Affektionsværdi
I Affektionsværdi følger vi søstrene Nora (Renate Reinsve) og Agnes (Inga Ibsdotter Lilleaas), som genforenes med deres far Gustav (Stellan Skarsgård), en førhen ganske feteret instruktør, der drømmer om det store comeback. Gustav tilbyder Nora hovedrollen i sin nye film, men hun tøver, og i stedet går rollen til en ung Hollywoodstjerne (Elle Fanning). Og snart er familiedramaet for alvor sat i scene.
Den norske filminstruktør Joachim Trier instruerer med den særlige blanding af lethed og dybde, der er blevet hans kendetegn. Med varme, skarp dialog og præcise øjebliksbilleder lader han relationer folde sig ud, så man både griner, sukker og krummer tæer undervejs. Temaer som ambition, kærlighed, svigt og tilgivelse væves ind i fortællingen uden store armbevægelser, men med dyb resonans. Oslo spiller endnu en gang en central rolle i Triers filmiske univers, som han også viste publikum med sin forrige film, den anmelderroste Verdens værste menneske.
Tekst fra pressemateriale
|