Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 9.8 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

David

Hans Kr.

Kenn

Lars

Peter J

A-I-A-I-AAAAAAAA!!!!!!!!!!!!!!!!!

Specielt om denne udgivelse:

• Filmen præsenteres - som følge af en grundig restaurering - i en forlænget version på ca. 171 min, der indeholder 14 minutters "nye" scener, som Sergio Leone oprindeligt havde valgt ikke at inkludere i filmen. Både Clint Eastwood og Eli Wallach vendte i 2003 tilbage til ADR-studiet for at lægge stemme til disse scener, som tidligere kun har eksisteret med italiensk dialog. Eli Wallach's røst lyder i disse scener væsentligt ældre end i resten af filmen, men det har jo sine naturlige årsager, så det vil jeg ikke brokke mig over...
• Bonus: Kommentarspor med filmhistorikeren Richard Schickel og original biograftrailer

• Tysk omslag: Zwei Glorreiche Halunken
• Audio: Engelsk DD5.1 (+ tysk, fransk)
• Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk tysk, fransk, hollandsk, polsk m.fl.
• Bemærk: Indeholder danske tekster, selv om det ikke er nævnt på omslaget!

Brugerne skriver om Good, the Bad and the Ugly, The:

	Anmeldt af René, Åbyhøj	28. september 2010
	Så går den vilde guldskattejagt
	.... tre og en halv .... fire .... fire .... fire .... fire .... og fire guldstjerner?!! Uha-uha! Jeg risikerer med garanti at træde et par trofaste Leone-fans hårdt over tæerne nu, så de skriger: A-I-A-I-Aaaaaa!. Hehe. Men dette er jo heller ikke et forum for tøsedrenge, såeh ..... Jeg må indrømme, at jeg altid har haft lidt vanskeligt ved at forstå alle andres fascination af Sergio Leone's stil. Tag nu f.eks. denne klassiske shaghetti-western, "The Good, The Bad and The Ugly": Et lidt broget kludetæppe af en film, hvori hverken manus, sound track eller klipning for et utrænet øje (eller øre) altid synes at gå sammen i en højere enhed. Og personligt finder jeg alle Sergio Leone's close-up's af sammenbidte ansigter og sammenknebne øjne en smule trættende i længden. Ennio Morricone's score er interessant - omend fuldstændig atypisk westernmusik. Men i fangelejren fejlede sikkerhedsnettet desværre, og musikken røg lige igennem og ramte jorden med et klask, alt imens jeg pludselig oplevede at høre et orkester, bestående af sydstatsfanger "spille" (statisterne kan jo knap nok finde ud af at holde ordentligt på instrumenterne) noget musik, der i mine ører mest af alt lyder som en melankolsk Ray Conniff Evergreen fra de tidlige 1960'ere. (Er det ikke dét, man kalder en anakronisme?) Plottet spinger også nogen gange lidt hid og did, hvor man også godt kan undre sig lidt over en figur som "Angel Eyes", der først optræder som lejemorder eller dusørjæger, dernæst som korrupt vagt i en nordstats-fangelejr, og til sidst som revolvermand og skattejæger. Han er lidt som 'Den røde Pimpernel': - Hér, dér og alle vegne. Og tilsyneladende bare løst plantet rundt omkring i historien, alt efter manuskriptforfatterens forgodtbefindende. Gud ske tak og lov for den røde tråd med guldskatten - ellers var det da ikke til at vide, hvor filmens handling til sidst kunne være endt henne. Åh ja - jeg bliver altså lige nødt til også at nævne et andet, og endnu større irritationsmoment, som i det mindste i min verden virker BIG TIME kikset: Dårlig eftersynkronisering, hvor tale og mundbevægelser i visse tilfælde overhovedet ikke passer sammen. Og præcis det samme vil formentlig gøre sig gældende, uanset hvilken sproglig version af "Il buono, il brutto, il cattivo" man end vælger at se. Så velkommen til Sergio Leone's brogede kludetæppe-univers. Næ, giv mig da hellere en film, som Clint'ens "The Unforgiven". Med alle disse jereminader i mente, er det derfor også "lidt pinligt" alligevel at skulle indrømme, at filmen for mig trods alt indeholdt en form for middelhøj underholdningsværdi (endog også lidt humor), som fik dens spilletid på knap tre timer til at gå som en leg. Jeg vil derfor også tro, at "The Good, The Bad and the Ugly" for 'anti-fans' af spaghetti-genren dermed nok vil være den lettest tilgængelige af Sergio Leone's westerns at gi' sig i kast med. Men .... et mesterværk?!! .... Nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	26. juli 2009
	En god stiløvelse
	Leone havde jo for så vidt allerede været her med sine to foregående film om manden uden navn. De store nærbilleder, de grove ansigter, de sammenknebne øjne, den provokerende anvendelse af bredformatet, den nye musik, den nye etik osv. osv. Alt sammen "genbrug". Selvfølgelig er filmen en sublimering af de to foregående og som sådan aldeles seværdig. Budgettet er også dekorativt større. Når jeg ikke kan aflevere den sidste halve stjerne, skyldes det, at jeg anser "Once Upon a Time in the West" for anseeligt mere sammenhængende og skuespilpræstationerne meget mere i samklang med filmens tema og udseende. I denn film er der, hvis jeg skal være ærlig (det behøver man jo ikke altid) flere passager, hvor det langsomme tempo truer med at tage spændingen ud af historien, hvilket ikke et øjeblik er tilfældet med efterfølgeren. Jeg synes også at såvel Lee Van Cleef som Eli Wallach spiller en anelse for enstrengede. De magter på en måde ikke at leve op til stilen - Wallach mest udpræget ved at være for konsekvent overgearet. Blu Ray versionens lyd er flere steder ødelagt i bestræbelserne på at opgradere til surround.

