×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Avatar - Steelbook incl. Activist Survival Guide (Blu-ray) (BD) Avatar - Steelbook incl. Activist Survival Guide (Blu-ray)

Udgivet 27. april 2010 af 20th Century Fox 3960307010 / UPC# 5039036044073

Avatar - Steelbook incl. Activist Survival Guide (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Lightstorm Ent. - 2009
USA - Farve - 162 min
Ønskeliste
ActionEventyrAdventureScience FictionRum-film
Filmens specifikationer
Original titel: Avatar (2009)
Instruktør: James Cameron
Medvirkende:
Jake Sully  Sam Worthington
Grace Augustine   Sigourney Weaver
Neytiri  Zoe Saldana
Trudy Chacon  Michelle Rodriguez
Norm Spellman  Joel David Moore
Miles Quaritch   Stephen Lang
Selfridge  Giovanni Ribisi
Mo'at  CCH Pounder
Dr. Max Patel  Dileep Rao
Tsu'Tey  Laz Alonso
Vis alle medvirkende...
Stikord: Avatar (James Cameron)
Filmet i 3D
Jungle
Militær / soldat
Rumskibe / Rumfart
Rumvæsen / Alien
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Fransk
Portugisisk
Spansk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 140

Gennemsnit: 9.2 ud af 10     (Antal stemmer: 140)

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Mogens

Enter the world of Avatar

Avatar tager os med til en spektakulær ny verden, der overgår enhver fantasi. Filmens – til at begynde med – skeptiske hovedperson påbegynder et eventyr og en rejse, der udvikler sig til en kamp for overlevelse og en kamp for at redde den fremmede verden, han er begyndt at føle som sit eget hjem.

Vi møder den fremmede verden gennem Jake Sullys øjne – en tidligere marinesoldat, der sidder i kørestol. Men på trods af Jakes lamme ben er han stadig en kriger af hjertet. Han er rekrutteret til at rejse lysår væk til en fjern menneskeskabt militærpost på planeten Pandora, hvor der arbejdes på at udvinde et sjældent og yderst kostbart mineral, der er helt afgørende for at kunne redde Jordens energikrise. Mennesker kan ikke trække vejret på Pandora, fordi atmosfæren der er giftig. Derfor har man udviklet et Avatar Program, hvor mennesker kan bevæge sig via en fjernstyret biologisk Avatar krop men har deres egen bevidsthed. Disse Avatarer er således genetisk styret hybrider af menneske DNA kombineret med DNA fra Pandoras indfødte befolkning… kaldet Na’vi.

Genfødt i sin Avatar-krop kan Jake igen gå. Da Na’vi-folket er blevet en kæmpe hindring i udvindingen af den kostbare malm, sendes Jake ud på en særlig mission, hvor han skal trænge ind på livet af Na’vierne og lære dem at kende. Den smukke kvindelige Na’vi ved navn Neytiri, redder Jakes liv, og det kommer til at forandre alt. Jake kommer ind i hendes stamme og efter en lang række tests og kampe bliver han en af dem. Som Jakes forhold til hans ellers temmelig modstræbende lærermester, Neytiri, udvikles og langsomt bliver tættere, lærer Jake at respektere Na’viernes levemåde og verden, og bliver til sidst accepteret som en af dem. Men snart vil han møde den ultimative test, da han leder Na’vierne mod et endeligt opgør med menneskene, som vil afgøre intet mindre end en hel verdens skæbne.

Avatar findes i hele tre udgaver:
  • Theatrical Version: ca. 162 minutter
  • Special Edition Re-Release: ca. 171 minutter
  • Collector's Extended Cut: ca. 178 minutter
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Avatar (James Cameron):

Anmeldt af Radiatoren, Ryomgård 24. oktober 2024
Flot men kedelig og forudsigelig
Ingen tvivl om, at Avatar er en monumental teknisk bedrift, hvor James Cameron endnu engang flytter grænserne for filmmediet. Hold kæft, hvor er den flot. Men jeg må tilstå, at filmen er noget af det kedeligste, jeg husker at have set. Hovedrolleindehaveren Sam Worthington er pæn at se på, men han har omtrent lige så meget karisma som en slatten karklud, og plottet er stort set ikke andet end genbrug af elementer fra Pocahontas, Braveheart og Dances With Wolves etc. Der er ikke én eneste scene i filmen, som ikke udspiller sig nøjagtig, som man forventer. Publikum er konstant 15-20 minutter foran handlingen og allerede ca. 1 time før slutningen havde jeg regnet ud PRÆCIS, hvad filmens allersidste billede ville være. Og dialogen? Puha. Eneste lyspunkt er Sigourney Weaver, der jo altid er god, men det er ikke nok til, at jeg orker at se den igen. Nogensinde.

