One Tree Hill
Lucas Scott (Chad Michael Murray) bor alene med sin mor, Karen (Moira Kelly), der driver en lille café i byen Tree Hill. Han bruger det meste af sin fritid på den lokale basketballbane, hvor hans bedste ven - den smukke, intellektuelle Haley (Bethany Joy Lenz) - altid står ved hans side.
Men så en dag bliver den faste rutine brudt, da Lucas får et tilbud, han ikke kan afslå: Chancen for at komme på sin skoles succesfulde baskethold. Træneren Whitey (Barry Corbin) tror på, at Lucas har talent, men han møder intens modstand, blandt andet fra Dan Scott (Paul Johansson), Lucas’ far. For mange år siden besluttede Dan at forlade sin gravide kæreste og starte en ny familie. Nu vil han slet ikke kendes ved Lucas. Hans anden søn, Nathan (James Lafferty), er basketholdets stjernespiller, og Dan har ikke tænkt sig at stå i baggrunden og se sin "rigtige" søn blive skubbet ud på sidelinien.
Trods modstanden får Lucas alligevel tilkæmpet sig en plads på holdet, ikke mindst takket være støtte fra sin familie, der også omfatter Dans bror, Keith (Craig Sheffer), som er blevet en slags reservefar for Lucas. På basketbanen støder han ind i den komplicerede og anderledes cheerleader, Peyton (Hilarie Burton) - der er på vej ud af sit forhold til Nathan - og hendes sexede veninde, Brooke (Sophia Bush), der springer på alt, hvad der rører sig!
Lucas' liv er på vej til at ændre sig for evigt. Han er ved at finde et nyt kald i livet, han har mødt sit livs kærlighed - selvom han ikke ved det endnu - og snart vil han komme til at kende sandheden om, hvad der virkelig skete, dengang han kom til verden.
Egentlig var det bare meningen, at One Tree Hill skulle udfylde et midlertidig hul i programplanen, og der var ikke rigtig nogen, der regnede med, at den ville blive et stort hit. Alles øjne var i stedet rettet mod serien Fearless med Rachel Leigh Cook, der på grund af produktionsproblemer blev udskudt et halvt år. Men pludselig viste det sig, at One Tree Hill var et hit! Den ramte lige ind i en gruppe teenagers, der savnede Dawson’s Creek og ikke gad at se Buffy og Angel.
Med sin noget nær perfekte blanding af dramatik og romantik har serien formået at holde sig langt fra Beverly Hills 90210-stilen, men har gradvist bevæget sig hen mod noget, der mere ligner Party of Five, dog uden at være lige så dyster. Serien begår ikke den klassiske fejl med at lade dramaet udspille sig i et tomrum, hvor den virkelige verden ikke har nogen indflydelse. One Tree Hill følger nemlig også forældrene og deres problemer, for de har selvfølgelig stor indflydelse på hovedpersonernes liv, selvom de ikke indrømmer det.
One Tree Hill gjorde med et slag sine unge skuespillere til megastjerner, og da serien gik ind i sit andet år (i september 2004), kunne den noteres for den største fremgang for en tilbagevendende serie. Over 50 % stigning i seertal!
David
Specielt om denne udgivelse:
Bliver dette året, hvor drømme går i opfyldelse? Drømme om et basketball-comeback (Nathan), om musical-succes (Haley), om at finde lykken (Peyton), om at finde et ordentligt job (Mouth), om at være lige som sin helt Q (Jamie), eller om at blive gift med den rigtige pige (Lucas - og hvem ER egentlig den rigtige pige for Lucas?).
Samtidig lærer Dan, hvordan det er at komme ud på den anden siden af et sadist/offer parforhold. Glæd dig til masser af kærlighed, hjertesorger og overraskelser i 6. sæsons 24 afsnit.
- 6. sæson (2008/2009)
- 24 episoder fordelt på 7 plader. Spilletid ialt: 975 min. (ca. 16 timer)
- Audio: Engelsk DD5.1
- Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk
Special features:
- Kommentarspor til to udvalgte episoder
- Featurette: OTH Goes Back in Time
- Recreating the 1940s in episode 11, We Three (My Echo, My Shadow and Me)
- Featurette: Slammin' with OTH
- Playing the New Sport of SlamBall
- Featurette: OTH Celebrity Soundtrack
- Guest Musical Artists Discuss Their Contributions with a Spotlight on eps. 10's USO Concert
- Featurette: OTH - The Director's Debut
- Following First-time Helmers Chad Michael Murray, Bethany Joy Galeotti and James Lafferty
- Fraklippede scener
- Gag Reel
Episoder:
- Touch Me I'm Going to Scream: Part I
- One Million Billionth of a Millisecond on a Sunday Morning
- Get Cape. Wear Cape. Fly.
- Bridge Over Troubled Water
- You've Dug Your Own Grave, Now Lie in It
- Choosing My Own Way of Life
- Messin' with the Kid
- Our Life Is Not a Movie or Maybe
- Sympathy for the Devil
- Even Fairy Tale Characters Would Be Jealous
- We Three (My Echo, My Shadow and Me)
- You Have to Be Joking (Autopsy of the Devil's Brain)
- Things a Mamma Don't Know
- A Hand to Take Hold of the Scene
- We Change, We Wait
- Screenwriter's Blues
- You and Me and the Bottle Makes 3 Tonight
- Searching for a Former Clarity
- Letting Go
- I Would for You
- A Kiss to Build a Dream On
- Show Me How to Live
- Forever and Almost Always
- Remember Me as a Time of Day
|