Robert Pirosh, der hovedsageligt var manuskriptforfatter med så markante film som "Battleground", "Go for Broke!" og "I Married a Witch", instruerede kun fem spillefilm, overvejende komedier. Der er dog ikke meget at le ad i denne no-nonsense adventurefilm om en arkæolog der i forbindelse med en udgravning i Luxor år 1900 bliver hvirvlet ind i rigeligt med intriger, mord og forræderi. Fin kemi mellem Robert Taylor og Eleanor Parker, men det er filmens billedside af Robert Surtees og musikken af Miklós Rózsa der udgør den egentlige tække her. Udmærket lavet uden at være særligt original.