Anmeldt af Allan, Næstved 20. september 2012
MESTERVÆRK!
Avatar   (James Cameron) Fantastisk film! Fuldt på højde med "New Moon", "Spy Kids 4" og "The Howling V"!
Det var al ventetiden værd at geniale James Cameron brugte 12 år på at lave, allerede nu forældede, computereffekter til et manuskript, der er så originalt at ingen nogensinde har brugt ideen før. Formidabelt at han formår at skrive så stive replikker, der virkelig siger noget nyt, til så kliché karakterer, som vi ikke har set så animeret siden "Pocahontas".

2,8 milliarder dollars i indtjening siger jo sig selv, hvor meget man kan snyde uskyldige biografgængere, ved at smide tilfældige farver på skærmen, og kalde det nyskabende, ved at lade det komme et par centimeter tættere på, så du gennemført kan mærke hvor indholdsløs og tom historien er.

Verdenshistoriens bedste film! Se den, og tab hjerneceller!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 14. februar 2011
Det Blaa Folk
Utroligt som denne film deler vandene, men maaske ikke saa overraskende da folks forventninger til gigantfilm som denne som regel er ret forskellige. Man maa dog konstatere, at Cameron forlaengst er "over the hill", men det indebaerer ikke at han har lavet en decideret daarlig film. Men naar man taenker paa hans fordums evne til at tryllebinde og fastholde sit publikum i en skruestik fra start til slut (taenk blot paa "The Terminator" og "Aliens"), saa sloeser han gevaldigt med tingene her. Filmen er jo hverken kompleks eller saerligt dybsindig - dens "afhaengighed" af foregaengere som "Shogun" og "Dances with Wolves" kaster ikke noget af sig - saa han burde vel strengt taget have lagt nogle flere kraefter i at fortaelle mere taet end han goer. Persongalleriet er heller ikke vanvittigt interessant og navi'erne virker ikke som de saerlige vaesener som de postuleres at vaere. I stedet faar man snarere et indtryk af, at de kun er lidt mindre primitive end de mennesker der proever at udrydde dem. I sidste ende er det dog en flot visuel oplevelse og den underholder som den skal. Men helt fint at den ikke vandt i de afgoerende kategorier sidste aar.

Anmeldt af Martin Christensen, Munkebo 16. november 2010
Cameron gør det igen
Efter lang tid hvor der havde været stille omkring Cameron, kom de første bekræftende oplysninger om at han var ved at lave en sci-fi film, det kunne kun være godt da hans tidligere film i denne genre har været fremragende( The Terminator, Terminator 2 og Aliens.)
Var i biffen og se Avatar 2 gange og hold kæft den holder. Plottet er måske lidt forudsigeligt men come on godt skuespil, fantastiske miljøer, og luftkampen til sidst i filmen er den bedste actionscene jeg nogensinde har set. Skal ud og have Avatar Extended Edition som udkommer i dag med 16 min ekstra scener guf guf.
Glæder mig til 2eren som udkommer i 2014.

Anmeldt af Kim Jo, Vejle Ø 6. november 2010
HVOR ER I LATTERLIGE!
AVATAR er simpelthen en mega fed film og det syntes det meste af jordens befolkning.. bare kik på omsætningen.. historien holder hundrede procent.. bedste film jeg har set i rigtig mange år, jeg blev virkelig rørt, selv 4. gang jeg så den i biffen :-) James Cameron er KONGEN.. kan næsten ikke vente til 2'eren kommer.. AVATAR er helt sikkert i min All Time Top 10...

Anmeldt af Tiggara, Slagelse 12. september 2010
De store smøfler kommer.
Var inde og se James Camerons store billet sælger, og DVD record sælger Avatar i biffen, og må sige at jeg levet mig meget ind i hans fantastike fantasi verden af 3D grafik og lyd, man er simpelhen god underholdt.
Men ser du hr Carmeron når man laver sådan et stort projekt, og har været ca 20 år under vejs med den her Smølfe film, så er man tvunget til at gå mere i dybten med historien, og ikke lave i nu en simpel og direkte film der er til at renge alt for hurtig ud, man bliver også nødsaget til at ansætte personlige smølfe facer der optrader troværdig, i stedet ansætter han mere eller mindre B skuspiller til hele staben, og som der i bund og grund ikke har en enste intressant personlighed, jeg savner virkelig en gemmenslags kraftig skuspiller.
Ps: Hvornår kommer smølferne 2 ? og hvorfor kan de falske Avataer ikke være røde ?, vil i stedet for anbefalde at se The Last Aribender i bioen eller når den udkommer på DVD.

