An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Holiday, The (Cameron     Diaz) (Blu-ray) (BD) Holiday, The (Cameron Diaz) (Blu-ray)

Udgivet 24. august 2010 af Universal (DK) DSB8278920 / UPC# 5050582789201

Holiday, The (Cameron     Diaz) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Columbia/Tristar - 2006
USA - Farve - 138 min
Ønskeliste
RomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Holiday, The
Instruktør: Nancy Meyers
Medvirkende:
Amanda  Cameron Diaz
Iris  Kate Winslet
Graham  Jude Law
Miles  Jack Black
Arthur Abbott  Eli Wallach
Ethan  Edward Burns
Jasper  Rufus Sewell
Sophie  Miffy Englefield
Olivia  Emma Pritchard
Hannah  Sarah Parish
Vis alle medvirkende...
Stikord: Jul, julemænd & nisser
Ferie
Kærlighed
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 15

Gennemsnit: 9.1 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Holiday

To kvinder med hjertesorger beslutter at bytte hus i juleferien. På den måde ender reklameproduceren Amanda i en idyllisk hytte i Sydengland med julesneen dryssende, mens skribenten Iris kan nyde sol og varme i Californien. Og helt uden for rejseplanen kan de begge gøre nye bekendtskaber: Iris’ bror dukker uanmeldt op på Amandas dørtrin, så han er jo ikke lige sådan at smide ud. Charmerende er han også. Iris på sin side er som altid en god ven og hjælper sin nye nabo med at holde en fest, hvor komponisten Miles gør sin entré ganske uanmeldt, og sød musik opstår.
    Cameron Diaz og Kate Winslet spiller kvinderne, der har brug for at udforske nye horisonter, men måske finder ud af, at de skal søge i sig selv i stedet for – og være mere åbne for de tilbud, livet giver. Som f.eks. Jude Law og Jack Black som de – muligvis – nye mænd i deres liv.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Holiday, The (Cameron Diaz):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 24. december 2012
Hjem til jul
Om filmen skulle være påvirket af dén forfatterstrejke der pågik under produktionen er vanskeligt at påvise, for filmen bærer alle Nancy Meyers kendetegn: forholdet og spillet mellem kønnene, søgen efter kærlighed og samhørighed samt humor, generthed og pinlige situationer. Det er ikke udpræget ambitiøst, men det er heller ikke tænkt sådan. Dette er feel-good og ikke så meget andet. Skuespillerne gør det overraskende godt, selv Diaz er til at holde ud at se på - spille skuespil altså. Jack Black er befriende tilbagelænet og viser at han godt kan klare en rolle, hvor han ikke konstant skal skære ansigter og spærre øjnene op. Jude Law spiller dén rolletype som Hugh Grant sad tungt på i mange år og han gør det fint. Kate Winslet derimod virker ikke så rigtig i sin rolle, selvom hun gør det rigtigt godt; hun er bare ikke den rette til at spille selvudslettende, måske i virkeligheden fordi hun er alt for lækker? Eli Wallach is still going strong og skaber en hyggelig Hollywood-veteran med gangstativ og det hele. Filmen er rund og venlig, uden én eneste kant og det er dejligt. Det er jo kun jul én gang om året og filmen skal ses i disse dage.

Anmeldt af Ulrich, Aalborg 4. august 2012
A Christmas Fairytale Come True
Sød og aldeles velspillet film, med et fremragende cast bestående af Kate Winslet, Jack Black, Cameron Diaz og Jude Law i jagten på at finde ægte kærlighed.

Kort Sagt: JEG. ELSKEDE. DEN.

Anmeldt af lookalot, København K 21. august 2010
Graham: Call me old fashioned, but I don't believe it to be appropriate to have sex with a woman who is unconcious.
Ingen tvivl om at The Holiday er et stykke forudsigeligt og trivielt stykke med kandiseret Hollywood. Plottet er tyndt som kinesisk træk-papir, og umiddelbart burde filmen være dømt til en hurtig død. Men takket være god instruktion, gode production values, og et yderst charmerende cast som står overraskende godt til hinanden, så ender filmen i mine øjne ud som en herlig hjertevarm rom-com som har nogle af de kvaliteter som gjorde de klassiske romantiske komedier så seværdige. Når dét er sagt, så får man problemer, hvis man ikke kan lide skuespillerne, så vil det uden tvivl pludselig være en meget laaang film! Men giv den (dem?) en chance.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 3. juni 2008
Fra forfatterstrejken
Jeg gætter på, at Nancy Meyers tog pennen i egen hånd under forfatterstrejken, hvilket der ikke kom noget (godt) ud af. Med en næsten ikke eksisterende handling giver hun to boliger dominans i billederne uden at tillægge dem betydning i komediens drama, og på denne ligegyldige bagrund fører hun sine 4 hovedpersoner gennem 128 minutters ingenting. Det klarer de i øvrigt heller ikke. Cameron Diaz, Jude Law og Jack Black placerer sig konsekvent på skolekomedieniveau og Kate Winslet når ikke meget højere. Dialogen er afgjort vanskelig, værre banaliteter har vi ikke hørt siden "Op på fars hat", men da disse folk er vant til udfordringer og i givet fald kunne have tilføjet den løse snak lidt liv, må vi gå ud fra, at instruktøren selv har været ligeglad - så længe hun bare fik lov at lege film.
... Måske er det slet ikke en komedie? Kan den være tænkt som en gyser...?

Anmeldt af Karina, Søborg 21. oktober 2007
Sød, sjov, følsom
Dejlig omgang sukker med sukker. Super skuespil med masser af energi. Der virker som om alle har hygget sig på settet. Filmen er fuldstændig forudsigelig, men bare så vældig mild og hjertevarmende imens. Sandsynligvis en vældig fin film at tage på date til... bare et tip, drenge. :-)

Ret din egen anmeldelse af Holiday, The (Cameron Diaz) - klik her

Deltag i debatten om filmen Holiday, The (Cameron Diaz) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Holiday, The (Cameron Diaz)
René

Holiday, The (Cameron     Diaz) (Blu-ray) Holiday, The (Cameron       Diaz) Holiday, The (Blu-ray) Holiday, The
Se alle titler her
Sendt 2008/06/03 15:59:28 IP: Logget Svar...

Du er vist en hård mand, Svend Erik ....

... og forhåbentlig også retfærdig. Men jeg er nu ikke helt uenig i din kritik af filmen.

Jeg har selv set den et par gange, og er efterhånden ved at løbe tør for undskyldninger for stadig at have den stående på filmhylden. At den så stadig står der (på HD-DVD) skyldes nok mest, at det var én af de allerførste film jeg anskaffede mig i HD-kvalitet. (i starten var udvalget af HD-udgivelser jo lidt skrabet, hehe) Altså ren "nostalgi".

"The Holiday" er nok i virkeligheden bare en gang ingenting, som man helst skal være i den rette sindsstemning for at kunne holde ud at se helt til ende. For der ER temmelig meget kandis.
Svend Erik

Sendt 2008/06/03 23:26:51 IP: Logget Svar...

Retfærd

Jeg er blot retfærdig - jeg har intet mod sukker og sirup. Synes f.eks. at der er masser af det i f.eks. en komedie som It's a Wonderfull Life. Og såmænd i Meet Joe Black. The Holiday har bare ikke kvalitet nok i manuskript og spil til at bære sirupen. Cameron Diaz stinker simpelthen i 2/3 af filmen (og så er jeg flink - men det er jeg jo). Sælg den bare - jeg har allerede foræret min til en ung dame - og det er ikke for at få en date.

Start en debat om denne udgave af Holiday, The (Cameron Diaz) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45