Brugerne skriver om Horns (Daniel Radcliffe):
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
25. oktober 2015 |
|
Harry "The Devil" Potter... goes satanic ! |
|
Jeg har aldrig været fan af Harry Potter, men jeg har altid godt kunne lide Daniel Radcliffe, der ved Gud er en dygtig skuespiller, og det beviste han sandelig også i gyserfilmen, The Woman in Black, hvor han for alvor prøvede at puste Harry Potters tryllestøv af sig... med succes.
Horns var så det næste projekt i rækken, i hans post-Potter karriere, og da jeg så traileren første gang, så tænkte jeg... FUCK YEAH, den skal da helt sikkert tjekkes ud, og det har jeg så fået gjort, men desværre var Abemanden ikke ligeså fornøjet med filmen, som med traileren, hvilket er noget jeg finder meget hyppigt, når det kommer til Hollywood-film.
Filmen er instrueret af franske, Alexandre Aja, der har givet os High Tension, remaket af The Hills Have Eyes og... ja, Pirahna 3D, som jeg godt kunne lide, men det kunne millioner af andre ikke. Aja er kendt for ikke at holde tilbage med gore og blodeffekter, og her skuffer han skam heller ikke, men desværre så er dette en film, som ikke er drevet af gore, men af et rigtig plot, så derfor er jeg nød til at bedømme filmen mest fra den side af... for havde jeg kun koncentreret mig om effekterne, så ville filmen klart ryger over middel-karakteren.
Filmen handler kort, om en ung fyr der bliver mistænkt for at ha' myrdet og voldtaget sin kæreste, hvilket gør at hele byen vender imod ham, og selv hans forældre vil ikke være i stue med ham... men, imens vor hovedperson går igennem hans livs krise, så opdager han, at han er ved at få horn... altså bogstavelig! Så ingen længe, så ligner han Djævlen selv, hvilket ikke hjælper hans blakkede ry, men som til os publikums fornøjelse, sætter voldsomme og skægge ting igang... så med horn og specielle kræfter, må han finde ud af, hvad der skete med hans kæreste!
Horns er en blanding af gys, fantasy, romance og sort komik... hvilket er en blanding der til tider fungere pænt godt, og formår at presse nogle grin ud af mig... og andre gange, så siger man "meeeeeeh, ej okay". Filmens største problemer er, at dens fortæller-mæssige struktur ikke altid holder, der er for mange irriterende flashbacks, for mange klichéer og spilletiden er simpelthen for lang, og måske burde dette ha' været en serie der kørte et par sæsoner, da der er nok materiale til dette! Heldigvis er filmen ikke kedelig, den er pæn voldelig, visse ting griner man højlydt af... og GOD DAMN!!!, så hamre Daniel Radcliffe det amerikanske accent til perfektion.
Så alt i alt, der havde Abemanden det okay i selskab med Hr Radcliffes pandehorn, men man havde håbet på noget bedre!
|
|
|