Henning Mankell's Wallander
Den svenske krimiforfatter Henning Mankell har tiltrukket sig stor opmærksomhed langt ud over Sveriges egne grænser. Hans bøger er oversat til 35 sprog og er solgt i mere end 25 millioner kopier.
Mankells største succes er bøgerne om Kurt Wallander, som er filmatiseret med flere forskellige skuespillere i titelrollen. Der blev i perioden 2004-2006 produceret 13 film med Krister Henriksson som Kurt Wallander og sideløbende flere biograffilm med Rolf Lassgård. I 2008 fik Wallander debut i engelsksproget version med Kenneth Branagh som kriminalinspektøren, og i 2010 og 2013 kom yderligere to sæsoner med Krister Henriksson, så hans total nu er på 32 film.
Kun den første spillefilm (Inden frosten) er baseret på en eksisterende bog, resten er nyskrevne historier af Henning Mankell. Flere af filmene har danske instruktører (Jørn Faurschou, Peter Flinth, Kathrine Windfeld).
De 13 første film havde et totalt budget på 190 millioner svenske kroner og er det største internationale filmprojekt i Skandinavien nogensinde. Optagelserne til den første film i rækken startede 14. juni 2004, og først til oktober 2006 sluttede sidste filmprojekt.
De 13 første film, "sæson 1", produceret i perioden 2004-2006:
- Wallander 1: Inden frosten (Innan frosten), instrueret af Kjell-Åke Andersson
- Wallander 2: Dødens horoskop (Byfånen), instrueret af Jørn Faurschou
- Wallander 3: Brødrene (Bröderna), instrueret af Jørn Faurschou
- Wallander 4: Mørket (Mörkret), instrueret af Stephan Apelgren
- Wallander 5: Afrikaneren (Afrikanen), instrueret af Kjell-Åke Andersson & Stephan Apelgren
- Wallander 6: Det svage punkt (Den svaga punkten), instrueret af Jonas Grimås
- Wallander 7: Mastermind (Mastermind), instrueret af Peter Flinth
- Wallander 8: Fotografen (Fotografen), instrueret af Jonas Grimås
- Wallander 9: Containeren (Täckmanteln), instrueret af Anders Engström
- Wallander 10: Luftkastellet (Luftslottet), instrueret af Anders Engström
- Wallander 11: Blodets bånd (Blodsband), instrueret af Stephan Apelgren
- Wallander 12: Jokeren (Jokern), instrueret af Stephan Apelgren & Anders Engström
- Wallander 13: Hemmeligheden (Hemligheten), instrueret af Stephan Apelgren
I 2010 blev serien fulgt op af "sæson 2" - yderligere 13 film:
- Wallander 14: Hævnen (Hämnden), instrueret af Charlotte Brändström
- Wallander 15: Skylden (Skulden), instrueret af Leif Magnusson
- Wallander 16: Kureren (Kuriren), instrueret af Leif Magnusson
- Wallander 17: Tyven (Tjuven), instrueret af Stephan Apelgren
- Wallander 18: Cellisten (Cellisten), instrueret af Stephan Apelgren
- Wallander 19: Præsten (Prästen), instrueret af Henrik Georgsson
- Wallander 20: Lækagen (Läckan), instrueret af Henrik Georgsson
- Wallander 21: Skytten (Skytten), instrueret af Agneta Fagerström-Olsson
- Wallander 22: Dødsenglen (Dödsängeln), instrueret af Agneta Fagerström-Olsson
- Wallander 23: Genfærdet (Vålnaden), instrueret af Mikael Marcimain
- Wallander 24: Arven (Arvet), instrueret af Mikael Marcimain
- Wallander 25: Inkassatoren (Indrivaren), instrueret af Kathrine Windfeld
- Wallander 26: Vidnet (Vittnet), instrueret af Kathrine Windfeld
I 2013 fik vi "sæson 3" - foreløbigt de sidste 6 film i serien:
- Wallander 27: Den urolige mand (Den Orolige Mannen), instrueret af Agneta Fagerström
- Wallander 28: Forsvundet (Försvunnen), instrueret af Leif Magnusson
- Wallander 29: Bedraget (Sveket), instrueret af Leif Magnusson
- Wallander 30: Afsavnet (Saknaden), instrueret af Agneta Fagerström-Olsson
- Wallander 31: Brandstifteren (Mordbrännaren), instrueret af Charlotte Brändström
- Wallander 32: Sorgfuglen (Sorgfågeln), instrueret af Lisa Ohlin
Tekst fra pressemateriale
Specielt om denne udgivelse:
- Audio: Svensk DD5.1
- Undertekster: Svensk, dansk, norsk, finsk
- Spilletid: 3 x ca. 90 minutter
Wallander 19: Præsten
En præst findes såret af skud uden for et vandrerhjem i Ystad efter noget der ligner et forsøg på en koldblodig likvidering. Mens præsten, der menes at kunne identificere gerningsmanden, kæmper for sit liv på sygehuset, leder Wallander og hans kolleger efter spor. Først da det går op for politiet, at præsten har været sin kone utro, står det klart, at der er tale om et jalousidrab. Men hvor er mord-våbnet – og hvem af de forsmåede har haft det stærkeste motiv?
Wallander 20: Lækagen
Ystad rammes af flere velplanlagte og spektakulære røverier mod pengetransporter, hvor biler sættes i brand, motorveje spærres, og større millionbeløb forsvinder. Politieleverne Isabell og Pontus, der under en træningstur befinder sig på rette sted, optager forfølgelsen, og det ender med, at Pontus bliver taget til fange. Wallander og hans kolleger arbejder på flere fronter og finder et spor, der fører til Sven Adelgren, en gammel ven og tidligere kollega.
Wallander 21: Skytten
En skarpskytte lammer Ystad med rædsel, og hans ofre er alle personer med tilknytning til et juvelkup. Snart opdager Wallander en forbindelse til en kriminel organisation. Skarpskytten mislykkes i sit forsøg på at skyde de to sidste på listen over personer, der har med kuppet at gøre, og Wallanders kollega Pontus involveres i en jagt på liv og død. Wallander må nu forsøge at opklare sagen, mens skarpskytten tilføjer et nyt navn til sin liste – Pontus Ung.
|