An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Aftershock (Xiaogang Feng)  (DVD) Aftershock (Xiaogang Feng)

Udgivet 28. februar 2012 af Angel Films 09452IN / UPC# 5709165094521

Aftershock (Xiaogang Feng)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 49.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2010
Kina - Farve - 136 min
Ønskeliste
DramaAsian CinemaKatastrofefilm
Filmens specifikationer
Original titel: Tangshan dadizhen
Dansk titel: Efterskælv
Instruktør: Xiaogang Feng
Medvirkende:
Li Yuanni  Fan Xu
Fang Deng   Jingchu Zhang
Fang Da  Chen Li
Young Fang Deng  Zi-feng Zhang
Young Fang Da  Jiajun Zhang
Yang Zhi  Yi Lu
Fang Daqiang  Guoqiang Zhang
Xiao He  Ziwen Wang
Lao Niu  Lixin Yang
Aunt  Mei Yong
Vis alle medvirkende...
Stikord: 1970'erne
Based-on-a-true-story
Jordskælv
Kina
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Mandarin

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 9.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Aftershock

Start med lige at læse titlen igen. After. Shock. Denne film handler ikke om selve jordskælvet, der ramte Tangshan i 1976 og tog 240.000 liv. Den handler om det der skete bagefter. Med andre ord: Dette er ikke en katastrofefilm i traditionel forstand.

Vi følger en lille familie, der bor i den fattige Tangshan provins i Kina. Faderen Fang Qiang, moderen Yuan Ni, datteren Deng og sønnen Da. Den 27. Juni 1976 bliver stedet ramt af et altødelæggende jordskælv. De faldefærdige bygninger bliver reduceret til støv på få sekunder. Denne families hus styrter også sammen. Faderen bliver dræbt og de to børn blive begravet i ruinerne, men de er begge i live. Da det lykkedes at komme ned til dem, bliver Yuan Ni præsenteret for et grusomt dilemma: Det kan ikke lade sig gøre at redde begge børnene... Hvem skal overleve? Deng, eller Da? Det sidste Deng hører før alt bliver sort, er hendes mor der hvisker "red drengen".
     Yuan Ni og Da må forlade deres hjemby, reduceret til en familie på to. Da mister sin arm, men Yuan Ni mister alt andet end ham. Tilbage i ruinerne rør Deng på sig. Hun er ikke død og vågner op midt i en bunke lig, ved siden af sin døde far. Hun kæmper sig på benene og bliver hjulpet af de tililende soldater. Senere bliver hun adopteret af et barnløst ægtepar og vokser op sammen med dem. Hun snakker aldrig om det, der skete den dag. Og hun forsøger aldrig at komme i kontakt med sin familie. Årene går og vi følger Yuan Ni, Da og Deng, der lever deres liv konstant påvirket af begivenhederne der udspillede sig den skæbnesvanger dag.

Aftershock er som sagt ikke en katastrofefilm. Den er meget mere interesseret i at udforske sine tre hovedpersoners liv, og efterhånden som filmen skrider frem bliver det mere og mere tydeligt, hvor meget de mistede den dag. Selve jordskælvet er meget flot realiseret, med topmoderne computer-effekter. Folk bliver begravet foran øjnene på os, og knust af faldende murbrokker! Den del af filmen er dog hurtig overstået, men det personlige drama der følger er ikke mindre brutalt. Filmen lægger ikke fingrene imellem når dramaet skal malkes for alt hvad den kan tage, og der er masser af tude-scener og masser af svulstig musik.
     Der er til gengæld også en snert af propaganda i filmen, når horder af venlige, hjælpsomme soldater dukker op nærmest før støvet har lagt sig. En af karaktererne forbander Gud, men der er ingen kritik af regeringen, hvorfor skulle der også være det, når der nu er så mange hjælpende hænder og friske forsyninger til de trængende?
     Men et eller andet sted imellem propagandaen og Glamour-scenerne får filmen fat i noget rigtigt. Den får fat om hjertet i centrum af historien, og man skal da have fået en bygning i hovedet for ikke at se en scene eller to igennem våde øjne.

Aftershock kommer med et par forbehold - propagandaen, spilletiden på 136 minutter - men alligevel ender den med at være et ret effektivt drama. Den fik i hvert fald skovlen under mig.
David

Brugerne skriver om Aftershock (Xiaogang Feng):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 7. november 2012
Efter skælvet
Det er en ejendommelig blanding af katastrofefilm, drama og sæbeopera der tilsammen udgør denne film og det er derfor lidt svært at bedømme den som film. Dertil er det en alt for blandet landhandel. Men den har bestemt en vis underholdningsværdi og ser dyr ud på overfladen. Spørgsmålet er dog hvad man reelt set sidder tilbage med når den er forbi. Man blev ikke vanvittigt meget klogere på Kina siden 1976 og plottet er heller ikke videre tankevækkende. Kan dog sagtens ses for sin elementære spænding.

Skriv din egen anmeldelse af Aftershock (Xiaogang Feng) - klik her

Start en debat om filmen Aftershock (Xiaogang Feng) - klik her

Start en debat om denne udgave af Aftershock (Xiaogang Feng) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest