Udgivet 11. februar 2008
af Icon Film Distribution
|
ICON10033
/
UPC# 5051429100333 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Zentropa
-
2002
Danmark
-
Farve
-
104 min
|
 |
 
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
England
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Morten K. |
 |
|
|
|
Dansk selvmord i Skotland
Lone Scherfigs Italiensk for begyndere blev fantastisk godt modtaget, både i og uden for Danmark. Nu er hun tilbage med en film, der efter min mening bør få meget mere positiv omtale end forgængeren.
Wilbur er en ung, dødsliderlig mand, som forsøger at dræbe sig selv hver dag. Den ene dag kan han finde på at spise piller, den næste forsøger han at hænge sig. Han bliver dog altid fundet i tide, så døden har endnu ikke hentet ham. Han deltager, mod sin vilje, i gruppeterapi for selvmordskandidater, men finder alle de andre deltagere latterlige, da de jo ikke virkelig ønsker at dø, men bare er ude efter opmærksomhed.
Hans bror, Harbour, som forsøger at få et antikvariat, han har arvet efter faderen, til at løbe rundt, vil lade Wilbur flytte ind, så Harbour kan holde lidt øje med ham og forhindre ham i at tage sig selv af dage. Harbour er selv i færd med at etablere et forhold til en enlig mor, men da Wilbur flytter ind, kommer han lidt på tværs af pardannelsesforløbet.
Alle kvinder i filmen synes at være tiltrukket af Wilbur, måske fordi hans kølige og ligeglade forhold til livet vækker deres moderinstinkt, og de får et behov for at passe på ham. Denne tiltrækningskraft ender med at skabe problemer for både Wilbur og alle omkring ham.
Wilbur begår selvmord er en morsom film på en måde, hvor man ikke vover at grine, fordi humoren er så sort og dyster. Engang imellem sker det dog, at man må give efter og lade lattermusklerne komme til sin ret for at lette på den knugende, ubehagelige følelse, filmen sætter i én.
Manuskriptet er skrevet af Scherfig selv i samarbejde med Danmarks vel mest produktive manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen, og det er klart historien og de gode skuespilpræstationer, som gør filmen til så godt et bekendtskab, som den er, for Scherfigs instruktion er meget minimal, og filmen opleves næsten lidt som et fluen-på-væggen drama.
Wilbur begår selvmord er uden tvivl den bedste danske film på DVD for tiden. Så er det bare en skam, at den hverken er optaget i Danmark eller har danske skuespillere i hovedrollerne.
Morten Kaa
|
|
Brugerne skriver om Wilbur Wants to Kill Himself:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
17. oktober 2005
|
|
Det går ikke rigtigt |
|
Det går ikke så godt for Wilbur. Han gider ikke tilværelsen. Hans problem er så udpræget, at det smitter af på selve filmen, der heller aldrig tager fat. Den overlader alt for ofte tilskueren til sig selv, så man må sidde og tænke: "Ja, men det ér da en OK historie, den ér da OK fortalt osv.". Og sådan skal en feel-good-film (eller hvad det nu er for en), ikke fungere.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
16. oktober 2005
|
|
Skotskternet dansk |
|
Egentlige meget velskrevet film, men den virker underlig hul og skuespillet er for mig at se noget lidenskabsløst. Jeg synes ikke den holder helt. Og Mads Mikkelsen overbeviser ikke. Filmen vil gerne virke international og det forsøg på at tilsætte et dansk islæt, virker ikke efter hensigten. Men det er en detalje. Langt alvorligere er det, at de følelser filmen lægger op til at akkummulere udebliver og resultatet er en udvendighed som svækker helhedsindtrykket.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Wilbur Wants to Kill Himself - klik her
Start en debat om filmen Wilbur Wants to Kill Himself - klik her
Start en debat om denne udgave af Wilbur Wants to Kill Himself - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|