Anmeldt af lookalot, København K 30. august 2010
Neytiri: You are like a baby. Making noise, don't know what to do.
Filmen er vel på niveau med Mel Gibson´s Apocalypto, effekterne er bare bedre - i Avatar altså! 2,5 stjerne til James Cameron - flotte effekter gamle dreng! Men kom nu snart med en ordentlig historie og nogle rigtige/interessante mennesker!

Obs: til i folk der endnu er UNDER 14 år, for jer kan jeg godt anbefale filmen med op til hele 3 stjerner!!!

Anmeldt af Det Burde Være forbudt At Sælge VHS :) Og Snart Dvd'er, Aalborg SØ 19. juni 2010
det eneste plus der ved denne film er at sigourney weaver er med

Anmeldt af FSD, Charlottenlund 14. maj 2010
Teknisk vellavet film med et kedeligt, uoriginalt plot, der mere eller mindre er en blanding af "Danser med ulve" og "Pocahontas". Med andre ord "Ih, hvor er det synd for indianerne 2 - ih, hvor er det synd for Na'vi folket". Hvorfor skulle det være interessant?

Da jeg kom ud af biografen, hørte jeg to voksne mænd stå og kloge sig på hvordan "Avatar" kommenterer amerikanernes indsats i Irak og Afghanistan. Efter min mening, er det alt for banal en "pointe" at smide i hovedet på folk, når der (vel at mærke) ikke er andet at komme efter i historien. Havde James Cameron derimod valgt at lave en film der direkte handlede om krigen i Irak eller Afghanistan, havde det været helt okay, men den dér med at gemme det ind under "Pocahontas"-plottet, så hele familien kan være med, den holder altså ikke.

Der er sikkert mange, der er uenige og mener at "Avatar" er et mesterværk. Jeg må også sige, at det i hvert fald var en pisseflot film og det var en oplevelse at se den i 3D! Men der mangler i den grad en god historie, der kunne have gjort det lidt mere interessant.

Anmeldt af richthofen, Valby 9. maj 2010
Folk med film esoteriske tendenser skal nok ikke se den her film
Altså at lave en film i Hollywood stil til populærkulturen er svært. Meget svært. Især hvis man skal gøre den bare en smule interressant. Jeg er personligt ikke til typiske, standard Hollywood tekniske populærkultur film. Jeg går uden om den til en hver tid. MEN, hvis der er bare en instruktør i denne verden eller i Hollywood, som kan lave en underholdende (læg snak som forudsigelighed og kedelig plot væk) så er det fucking James Cameron. Jeg elsker den mand. Der går mange grimme historier rundt om hans svinagtighed. Især når han laver sine film. Jeg ved ikke om disse rygter er sande for jeg har ikke været tilstede eller kender ikke manden. MEN jeg elsker hans ALIENS, jeg elsker hans THE ABYSS, jeg elsker hans AVATAR og jeg elsker hans TERMINATOR 1 og 2. For JEG synes han på en eller anden måde kan fyre klicheer af og lave typiske amerikanske stereotyper på en fed måde, så det ikke bliver klistret og standard Hollywood arbejde. Altså ham Colonel'en i AVATAR er simpelthen en af de fedeste og bedste amerikanske hær stereotyper jeg nogensinde har set.

Altså Cameron kan bare et eller andet, som jeg ikke rigtig kan sætte en finger på. Skal jeg/eller du se en film fra populærkulturen, så er det en James Cameron film. Manden får alt frem i mig. Jeg griner af de jokes man har hørt 20 gange før. Jeg griner og hyler af og ser igennem fingre med hans klicheer og stereotyper. Og AVATAR er efter min mening en film som populærkulturen havde brug for. En god sammenligning kunne være THE LORD OF THE RINGS filmene.

Kære James, hvis du læser det her og kan dansk :) så ved jeg godt du er ved at blive en smule gammel, men du ser stadig frisk og frejdig ud, så vær sød at lave flere populærkultur film og lidt mere end du plejer. Du får mig til at se populærkultur film og du får mig til at grine, græde og glæde mig over det. Det er du den ENESTE populær instruktør der kan i denne verden. I LOVE YOU MAN. P.S Jeg ved godt at folk elsker at svine dig og dine senere film til, men fuck dem, mand!!!

