Udgivet 1. juli 2013
af Warner Bros.
|
1000369605
/
UPC# 5051892125888 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Warner Bros.
-
2012
USA
-
Farve
-
172 min
|
 |

|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk Fransk Spansk
|
|
Sprog: |
Engelsk Fransk Spansk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Cloud Atlas
Cloud Atlas er en episk historie om menneskeheden, hvor konsekvensen af vores handlinger har indflydelse på andres liv i fortiden, nutiden og fremtiden – som når en sjæl formes fra en morder til en frelsers og en venlig handling giver genlyd i århundreder og inspirerer en revolution.
The Matrix instruktørerne Andy Wachowski og Lana Wachowski har slået sig sammen med Run Lola Run instruktøren Tom Tykwer og skabt denne besynderlige, storslåede science fiction film!
Officiel beskrivelse
Gennem århundrederne og gennem mange inkarnationer spinder en række skæbner et mærkeligt, indbyrdes forbundet net af handlinger og konsekvenser. Det er en lang rejse, hvis mål ikke er let at se, og som ofte er i fare for at forlise på grund af modstand og fristelser. Alligevel er der en mening med, at den unge advokat Adam Ewing redder en flygtet slave. Der er en mening med, at komponisten Robert Frobisher vil tage sit eget liv på et snusket hotel efter blot at have skrevet en uafrystelig symfoni. Der er en mening med, at hans elsker Rufus Sixsmith som ældre betror sig til journalisten Luisa Rey, og til, at hans kollega Isaac Sachs også gør det. Der er en grund til at hyrden Zachry mod al fornuft indgår en handel med den alvidende Meronym fra den langt mere avancerede Prescient-kultur om at vove sig ind på kannibalernes territorium. Og når Sonmi-451 med ro i sindet går sin død i møde, er det ikke kun, fordi hun er en ’fabrikat’, der er genetisk skabt til blot at tjene. Gennem tiden skaber selv den mindste dråbe af venlighed ringe i vandet, og det er ikke til at vide, hvilken effekt det engang vil have, når den rammer bredden.
|
|
Brugerne skriver om Cloud Atlas:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
19. januar 2015
|
|
Karma og kannibaler |
|
Det, vi sender ud i verden, kommer tilbage til os i dette eller næste liv, og alle vore sjæle har brug for hinanden. Det er et synspunkt i "Cloud Atlas", måske det rådende. Det andet synspunkt er, at de stærke konsumerer de svage. Disse to poler agerer med hinanden i alle verdener og til alle tider, hvis vi skal følge tankegangen i filmen. Ideerne kommer frem i glimt og altid i noget obskur form, ja faktisk undertiden så tåget, at man får den anelse, at de tre instruktører uforvarende kan have spændt ben for hinanden.
Karmaen vandrer gennem tid. Vanskeligt at filme. De tre muske... instruktører "løser" problemet ved at lade hver skuespiller optræde i adskillige roller. Det er ikke dårligt tænkt, men sminkeafdelingen har i den grad moret sig med opgaven, at resultatet så afgjort ikke er uden komisk nerve. Filmens udtryk drejes i retning af tegneserie, og i hvert fald jeg tvivler på, at det var hensigten.
Der er hentet inspiration fra flere sci-fi subgenrer, piratfilm, klassisk drama m.v. Det forekommer sådan set naturligt nok i betragtning af det spekter filmen vil dække, men det bliver også en akilleshæl, for vores opmærksomhed truer med at konvertere til adspredthed. En tråd mindre havde ikke skadet historien, ligesom en rulle celluid eller to nok kunne undværes.
Det er sympatisk, at filmen vil tilskynde os til at være omhyggelige med vore liv og medmennesker, at den advarer mod den sindssyge forbrugerismes konsekvenser og anmoder alle om at tage et medansvar for verdens udvikling. Derfor er filmen ikke kun det, den ligner: et andet CGI-brag optaget op ad grønne vægge. Den vil fortælle os noget. Derfor trods alt et par stjerner.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
9. august 2014
|
|
The Birthmark |
|
Da jeg i sin tid så traileren til "Cloud Atlas", der sagde filmen mig ikke rigtig noget, så jeg brugte derfor hverken tid eller penge på den.
Men, da jeg her forleden var i FONA, der så jeg den til 25 kroner på Blu ray, og HAPS.... så var den kommet ned i indkøbskurven. Nu er spørgsmålet så: Var den i det mindste de 25 kroner værd?
Ja, og lidt mere til! For jeg fandt filmen ganske overraskende, og selvom jeg godt kan forstå filmens mange kritikere, så kan jeg ikke benægte mig selv, at jeg havde en ganske god filmoplevelse. "Cloud Atlas", til trods for dens næsten 3 timer lange spilletid, kedet mig IKKE et eneste sekund! Jeg fandt hele filmen interessant, og synes at det var ganske morsomt, at se forskellige skuespillere spille op til 6 rolle... altså Hugh Grant, som Post Apokalyptisk kannibal-kriger... hvem havde forudset dette?
Filmen er også visuelt fængende, den er ganske enkelt godt lavet, så top point der! Men filmen er desværre ikke et mesterværk, men den har det vigtigste... ET HJERTE!
3 meget store stjerner herfra!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
4. juli 2013
|
|
Evighedens ekko |
|
Visuelt må man sige at brødrene Wachowski og Tykwer har begået en flot film, men desværre kan historien ikke rigtigt følge med og den ekstreme længde er vanskelig at forsvare i det lange løb. En film med færre tråde havde nok været at foretrække, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Det synes bare at være overkill at trække pointerne (de få der rent faktisk er!) så langt som tilfældet er her og en strammere komponeret film kunne have bragt balance i tingene. Men man må da sige at det er en oplevelse og under alle omstændigheder en af de mere originale af slagsen. Sjovt iøvrigt med Tom Hanks' mange ansigter!
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
9. januar 2013
|
|
Multidimensionel |
|
Cloud Atlas er en spøjs multidimensionel film, der følger en gruppe af personer gennem forskellige tidsaldre og historier. Dog uden på noget tilspunkt at kæde historierne ordentligt sammen. Cloud Atlas har nogle udmærkede historier at fortælle og citerer Soylent Green i en sci-fi episode. Tom Hanks og Halle Berry er de mest markante medvirkende i denne metafilm. Histirierne er ganske dramtiske og ret underholdende. Den holder sine små 3 timer udmærket. Ikke altid lige opmuntrerne, der er happy og unhappy endings. Jeg var lidt i tvivl om, hvor jeg skulle placerer filmen på karakterskalen, men vi lander på 2½ stjerne for en visuelt imponererne og spændende, men ret usammenhængende film.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Cloud Atlas - klik her
Start en debat om filmen Cloud Atlas - klik her
Start en debat om denne udgave af Cloud Atlas (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|