	Anmeldt af Monkeyman, København S	27. august 2008
	BRAVO........ dette er film, som vi elsker det.
	Tænk at jeg først nu anmelder denne sveddryppende, beskidte og veldrejede italienske westernperle, der indeholder så mange facetter, at man er lige ved at falde ned fra stolen. THE MASTER Sergio Leone ved lige hvordan man skal sammensætte en god film, og når man nævner ''Den gode, den onde og den grusomme'', så er det ingen undtagelse, at dette muligvis sammen med hans anden film ''Once apon a time in America'', er de bedste westerns gennem filmhistorien. Vi husker alle sammen Clint Eastwood, med lille cigar i kæften og sammenknibende øjne, mens han mejer den ene bad guy ned efter den anden, som antihelten Blondie/manden uden navn. Eli Wallach er suveræn som den fandenivoldske El bandit Tuco, og Lee Van Cleef er bare en total psykopat motherfucker, som Angel Eyes, der vist mere har øjne som fanden selv. Disse tre herrer er ude efter det samme mål, en mystisk stor guldskat, der i enden vil samle dem til et legendarisk skudopgør, man næppe vil glemme. HERLIGT HERLIGT !!!! Og så kan man jo kun sidde tilbage og nyde alle de flotte totalbilleder, de gennemborende nærbilleder, det smukke skuespil og den uforglemmelige filmmusik. Ja, man er en idiot, hvis ikke man ser dette komplette nyrestaurerede mesterværk.... tag dog og køb den.

	Anmeldt af Kasper, Aalborg	30. juli 2007
	Den gode, den onde og den grusomme
	Tre revolvermænd får hver især nys om sydstaterne enorme guldskat der er gået tabt under mystiske omstændigheder. Grundet omstændighederne begynder de at arbejde med og mod hinanden i et ihærdigt forsøg på at finde frem til guldskattet i et USA hærget af borgerkrigen. Et rigtig mesterværk Sergio Leone har fået banket sammen her. Efter min mening ligger "Den gode, den onde og den grusomme" helt sikkert på top 5 over de bedste Westernfilm der er lavet. Den kan helt sikkert anbefales til dem der ikke har set den.

