Maggie Cheung leverer en pragtpræstation i den centrale rolle som Kinas første rigtige filmstjerne, Ruan Lingyu. Hun levede et begivenhedsfyldt og farverigt liv. Og var død, før hun blev 30! Men dette er ikke bare en traditionel biografi. Instruktøren Stanley Kwan blander tradionelt filmede scener med rigtige filmklip. Der er rekonstruktioner af scener fra tabte film, interviews med de virkelige personer, der kendte Ruan, og der er også interviews med skuespillerne om deres egne roller i filmen! En meget usædvanlig og fascinerende film.