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 29. april 2010
ICU Blue Men
Hvordan man end vender og drejer synet på denne film, er det møgærgerligt, at ingen i den store stab af filmfolk har overvejet, at bare minimum af handling og en kæk dialog ville have hævet grundindtrykket af historien mange, mange streger. Ja, filmen kunne måske være blevet interessant. I stedet har man sikkert fulgt den konvention, der siger, at store film skal ikke handle om noget, men passe til et publikum, der vil småsludre, sms'e, spise popcorn, gå lidt ud på gangen, skifte plads i biografen osv. uden at miste noget af "handlingen".
Og kan man ikke li' det koncept, kan man jo bare lade være at se filmen. Det er OK. Men festlig er den ikke.
Billederne? Jo, de er flotte. Men på en monoton måde. De lægger sig fra starten i et bestemt spor og bliver der. Selv overraskelserne ophører med at fungere som overraskelser. En overraskelse er det dog, at CGI'en fungerer forholdsvis primitivt. Navier og dyr bevæger sig kluntet, er det med vilje? Det er imidlertid også overraskende, at man efter 45 minutter ikke mere tænker på denne unødvendige klodsethed.

Kernen i historien synes at være den gamle, romantiske ide om "den ædle vilde", hvilket understreger, at her er tale om eventyrfortælling. Det stemmer med, at protagonistens avatar bliver udsat for forskellige prøver og at der til slut finder en genoplivning sted. Og eventyr er der intet galt med, men på film fordrer de ofte et glimt i øjet, som Cameron ikke har ødslet med.

Når der bliver brugt så mange gode kræfter på en film, stemmes ens forventninger højt. I dette tilfælde blev for få at mine indfriet. Bevares, man ér underholdt; og med en solid drink ved sin side bliver det måske også til endnu et gennemsyn.
Jeg har ikke set værket i 3-D version. Det kunne måske hæve indtrykket med en halv stjerne?

Anmeldt af rm2165, Esbjerg Ø 28. april 2010
Den samme gamle sang
Filmen er Fantastisk flot, detaljeret og farverig. Jeg har ikke set den i biografen og kan derfor kun vurdere denne Blu-ray version. Visuelt er den det mesterværk der var lovet, men handlingen er gammel. Jeg følte det som om jeg så en sci-fi version af "Danser med ulve" eller "den Sidste samurai". Cameron har taget gamle oscar-vindende film, og flyttet dem ud i verdensrummet. Det er helt forståeligt han ikke fik den Oscar. Taget i betragtning af at den har været på vej i over 10 år, havde jeg forventet noget originalt, ikke copy_and_paste med et pift.
Hvis du er til special effects og visuel oplevelse, er filmen i top. Er du til godt handlingsforløb, se noget andet.


Anmeldt af Extract, Dyssegård 25. april 2010
Blå mænd
Avatar   (James Cameron) Cameron har gjort det igen. Taget fusen på forsamlingen med en ufattelig flot science fiction film. Han er gået meget langt for at skabe noget fuldstændig nyt. Og det er de blå na'vier og avatar-funktionen af menneske-kunstig skabt na'vi. Fremragende præstation af Sigorney Weaver. Og så er det jo altid rart at se den søde Michelle Rodriguez. Hun udfylder her samme rolle som Jeanette Goldsteins Vasquez i Aliens. Na'vierne og deres fugle de flyver på er tydeligvis hentet fra Dinotopias skybax. Således er Avatar som brudekjolen: Noget gammel, noget nyt, noget lånt, noget blåt. Men virker gør det altså. Og 3-D mediet kommer virkelig til sin ret i filmen. Filmens blå mænd, na'vierne er både fascinerende, rørende og naive. Og ja, der er lidt Pochahontas over dem. Jeg kom til at tænke på John Boormans The Emerald Forest under scenerne med bulldozerne der fælder regnskoven. Avatar er et visuelt festfyrværkeri uden sidestykke. En revolution for 3-D, intet mindre.
Efter sigende er der både en 2'er og 3'er på vej. Jeg glæder mig allerede!