	Anmeldt af Nicolas Barbano, Frederiksberg	11. december 2006
	Vi er vant til at tænke på Leones tre første spaghettiwesterns som "Dollar-trilogien", et samlet værk med Clint Eastwood som The Man With No Name. Men sandheden er, at "Dollar-trilogien" er et marketings-koncept opfundet af den amerikanske distributør. I virkeligheden er der tale om tre enkeltstående film, og Clinten har iøvrigt et navn i alle tre - i den oprindelige italienske version af "Den gode, den onde og den grusomme" hedder han Joe, og i den amerikanske version hedder han Blondie - skønt han er mørkhåret. Een ting står dog ikke til diskussion, nemlig at "Den gode, den onde og den grusomme" med fuld ret har status som en af verdens 2-3 bedste spagettiwesterns. 60’ernes disillusionerede kynisme går her op i en højere enhed med 1) instruktøren Sergio Leones episke fortællestil, hvor alting forstørres og trækkes ud som en mageløst kunstfærdig dødsarie, 2) Ennio Morricones ensomt skrigende coyote-hyl, der gjalder af triumferende verdenssmerte, samt 3) en fremragende rollebesætning: Clint Eastwood spiller den cerutrygende antihelt, der har mistet sin menneskelighed men vækkes af den amerikanske borgerkrigs organiserede massedrab; Lee van Cleef, også kendt fra Lucky Luke-albummet "Dusørjægeren", er den iskoldt skulende morder Sentenza (i den amerikanske version kaldet Angel Eyes); og Eli Wallach sprudler af energi som Tuco, en lille bandit med et endeløst synderegister. Tucos spontane livstørst og hurtige replikker ("When you have to shoot, shoot! Don’t talk!") er ansvarlig for en stor del af filmens underholdningsværdi og han medvirker i næsten alle dens højdepunkter, såsom: Tuco hos våbenhandleren, den sureelle ørkenvandring, torturscenen i militærlejren, Tucos guldfeber på gravpladsen, samt den afsluttende trekantsduel med Leones endeløst intensiverende montage af vagtsomme øjne, løstsiddende våben og ultraparate fingre. Da filmen havde italiensk verdenspremiere spillede den 177:43 minutter, men den amerikanske version blev klippet ned til 161 minutter og dubbet på engelsk. I 2002 blev sidstnævnte version restaureret med nye lydeffekter og de udeladte scener genaktiveret: Sentenza besøger et lazaret, Tuco opsøger sin gamle bande, Blondie møder Sentenzas kumpaner. Desværre gør de "nye" scener hverken filmen værre eller bedre. Blot anspores man til at ærgre sig over, at filmens italienske lydspor ikke er med på dvd’en, nu den er kommet så tæt på at have genfundet sin oprindelige form.

	Anmeldt af Pintoz, Herlev	11. juni 2005
	Hvor skal man starte, hvor skal man slutte? nå ja, FED FILM! En af genrens bedste! Bliver måske kun slået af Once upon a time in the West... nå ja, det er også Sergio!?!? Han er og bliver den ultimative western instr.!!!!

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	26. december 2004
	De definitive filmsyner!
	Tja, hvad kan man egentlig sige om denne film. Det episke og dramatiske er på sin vis lidt bedre integreret her end i VESTENS HÅRDE HALSE, men den film var en tand bedre, fordi den skildrede en overgangsperiode (1870´erne), hvor denne film vistnok foregår godt 10 år tidligere og omdrejningspunktet er Borgerkrigen. En detalje som ikke har en skid betydning i det store billede. Dette er en super-lækker film, uopslidelig, fyldt til randen med udsøgte billeder og et cast der simpelthen eksploderer! Det kvarter der er sat ind er glimrende og skaber en lidt fyldigere historie. Dette er REN film fra den allerhøjeste skuffe i filmskabet! SUVERÆNT!

Deltag i debatten om filmen Good, the Bad and the Ugly, The - klik på "svar"

Forfatter Emne: Good, the Bad and the Ugly, The Holliday Se alle titler her Sendt 2010/09/28 23:23:10 IP: Logget Kære René Du havde for alvor trådt folk over fødderne, hvis du havde kunne li' The Good the Bad and the ugly richthofen Sendt 2010/09/29 02:47:55 IP: Logget :D René Sendt 2010/09/29 17:54:20 IP: Logget Arh, lad mig hellere sige det på denne måde: - Den man tugter, holder man af. "The Good, The Bad and The Ugly", er faktisk dén af Leone's westerns, som jeg synes bedst om. Dog uden ligefrem at klappe ukontrollabelt i de små hænder af fryd, forstås. Nok nærmere bare: Behersket interesse. Men jeg synes samtidig også, at filmen langt fra er fejlfri. Og hvorfor skal man dog være mere overbærende over for sådant, blot fordi instruktør-navnet er Sergio Leone - og ikke f.eks. Egon Kvajberg? Eller Ed Wood Jr.? Desuden synes jeg, at det vist også er ved at være længe siden dette forum sidst har haft en rigtig livlig debat. Regnede nok med, at denne 'semi-nedslagtning' muligvis kunne sætte lidt liv i kludene.

Start en debat om denne udgave af Good, the Bad and the Ugly, The (tysk omslag) - klik her

Klik her for print-venlig udgave