer, så er filmen langt mere end tilfredsstillende og slutningen er da ganske blodig (altså ikke på den splattede måde!!).
Warren Oates spille sublimt og koncentreret som Bennie, og Oates har bare altid i mine øjne været en BAD MOTHERFUCKER af høj kaliber, jeg kan hvert fald ikke se hvad man skulle ha' imod sådan en sej personlighed og talentfuld skuespiller.
"Bring Me the Head of Alfredo Garcia" har bare altid været en dragende film for mig, den kan også sagtens ses som et stykke moderne western, som er en langsom men sikker sti henimod høj filmkunsterisk underholdning og sublim stil!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
26. april 2005
|
|
Halvsløj Peckinpah |
|
Noget slap actionfilm med det umiskendelige touch fra voldsballettens ubetingede fyrste. Liver gevaldigt op midtvejs, men der er ikke nok saft og kraft i et script der gang på gang truer med at sætte ud. Persongalleriet og locations er til gengæld farverigt, men selv efter Peckinpah-standarder er volden nærmest venlig, og det er jo ikke LIGE det man forventer! Hvorfor den ellers rimeligt ædruelige kritiker Roger Ebert har udråbt denne film til et mesterværk og fortolket Peckinpahs forsimplede livssyn som om det var de mest dybsindige sandheder i universet, vil jeg slet ikke prøve at forstå. Men det er måske hele fascinationen ved Peckinpah; hans naive tilgang til en tilværelse han tilsyneladende ikke forstod og derfor søgte tilflugt i en ritualisering af den. Eller er jeg ved at svæve ud i stratosfæren nu?! Øh, jeg tror jeg lader det være ved det. Se filmen og døm selv!
|
|
|
Region