Anmeldt af B., Holbæk 11. marts 2010
Mental impotent pengegrisk gammel bastard sælger Vågn Op blade i 3d til indianere.
Rent instinktivt gik jeg udfra at denne film ville kede mig, og det lugtede af pocahontas. Det tog noget tid før jeg tog mig sammen , og hvorfor jeg tog mig sammen er jeg ikke klar over, (jo, fordi 3d-illusionen lokkede) dog var billet priserne steget imellemtiden..Så alt var vel og sneen lå flot ud over københavns gader.
Den afsky jeg fornemmede før filmen var væk efter at jeg havde set den. Fordi jeg havde ret. Mine instinkter stemte overens med filmens trukket-i-en-automat-hvor-alle-tyggegummierne-er-samme-størrelse-form-og-farve-slutning.. Ja, efter alt var bekræftet, James Cameron havde gang i en attrap-vision, som jeg havde forudsagt, så alt var vel og jeg forlod biografen i godt humør.
Vi mangler selvfølgelig den næste film i rækken
Og jeg glæder mig for i
2'eren har mennesket igen, hungrende efter ressourcer(så nye visionære film igen kan blive skabt)vendt tilbage til Naviernes klode for at voldtage og delvis udrydde dens befolkning også indefanger Vi de Navier der er tilbage og tager dem med til jorden (Ja jeg ved at du tænker for de skal udstilles, eksperimenteres med o.s.v, og det bliver de selvfølgelig også oprøret kommer med hjælp for de gode mennesker) Men det er ikke her i historien vi kommer ind, det er først efter, efter alt dette
Ja for
I 2'eren følger vi livet i et reservat; Navierne og de andre stammer, som nu bor på jorden er for længst hjernvakset til at se mennesker indtage avatar (på 3dTV) i blockbusters som; "My Avatar Loves Everyone", succesen "Navihontas" og "When Im Inside My Avatar, Elephant are the same size as Dogs" og efterfølgeren, "When im inside an Elephant, My future seems so Blue"o.s.v
bor nu i skure og shacks i ørkenen. Og vi følger her livet for familien Navi'Richardson, og de udfordringer de kommer ud for angående mord, druk,incest og en lurende kannibalisme..

Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe 18. februar 2010
"Blue Brothers 2100"
Avatar   (James Cameron) Hvis man skulle ha set den her' film "Avatar" med de forvendtninger, der ville ha bygget sig op under de normale omstændigheder??.. Så ville den jo ha været -Hiv mig i pikken, og blæs Crack-røg op i Røven på mig - fed!.
Og det ville jo være fuldstændigt urimeligt for alle!.
Det der' sker - er.... Nogle laver en film, bruger en halv trillijon, ca 15 ÅR!, og kramper så meget CGI ind i lortet, at selveste George Lucas lægger sig ned på gulvet sidelæns for at udøve et styks spurgt i en Donut-ring!.
Og samtidigt råber man' ud over Junglen - Nu skal i kraff-edme! bare se Løjer, og grønlangkål!.. Far her' - har lavet en strimmel der vil revolutionere hele "Biograf-filmen" som vi kender den!... det bliver vildt det her! - Hi-Haaaaaa!!!!.
Og hvad gør vi andre?....... "den! skal jeg kraff-edme se".
Og så er der sku da' ikke noget, at sige til - når så et par stykker vælter ud af Bif, lidt sluk-øret, og med fornemmelsen af, at blive bollet i tegne-drengen!.. Når man nu tænker på, at nogle af dem havde regnet med, at de ville være være vidne til det the 8th wonder, eller som minimum svaret på hvem der faktisk byggede de 'der Pyramider!.
Du har måske på nuværende tidspunkt opdaget, at skriften her' ikke så meget handler om hvad der sker i "Avatar", eller hvordan den er skruet sammen?... Og det kan jeg kaste lidt lys over - hvorfor!.. det skal jeg sige dig... Fordi, at - DER ER IKKE SÅ MEGET, AT SKRIVE OM!. "Avatar" skal bare ses som en hvilken som helst anden søndags-film, for det er præcis det den er!. Til gengæld - hvis du ser den som 'en sådan?.. SÅåååeee er det jo noget helt HELT! andet - SÅ ER DET EN FED FILM!. Super underholdene, god handling(ja rimelig plat), og Ja - det meste er set før i andre film.. men bare ikke lige så godt lavet!. Sorry jeg har ikke noget snavs på den her' Jeg syntes den var Cool, jeg kunne godt lide effekterne - især de "blå aber".. Glæder mig til, at se den på BR!. og i en Directors Cut.

