Udgivet 28. april 2025
af Warner Bros.
|
1000843750
/
UPC# 5051892252614 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Warner Bros.
-
1971
USA
-
Farve
-
102 min
|
 |
 
|
|
4K UHD-pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Dirty Harry
"I know what you're thinking. 'Did he fire six shots or only five?' Well, to tell you the truth, in all this excitement I kinda lost track myself. But being this is a .44 Magnum, the most powerful handgun in the world and would blow your head clean off, you've gotta ask yourself one question: 'Do I feel lucky?' Well, do ya, punk?"
En af de mest ikoniske 70'erfilm med en af de mest mindeværdige replikker.
Clint Eastwood er Harry Callahan aka Dirty Harry, en barsk og hærdet San Francisco politimand, der ikke finder sig i hvad som helst. Da en snigskytte, som kalder sig Scorpio (Andrew Robinson), holder hele byen som gidsel med truslen om at dræbe hvem som helst, hvor som helst, bliver det op til Harry Callahan at få ram på ham. På den ene eller anden måde.
Instruktøren Don Siegel har skabt en solid, stemningsfuld actionfilm, der samtidig fanger 70'ernes paranoia. Filmen gjorde næsten øjeblikkeligt Clint Eastwood til en verdenskendt filmstjerne, og der kom yderligere fire Dirty Harry-film.
|
|
Brugerne skriver om Dirty Harry 1:
|
Anmeldt af
Film-Fyren, Skovlunde |
24. februar 2024 |
|
"You've gotta ask yourself a question: "Do I feel lucky?" Well, do ya, punk?" |
|
Der er nok ikke mange andre roller, der kendetegner Clinten ligeså meget som den fuldt ud badass politibetjent, Harry Callahan, alias Dirty Harry. Callahan er betjent i San Fransisco, som ingen tør gøre nar af, da han bliver sat til de mest beskidte jobs man nogensinde kan tilbyde ham. I den første film her, bliver han sat til at gå efter den psykisk syge fjende, der bære navnet "Scorpio" (Andrew Robinson). Udover at have været en af Clintens kendteste roller, er det i min optik også hans bedste. Rollen klæder ham så godt, og filmen vakte så stor en sensation, at mange italienske instruktøre lavede de samme slags film, og prøvede at nærme sig Clint Eastwood som Dirty Harry så tæt så muligt. Filmen er meget tro for dens tid, både med kriminalitet og dens fede baggrunds- 70'er temaer. Alt i alt, en voldsom fantastisk film, der både gav Clint Eastwood og Don Siegel et fantastisk skuespiller-instruktør par, senere med bl.a. "Escape from Alcatraz".
|
|
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
28. november 2021 |
|
Andrew Robinson = Scorpio Killer |
|
Kontroversiel, brutal og hårdtslående action crime thriller fra 1971! Clint Eastwood gør det rigtig godt i sin rolle men det er Andrew Robinson som spiller psykopat-galningen Scorpio Killer der stjæler showet! Han er så effektiv/overbevisende at han modtog flere dødstrusler efter filmens premiere! Solid instruktion af Don Siegel og godt score og fin fotografering. En banebrydende klassiker! Se den!
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
4. juni 2008 |
|
''Do you feel lucky, punk?'' |
|
Spagettiwesternfilmene gjorde Clint Eastwood berømt, men det var ''Dirty Harry'', der gjorde man til en superstjerne. Filmen satte en ny standard inden for politifilm, og den skabt mens der hærget uro i USA (Vietnamkrigen, dårlig inflation, jagten på Zodiac morderen og osv.), og det gav automatisk film på det tidspunkt en mere rå kant.
Dette første skud på stammen af en række film om den hårdkogte San Francisco strømer Harry Callahan, er bestemt det bedste værk, Historien er gennemskuelig, men godt sat sammen og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det kun er Clint'en der så fabelagtig og sejt kan spille hovedrollen, og helt ærligt hvem legede ikke Dirty Harry i forældrenes baghave, da man var 8-10 år. Replikkerne er fuldt med gode oneliners, som er skræddersyet til Eastwood, og det varer ikke særlig lang tid før man selv kan dem udenad. Filmens musik er herligt og er til tider både råt og funky, og det passer perfekt til sætte tonen for ''DIRTY HARRY''.
DET HÈR ER ÆGTE FILMHISTORIE, SE DEN !!
|
|
|
Anmeldt af
ch, Odense C |
3. januar 2006 |
|
You've got to ask yourself one question... |
|
Der er vel ikke så meget andet og sige end at den første Dirty Harry film virkelig er outstanding. En film som kan ses igen og igen. Andrew Robinson som Scorpio er fremragende, og det er vel næsten unødvendigt at sige, at Clinten selv er fremragende som politimanden, der altid får de beskidte jobs. Svært at se andre end Clint Eastwood i rollen som Dirty Harry. They don't make movies like this anymore...
|
|
|
Anmeldt af
Rasmus, Aalborg SØ |
22. maj 2005 |
|
Clint når han er bedst |
|
Dette er og bliver den ultimative Clint Eastwood-film. Manden har aldrig været bedre hverken før eller siden, og han spiller med så stor overbevisning, at Dirty Harry-karakteren er gået hen og blevet et popkulturelt ikon. Samtidig har filmen en god historie, som rejser relevante spørgsmål om lov og orden og forbrydelse og straf. Don Siegels instruktion er også god, og filmen har desuden et godt soundtrack. Alt i alt en særdeles vellykket urban western, som klart står som en af de bedste film indenfor dens genre.
PS: Glem de middelmådige sequels.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
28. maj 2004 |
|
Ikon |
|
Denne film blev et ikon i samme øjeblik, den ramte lærredet. Den dag i dag stærkt problematisk for sit selvtægtstema. Der havde Don Siegel og Eastwood været tidligere hver for sig, men ved at omplante problematikken fra westerngenren til den nyfødte politithriller-genre gik den (for) tæt på. I Europa var Eastwood på dette tidspunkt lettere at sluge, end han var for amerikanerne, der ikke havde det let med Dirty Harry. Filmen? Den står lige så godt i dag som den gang. Fremragende gjort af Siegel og Eastwood.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
2. april 2004 |
|
Referencefilm |
|
Dette må være en af de absolut bedste politi-thrillers der er drejet. Ikke alene hører den til Eastwoods absolutte hovedværker, den er i sig selv en milepæl i en bølge af fabelagtige strømer-portrætter, der startede med Steve McQueens BULLITT. Her skrues der yderligere op for tempoet så "nervespidserne dirrer", som der stod i én af datidens anmeldelser af filmen. Pulserende score af Lalo Shifrin. Andy Robinson spiller særdeles overbevisende psykopaten der jages af Harry Cahalan overalt i San Francisco, og Harry Guardino er god og vejrbidt som Clint´s chef. Stærkt provokerende og udfordrende film med en ganske tvetydig slutning. Filmen har skabt megen kontrovers og med rette. Man kan blive ved med at se denne film og finde den lige intens hver gang.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Dirty Harry 1 - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Dirty Harry 1 - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Dirty Harry |
Ramesses
Se alle titler her
|
Sendt 2002/10/10 21:33:27
IP:
Logget
|
|
|
Dirty Harry
Efter min mening den fedeste Harry til Dato. Til Dato, ja jeg fandt et sted på nettet hvor Clinten, hvis der dukkede et godt manuskr op, var interesseret i endnu en film til serien.
|
|
Thomas Aquinas
|
Sendt 2002/11/17 15:15:41
IP:
Logget
|
|
|
'
'
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Dirty Harry (4K UHD) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|