×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Giftig viden (Blu-ray) (BD) Giftig viden (Blu-ray)

Udgivet 15. maj 2012 BD21872 / UPC# 5704028218724

Giftig viden (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Roadside Attractions - 2011
USA - Farve - 107 min
Ønskeliste
DramaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Margin Call
Dansk titel: Giftig viden
Instruktør: J.C. Chandor
Medvirkende:
Sam Rogers  Kevin Spacey
Will Emerson  Paul Bettany
John Tuld  Jeremy Irons
Peter Sullivan  Zachary Quinto
Seth Bregman  Penn Badgley
Jared Cohen  Simon Baker
Mary Rogers  Mary McDonnell
Sarah Robertson  Demi Moore
Eric Dale  Stanley Tucci
Ramesh Shah  Aasif Mandvi
Vis alle medvirkende...
Stikord: Aktiehandel
Børsspekulation
Finanskrise
Wall Street
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 8

Gennemsnit: 7.8 ud af 10     (Antal stemmer: 8)

Du kan også stemme.   


Margin Call

Efter en brutal fyringsrunde er de resterende medarbejdere i et stort vekseler firma på vej ud for at få en drink. En af de yngre analytikere Peter Sullivan (Zachary Quinto) vil dog lige tjekke nogle filer, som en af hans tidligere kolleger har givet ham på en USB stick. Han sætter sig ned ved sin computer på det halvmørke, lukkede kontor og gennemgår de tabeller og beregninger, han har fået. En time senere er samtlige vigtige personer i firmaet samlet, og den store chef er på vej i sin helikopter. Når børsen åbner næste morgen, vil finansverdenen opleve den hidtil alvorligste krise.

Filmen er en dramatisering af finanskrisen, der startede i slutningen af 2007 med udgangspunkt i et firma, der løst er baseret på Lehman Brothers. En perlerække af skuespillere dukker op i denne intense lille film, der stort set kun udspiller sig i et kontor i løbet af en enkelt aften. Instruktøren J.C. Chandor fanger på smukkeste vis den kynisme, der kendetegner disse spekulanter, men samtidig får han også fanget menneskeligheden og den desperation, de oplever, når korthuset begynder at falde sammen. En lille perle.
David

Brugerne skriver om Margin Call:

Anmeldt af Birgit Hartoft, Hørsholm 19. november 2015
Den bedste 'Wall Street' film jeg har set
Filmen er en førstegangsindsats fra instruktøren, som også har skrevet manuskriptet. Hans far har været trader i et tilsvarende firma, og det er nok medvirkende til, at historien virker så autentisk.
Det er en emsemble-forestilling med skuespillere, som alle rammer filmens tone præcist, og som alle gør et fremragende stykke arbejde.
Filmen starter med en menig analytikers fund af et regnestykke, som ikke kan gå op, fordi beregningsmodellen man har brugt for det investeringsprodukt, man har handlet igennem en periode, ikke holder vand. Og det har ledelsen egentlig vidst siden de startede med at handle produktet,men de valgte at løbe risikoen. Nu bliver man nødt til at agere, og uanset hvordan man agerer, kommer det til at koste mange mennesker mange penge. Det kan blive den dråbe, der får bægeret til at flyde over og starte en global finanskrise (tænk på Lehman Brothers).
Filmen fortæller historien uden at dømme personerne eller deres forretningsetik, hvilket kun får den til at virke stærkere. En intens, fremragende, meget stille thriller.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 3. januar 2015
All about the money
Konsistent spændende film om et firma (var der nogen der hviskede Lehman Brothers) der begynder at synke i knæ, da resultatet af deres fiflerier begynder at tære på egenkapitalen. I forbindelse med en fyringsrunde prøver mellemlederne at dække over tingene, men uden større held og snart begynder lavinen at rulle. Særdeles underholdende og skræmmende logisk fortalt med intens stemning hele vejen igennem. Spacey, Irons og Tucci m.fl. er alle suveræne. Se den!

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 16. maj 2014
Who are those people?
J.C. Chandor har sat sig for at analysere de typer, der må tage et væsentligt medansvar for kapitalismens seneste større krise. Vi følger ansatte i et firma, der giver mere end anelser om Lehman Brothers, en enkelt nat, hvor det går op for dem, at krisen banker på døren.
Vi får indblik i deres ekstravagante forhold til penge, deres etik og deres kynisme men også et lille tit ind til noget, der kunne forveksles med "rigtige" mennesker. Det lyder lidt støvet, men Chandor skildrer begivenhederne, så hans fortælling tangerer thrilleren. Ydermere råder han over et suverænt cast, hvor hver især tilsyneladende har besluttet sig for at overgå sig selv.
En perle der helt ufortjent lever et ubemærket liv, og en rigtig god kommentar til Wall Street cirkuset.

Anmeldt af CT, Vanløse 2. april 2012
Der er koldt på toppen
En film om én aften og nat, hvor et stort firma bliver klar over, at finanskrisen er forestående - og at aktiemarkedet vil gå amok næste morgen. What to do? Alle kæmper for deres positioner i vekselerer-firmaet og dem der ikke makker ret er kanonføde.

Filmen fungerer lidt som en Pandoras Æske, hvor vi introduceres til manden på gulvet - hvorefter vi hele tiden stiger i graderne indtil vi når til The Boss. Don't mess with him.

En ret god historie om finansverdenens etiske valg og insider-viden. Se denne film i stedet for den kalkulerende fuser Wall Street 2.

- og så har den jo en perlerække af eminente skuespillere....

Ret din egen anmeldelse af Margin Call - klik her

Start en debat om filmen Margin Call - klik her

Start en debat om denne udgave af Giftig viden (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45