Anmeldt af Rammy, Kirke Hyllinge 1. februar 2010
God hvis man bare ÆÆÆLSKER forudsigelighed
Efter de første 30 min når WOW-faktoren har lagt sig er der kun en meget, meget forudsigelig omgang tynd tis historie tilbage. At det så er en historie man har set en million gange før gør det overhovedet ikke bedre. Vi ( kæresten og undertegnede ) var tæt på at falde i søvn to gange...meget skuffende men som forventet. Der ud over kæmper filmen med en uhyre corny dialog og klicheerne vælter ud ( men i 3D... ).
Der er jo absolut ingen spænding i den her film ggså ligner den en krydsning af Gay Pride, Playstation3 og Pocahontas...ikke ligefrem et plus...hold da op noget lort.
Eneste lyspunkt var at teknologien virkede som den skulle og lover godt for fremtidige 3D film selv om at underteksterne ødelægger illusionen.

Anmeldt af Monkeyman, København S 16. januar 2010
Ava... var for noget!!!
Siden 1997, har James Camerons arbejdet på dette gigantiske projekt, der allerede er strøget til tops over alt i verden, og nu kan den gode Hr. Cameron, bryste sig af at have lavet to af de mest indbringende film nogensinde, da ''Avatar'' slog Peter Jacksons ''Ringenes Herre-Trilogi'' på pengepungen.

Men, hvordan er filmen som alle taler om?
Hvis man udelukkende skal tag et kig på historien, så vil man hurtig finde den ret uoriginal. Godt nok er det et fantastisk Sci-Fi eventyr, men overordnet set, er det et letkøbt plot man har set eller hørt før, som er skabt ud fra en klassisk skabelon, med en underlagt intergalaktisk øko-prædiken.
Desværre synes jeg heller ikke at man får nogen ordenlig psykologisk kontakt med filmens forskellige personligheder, og derfor bliver man ikke ligefrem bevæget når de kommer til skade eller lader livet.

Men, der er en grund til hvorfor James Cameron ikke har givet disse ret vigtige punkter, den nødvendige opmærksomhed.... for med et budget på 400 millioner dollars(det dobbelte af ''Titanic's''), har manden skabt den til dato flotteste effektfilm, og det overskygger næsten alt andet. Og Planeten Pandora, er skabt ned til aller mindste detalje. Og med mine 3D-briller på, sad jeg næsten og gned i mine hænder af glæde over den flotte flotte blå-grønne verden, hvor alskins underlige væsner bor, og ikke mindst Na’ri-folket, der virkelig ser realistiske ud.... næsten helt menneskelige!

''Avatar'' vil gå over i historiebøgerne, uden tvivl, men det er også fordi at man har haft pengende til at skabe ny filmteknologi.
For hvis det ikke var for de sublime nyopfundne effekter og en pacing der er topgejlet, så ville filmen næppe være til at holde ud at se på, med alle de forudsigelige todimensionelle klichéer, man som tilskuer er nødtvunget til at gå igennem, og de underlige huller i plottet.
F.eks. Hvorfor acceptere Na’rierne så hurtigt vores hovedperson Jake?
Andre ting giver heller ikke ordenlig mening!

Alt i alt, er dette nok nærmest en genindspilning af ''Danser med ulve'' møder ''Bravehart'', men ''Avatar'' fortjener 2 1/2 stjerne for en visuel flot filmoplevelse, der men garanti vil danne grobund for andre film og nye grænser, der skal brydes.



Anmeldt af Willy Wahl, Skovlunde 31. december 2009
Cameron den store
Er Avatar et produkt som ikke kunne være tilblevet uden James Camerons ekstra vaganza? Er filmens kvaliteter så enslydende med det enorme budget der er spænderet på sagen? njah, nok ikke helt men tæt på. Alene at komme ind på de tekniske konstruktioner og de banebrydende computeranvendelser historien igennem kræver næsten en afhandling i sig selv.

Avatar er et fantastisk skue fra første til sidste billede, et visuelt bombardement med nærmest gudeskønne optrin, opfindsomme skabninger og revolutionerende geografiske strukturer ud i skov, jungle, flora - kort sagt, Pandora - denne usansynligt smukke planet, som er filmens omdrejningspunkt sammen med dens beboere - Naviererne. Over for dette står mennesket, det destruktive og griske væsen, der aldrig bliver tilfreds, uanset hvad.

Historien er der, advarslen, den løftede pegefinger, den stjernelamme militærkommandant, den sindsygt selv- og altudslettende hjernedøde kommercielle operationsleder, den gode kærlighedshistorie, det omvendte menneske osv.

