I 1856 indleder en amerikansk diplomat en handelsmission for at forhandle med den fjendtlige japanske regering. Hverken trusler, ubehag eller en smuk geisha må komme i vejen for hans svære opgave. Barbaren og geishaen er instrueret af John Houston og er en smuk fortælling om eventyr, intriger og kærlighed på en baggrund af historiske begivenheder. John Wayne spiller hovedrollen som diplomaten Townsend Harris.
Tekst fra pressemateriale
Brugerne skriver om Barbarian and the Geisha, The:
John Wayne er - for nu at udtrykke det på en pæn måde - fejlcastet i rollen som konsulen Townsend Harris der i midten af 1850'erne ankommer til Japan for at begynde forhandlinger med den lokale shogun om at samarbejde med den amerikanske regering. Men det bliver en svær opgave, for det er ikke sådan lige at ændre flere århundrederns feudale traditioner, men da han møder den smukke geisha Okichi har han måske fundet en vej frem. Ganske smukt fotograferet film, men plottet er lidt svagt tegnet op og John Huston har nok været mest optaget af at drikke saké undervejs i produktionen. Men bestemt ikke uinteressant.