Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 4.7 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Alexander

The Hills Run Red

Brugerne skriver om Hills Run Red, The (Sophie Monk):

	Anmeldt af Monkeyman, København S	2. december 2012
	This time don't ask for the unrated version!!!
	Som en lille opfølger til Hollidays fremragende anmeldelse, så kan jeg lige smutte afsted med et par ord eller 100! For, ja er man Horror-geek og kan lide dem der er ekstra blodige, så kan man på ingen måde komme uden om "The Hills Run Red", som opfylder alle dine varmeste ´´gore-ønsker´´, ja faktisk er filmen som en lille dejlig pakkekalender, hvor der under hver en dag helt til den 24 december gemmer sig små blodig og stemningsmættede overraskelser. Og selvom plottet bestemt ikke er det mest originale, så fungere det upåklageligt... og hvor mange slasherfilm har også lige dybere og dramatiske plots? Et par dejlige babser bliver det også til, så Tits & Ass skalaen rykker sig lidt, især når skønne Sophie Monk (billedet) slipper overdelen og hilser på os gutter ved fladskærmen! Jeg er ganske enig i påstanden om at blodige CGI-effekter decideret er noget skidt, da der næsten kun er én måde at lave ´´bloods & guts´´ og det er den gammeldaws måde, med teaterblod i spandevis og rigeligt med gummi-hud og ko indvolde! Men CGI-blodsprøjtet er ikke så slemt lavet hér... med jo, det skader lidt på filmens karakter. 3 Stjerner er en fortjent bedømmelse, så nu det bare op til jer andre filmfreaks at få pengene ud af lommerne og gøre en investering!

	Anmeldt af Holliday, Aalborg	7. august 2011
	Up hill
	Tyler er en ung filmstudent, som er besat af horrorfilm og den legendariske The Hills Run Red i særdeleshed. The Hills Run Red har nemlig ry som den mest voldsomme og blodige slasherfilm nogensinde. En film så ekstrem, at den straks blev bandlyst og forbudt over alt da den kom frem - video nasty top tunet. Siden hen er (hokus pokus) alle kopier og spor omkring filmen forsvundet. Det samme er de medvirkende og ikke mindst filmens legendariske kultinstruktør Concannon. Det eneste synlige bevis på at filmen vitterlig har eksisteret, er en temmelig fesen trailer på nettet. Tyler beslutter sig for at lave en dokumentar omkring sin holy grail og overtaler sin ven og kæreste (ikke en og samme person) til at hjælpe sig. Det gør de, dog modvilligt. Tylers bedste spor er Concannon’s datter. Hun får i dag smør på brødet ved at strippe og resten af pengene går til heroin. Eller er det omvendt? Nå, men Tyler finder hende og hjælper hende med en kold tyrker. Sammen tager de fire ”venner” nu ud for at lede efter stedet og skoven, hvor THRR blev filmet. Igennem de senere år har der været fine genoplivningsforsøg i både zombie og kannibal genren. Det har stået lidt mere sløjt til med slasher genren, hvor Hatchtet og Rob Zombies remake af Halloween, The Devils Rejects og House of 1000 Corpses springer mest i øjnene. THRR er dog et kvalificeret bud på en film der både samler kniven og udfordringen op fra de glade 70 og 80’ere. THRR's præmis er, at den opererer med en historie i historien. Netop det at læner sig op ad historien om en anden film, er ikke er ny idé i genren. Men hvor om alting er, fungerer det ganske okay. Faktisk for godt kan man postulere, da baggrundshistorien om THRR og dens bortkomst i bund og grund er mere spændende end selve hovedhistorien. Go figure folks. THRR er en voldsom film. Her bliver der ikke sparret på hverken blod, eller indvolde. Den ene mere makabre scene afløser den anden og modsat f.eks. Eli Rots gabende kedelige tortursaga: Hostel, så er der også udtænkt en baggrund for løjerne. Altså en anden end blot at lemlæste folk. Når man umiddelbart let begejstres for THRR, så hænger det unægtelig sammen med, at det har været en tynd gang sjat pis genren har budt på i lang tid. THRR går linen ud. Den læner sig op ad fortiden og flirter lidt med nutiden med koblingen til den manglende logik som altid syntes at præge horrorfilm. En leg som Scream serien voldtog til ukendelighed da de opdagede de havde ramt en pulsåre. Så galt går det heldigvis slet ikke i THRR. Her prikkes der kun. Tylers ven medbringer nemlig både en pistol (så de kan skyde de lokale redneck tosser der evt. vil slå dem ihjel, eller få dem til at skrige som en gris) og nødblus, nu når lommelygter alligevel aldrig virker i kritiske situationer. På skuespillerfronten skiller to sig ud. nemli' William Sadler som den forsvundne instruktør. Den mand stjæler simpelthen hver eneste scene han er med i. Den anden er hans stripper datter (Sophie Monk). Blondine spiller faktisk ganske fornuftigt og smider desuden tøjet i tide og utide og bringer THRR op på en dejlig høj T&A rating. Tak for det. Et andet stort rødt plus i filmen er stemningen. Den sættes i scene med en fremragende åbning hvor en lille dreng mellem credits klipper sit ansigt af og den holdes faktisk næsten til mål. Der med kammer THRR heller ikke over i den irriterende tone af afvæbnende selvironi som mange film de senere år har undskyldt sin egen eksistens og blodsudgydelser med. På minus siden må man noterer sig, at selv om det vælter med blod og afhugget lemmer, flækket hoveder, tortur og andet godt, så er en stor del af det udført med CGI og det skjules nogle steder bedre end andre. Desværre er dette jo nok en ”udvikling” vi må finde os i. Sluttelig, så må man konstaterer, at selv om der er rigtig mange fine plusser i bogen til THRR, så svinger den sig aldrig op til at være en konkurrent til fortidens bedrifter. Der til er den trods alt for uoriginal. Når det så er sagt, så er det absolut ikke en film man må snyde sig selv for, er man til genren. For her er der knivskarp underholdning fra først til sidst. Faktisk lægger THRR sig fint til rette på hylden med en The Hills Have Eyes. En film som på fin vis var med til at relancere kannibalgenren. Der er altså noget med de bakker.

Start en debat om filmen Hills Run Red, The (Sophie Monk) - klik her

Start en debat om denne udgave af Hills Run Red, The (Sophie Monk) - klik her

Klik her for print-venlig udgave