Dette er simpelthen en tour de force over hvad man kan præstere i dag når pengene (og navnet) er nærmest ubegrænsede. James Cameron kan være visionær, dog anes det som om - balancen falder mere til produktionens omfang end til karakterskildringen som er svag, hvad angår menneskene på operationsbasen, fks. er Sigourney Weaver i rollen som forsker nærmest anonym.

Filmen skal efter min mening først og fremmest have topkarakter for sin evne til at underholde og betage i samtlige 162 min den varer. Kan varmt anbefales i 3-D.

Ret din egen anmeldelse af Avatar (James Cameron) - klik her

Deltag i debatten om filmen Avatar (James Cameron) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Avatar (James Cameron)
Holliday

Avatar:           Theatrical and Extended Editions (3-disc) (Blu-ray) Avatar:           Theatrical and Extended Editions (3-disc) Avatar:         Theatrical Edition (Blu-ray 3D) Avatar:           Theatrical  Edition (2-disc) (Blu-ray) Avatar:           Theatrical  Edition (3-disc) (4K UHD & Blu-ray) Avatar:           Theatrical  Edition (Remastered) Avatar:           Theatrical and Extended Editions (4-disc) (4K UHD & Blu-ray) Avatar:         Theatrical Edition (3-disc) (Blu-ray 3D)
Se alle titler her
Sendt 2010/01/17 01:38:56 IP: Logget Svar...

De blå smølfer....

Avatar er om mulig en endnu større dødssejler end Titanic. Den mand (Cameron) har intet bedreven de sidste 20 år. Læs: Siden The Abyss. Én ting har hans to sidste "storværker" dog bidraget med, de får T2 til at fremstå kompleks.
Monkeyman

Sendt 2010/01/17 01:52:14 IP: Logget Svar...

Re: De blå smølfer...

Du har ikke helt ret Holliday!
James Cameron har altid brudt tidens grænser for hvordan man laver effeketer, så på det plan har han bidraget stort.
Men hvis man tager de historiemæssige opbyggende ting siden T2, ja så er jeg enig i at der gået grus i maskinen.
Har du forøvrigt selv set Avatar, og hvis Ja, hvad synes du selv om den?
Holliday

Sendt 2010/01/17 11:18:56 IP: Logget Svar...

Smølf over smølf

Hvad Cameron og Lightstorm bedriver af ny teknik som de smart nok kan videre sælge, er for mig inderligt ligegyldigt. Jeg vil til enhver tid hellere se manden folde sig ud med primitiv stop-motion robotter, eller gummi Aliens i en actionpacked film koblet op på en nerveflænsende historie. Cameron har simpelthen mistet evnen til at skrive og formidle en historie som kan flytte publikum helt frem i stolene. Men hvad måske endda værre er: Hans evner som instruktør er næsten lige så rusten som Lucas'.

Avatar er decideret gabende kedelig. Selv der hvor den skal prøve at være spændende. Har folk helt glemt hvad denne, en af 80'ernes mest lovende instruktører kastede i hovedet på os, med minimale budgettet bør man puste støvet af The Terminator, Aliens og tildels The Abyss. De film har så meget nerve og er superb bundet sammen af et sveddryppende plot.

Lukker man øjnene for 3D oplevelsen (som jeg endda ikke fandt specielt fascinerende) og kigger på selve filmen, så er der jo INTET at komme efter. Alt er set før og bedre, logikken er himmelråbende, persongalleriet så karikeret at vi er i Morten Korch land og end ikke actiondelen, hvor man havde tilladt sig at tænke: Yes, Cameron og sci-fi igen, har den mindste tænding. Humor var der til gengæld, da overskurken (en mand der får Billy Zane's figur i Titanic til at fremstå som verdens mest sympatiske mand) i sin kampmaskine trækker sin over dimensioneret kniv på to meter. Ikke et 3D øje var tørt. James Horners score (kan nogen huske hvornår den mand sidst har lavet noget der bare minder om et godt score?) er så anonymt og ligegyldigt, at man automatisk begynder at revurderer sin opfattelse af de musikalske indspark i X Factor.

Så for at svare dig på dit spørgsmål: Ja, jeg har set den. Desværre.

Avatar er cola uden brus.
Monkeyman

Sendt 2010/01/17 19:54:24 IP: Logget Svar...

Gammenlsmølfen Cameron

Godt svaret, Holliday!

