Sandheden findes derude...
"The truth is out there, you just have to know where to look", Scully
"And that's why they put the eye in FBI", Mulder
I 20th Century Fox's kult-serie følger vi de to FBI-agenter Fox "Spooky" Mulder (David Duchovny) og skeptikeren Dana Scully (Gillian Anderson) i deres efterforskning af uforklarlige, overnaturlige og andre mystiske sager, som "The Bureau" har opgivet at opklare på traditionel vis. UFO'er, aliens, monstre, spøgelser og andet godtfolk er hverdagskost for de to agenter, der samtidig må se sig modarbejdet af hemmelige, dystre organisationer med skjulte dagsordener.
David
Specielt om denne udgivelse:
Selv efter over 160 afsnit, formår serien til stadighed at lege med formatet, og i denne sæson mere end nogensinde før. Men midt i alt det har tonen stille og roligt drejet sig mod det mere melankolske og en smule mere barske. Highlights blandt de 22 afsnit i 7. sæson er følgende:
- Millennium, hvor vi får besøg af Frank Black fra serien af samme navn, og hvor Mulder og Scully endelig kysser, selvom det kun er pga. nytårsaften.
- I Hollywood A.D. bliver X-files gjort til en Hollywood film (med Garry Shandling som Mulder og Tea Leoni - Duchovnys reallife kone - som Scully).
- I X-Cops følger et TV-hold agenterne på arbejde til stor irritation for Scully.
- Endelig har også Gillian Anderson fået lov til at skrive og instruere en episode selv: all things fokuserer ikke overraskende på Scully og på de valg, hun har truffet i sit liv. Det er en følsom lille perle af den slags, vi har savnet lidt. Den demonstrerer Anderson dramatiske talent, som hun ikke altid har fået lov til at udfolde.
- Det sidste afsnit, Requiem, er første del af tre, der kommer til at udgøre broen mellem 7. og 8. årgang. Anden og tredje del vil introducere Robert Patrick (Terminator 2), som agent John Doggett, der kommer til at overtage Mulders plads. Men hvordan det kommer til at ske og hvorfor, må vi vente med til næste sæson med at finde ud af. Afsnittet tager igen fat i den gennemgående konspirationshistorie. Det byder på en gensyn med Brian Thompson, som alien bountyhunter'en og Nicholas Lea som Alex Krycek. Agenterne vender tilbage til den by, de besøgte i pilotafsnittet for 7 år siden, for at undersøge rygterne om at et af forsvarets fly er kollideret med en UFO. Det er et af den slags afsnit, hvor man bider sine negle til blodige stumper, vanvittigt spændende og selvfølgelig ekstremt velproduceret.
|