Det er gået ned ad bakke, siden Bob Parr alias Mr. Incredible var verdens sejeste superhelt. 15 år senere lever Bob under et beskyttelsesprogram som halvfed forsikringsmand sammen med sin kone og deres tre børn. Men Bob bliver hevet ud af sin anonyme identitet for at bekæmpe en ny superskurk, der truer hele verden. Pixar har fået endnu et kæmpe hit med denne fantastiske film, der tager gas på et hav af superheltefilm, og endnu engang er der både noget for voksne og børn.
Incredibles 2
14 år efter originalen får vi endelig en opfølger til The Incredibles. En rigmand og hans søster har sat sig for at bringe Metrovilles forbudte superhelte til ære og værdighed igen. Som spydspids for deres kampagne vælger de Elastikpigen alias Helen Parr. Hendes mand Bob alias Hr. Utrolig er ikke helt tilfreds med at skulle passe hjemmet og ungerne, mens mor redder verden. Da en ny superskurk dukker op, viser det sig, at der er brug for hele familien.