Ja, jeg må erkende at jeg er meget enig med dig.
Men det kan jo være at den gode Hr. Cameron én dag holde op med at tælle penge, og begynder at lave en film med rigtig dybde, men Avatar er alligevel en film alle bør se.

Men igen... Jeg opgiver ikke håbet om, at manden én dag vil lave en film, som tage os tilbage til de gode gamle 80'ere... Det skylder han vist os
AyathTheLoafer

Sendt 2010/05/17 17:35:01 IP: Logget Svar...

Blålys?

Det er dog fantastisk som folk kan få de store floskler frem, når de skal skabe ordbilleder af den manglende oplevelse i Avatar.

Historien er tynd - ja, nøjagtig som 99% af alt hvad der kommer fra Hollywood.
Den samme gamle heltehistorie - ja, men sådan er det jo med film om enkeltpersoner. Enten bliver de dræbt eller også redder de den halve verden fra undergang.
Forudsigelig - ja, det vidste jeg at I ville sige.

Personligt har jeg et mangeårigt forhold til såvel amerikanske indianere og det afrikanske folk. Har stor sympati for deres uheldige møde med den såkaldt civiliserede verden.

Jeg har stor sympati for en film, der ikke har biler, der eksploderer i en kæmpe ildkugle bare de rammer en brandhane.
Jeg synes at det er forløsende dejligt, at der her holdes et spejl op foran vores øjne, så vi kan se - og forholde os til - den måde vi til alle tider har behandlet de folk, som vi betragter som uciviliserede. Er det ikke underligt at uciviliseret måles I hvor veludviklede deres våben er?

Avatar er en dejlig film, som udstiller lige præcist det, som mange sci-fi forfattere har hævdet i mange år...
Når vi en fremmed verden vil vi ødelægge den.
Hvis vi bliver besøgt fra en fremmed verden vil de ødelægge os.
Drivkraften i at besøge andre verdener ligger i hvad, vi kan få ud af det i den sidste ende af materielle fordele. Og her tæller en kulturel udveksling af ideer lige præcist nul og en dyt.
MagnusP

Sendt 2010/08/12 14:16:56 IP: Logget Svar...

Hvid mands drøm...

...om ikke bare at betvinge de vilde og frisætte naturen, men også at gå fra at være lam til at være omnipotent. Det har intet med naturen at gøre, men den civiliseredes drøm om den som værende harmonisk....
Rene

Sendt 2012/10/13 19:51:43 IP: Logget Svar...

avatar er en af tidens bedste film

hollyday...du har da ikke forstand på hverken film eller instruktører...for mig lyder det som om at du har ondt i røven over at en mand i sådan en stor kaliber som james camerone kan få dig til at føle dig som en lille mand uden penge og tilværelse...den her film er en af vores generations bedste film...jeg tvivler på du overhovedet har set avatar..og slet ikke i 3d...jeg hader folk der udtaler sig om film de aldrig i sit liv har set...hvis du havde så var dit svar anderledes..tag du hjem og se børne tv fra dr i stedet for...
René

Sendt 2012/10/13 20:54:32 IP: Logget Svar...

Holliday:

Jeg sværger på min Extended Version "Ringenes Herre" trilogi-box, at det ikke var mig der skev det forrige indlæg. Ama'r!
Holliday

Sendt 2012/10/14 00:19:22 IP: Logget Svar...

René og rene (modsat beskidt?)

Det er jeg udmærket klar over René

For kan man nu og da (med god grund) stille spørgsmålstegn ved dine smagsløg, kan man det til gengæld ikke ved din evner til at formulere dig på dansk. Det forrige indlæg evner jeg til gengæld ikke at tyde meget af. Mon det en slags Avatar kode?
René

Sendt 2012/10/14 10:57:58 IP: Logget Svar...

rene René (jeg har lige fået det halvårlige bad)

Ja, jeg synes også at det næsten tangerede volapyk.

Men sker der så ellers noget spændende for tiden på DR Børne-TV?
Holliday

Sendt 2012/10/14 11:38:38 IP: Logget Svar...

Det halv beskidte dusin

Nu er børne-tv på DR, vel efterhånden det eneste kvalitets tv der er tilbage? Plus der lige er blevet tilført rare 70.000.000 kr. fra licenssvineri puljen, så her går det godt. Forudsat selvfølgelig, at fællesnævneren ikke sænkes til dårligt animeret steroider smølfer på sommerfugl jagt i Randers Regnskov

Start en debat om denne udgave af Avatar - Steelbook incl. Activist Survival Guide (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45