You're the Worst
Jimmy er forfatter med en minimal succesfuld bog bag sig, Gretchen er musikpromoter, der bruger det meste af sin tid på at redde musikere fra skandaler. De er begge modbydelige, kyniske og selvdestruktive mennesker, så hvad sker der, hvis de pludselig bliver forelskede i hinanden? For det første nægter de at kalde det en forelskelse, og de vil i hvert fald slet ikke indrømme, at de er i et forhold! Det burde ikke virke, og måske venter det mest smertefulde opbrud et sted i deres fremtid, men indtil da kan det rent faktisk godt være, at disse to forfærdelige mennesker har fundet den perfekte mage.
You're the Worst er en en de mest imponerende komedieserier i nyere tid. Den fuld af sjove iagttagelse, opfindsomme optrin, samt skæg og ballade. Men den er også hudløst ærlig, tragisk og vidunderlig deprimerende. Den får bestemt seeren til at tude af grin, men ofte får den også bare én til at tude.
David
Specielt om denne udgivelse:
Anden sæson af You're the Worst tager en mørk drejning, med et modigt og udfordrende plot. De to forfærdelige mennesker Jimmy og Gretchen er nu flytte sammen og hurtigt starter en desperat kamp for ikke at blive et almindeligt par! Der skal festes igennem! Der skal drikkes! Ikke noget med at gå tildigt i seng og pænt kysse hinanden godnat på kinden. Der er dog ikke kun skæg og ballede på programmet. En måske uoverkommelig udfordring venter parret, takket være en mørk hemmelighed, som Gretchen bærer på.
You're the Worst er noget af det bedste drama, der kan se spå TV og man skal ikke lade sig distraherer af, at dette 'bare' er en fjollet komedieserie, for der er så meget mere på dagsordenen. Specielt Aya Cashs hjerteskærende portræt af Gretchen får denne sæson til at stråle og bryder med alle regler for, hvad der burde kunne lade sig gøre indenfor formatet.
|