×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Good, the Bad and the  Ugly,  The (tysk omslag) (DVD) Good, the Bad and the Ugly, The (tysk omslag)

Udgivet 6. juni 2014 af 20th Century Fox 1581307 / UPC# 4045167013506

Good, the Bad and the  Ugly,  The (tysk omslag) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. M-G-M - 1966
Italien - Farve
Ønskeliste
ActionKrigsfilmWesternSpaghetti-western
Filmens specifikationer
Original titel: Il buono, il brutto, il cattivo
Dansk titel: Den gode, den onde og den grusomme
Instruktør: Sergio Leone
Medvirkende:
Blondie  Clint Eastwood
Tuco  Eli Wallach
Angel Eyes  Lee Van Cleef
Cpl. Wallace  Mario Brega
Union Captain  Aldo Giuffrè
Father Ramirez  Luigi Pistilli
Maria  Rada Rassimov
Storekeeper  Enzo Petito
Sheriff   John Bartha
Baker  Livio Lorenzon
Vis alle medvirkende...
Stikord: The Man with No Name
Amerikanske Borgerkrig
Guld
Skattejagt
Skyderi
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Tyskland
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Tysk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 167

Gennemsnit: 9.8 ud af 10     (Antal stemmer: 167)

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
David
Hans Kr.
Kenn
Lars
Peter J

A-I-A-I-AAAAAAAA!!!!!!!!!!!!!!!!!

Denne ambitiøse og stilistisk banebrydende western er en fejende flot og eksplosivt ladet historie, der elegant blander legender med realisme. Clint Eastwood spiller den iskolde mand uden navn, der stiller op mod den onde Lee van Cliff og grusomme Eli Wallach. De tre indleder et samarbejde om at finde en skjult skat, mens borgerkrigen raser omkring dem, skildret i storslåede og intense billeder.
     Efter den syrede, animerede credit-sekvens bliver vi introduceret for Clint Eastwoods navnløse karakter (der dog går under navnet Blondie i denne film), den sadistiske Angel Eyes (Lee Van Cleef) og banditten Tuco (Eli Wallach), og man finder snart ud af, hvorfor filmen har fået titlen Den gode, den onde og den grusomme, selv om Clint Eastwoods navnløse helt nok kun i Leone-sammenhæng kan kaldes "god".
    The Good, the Bad and the Ugly minder slet ikke om de westerns, man forbinder med eksempelvis John Wayne, der som oftest spillede den rendyrkede helt med æresbegreberne intakt. I en John Wayne-film er livet i det vilde vesten gerne overdrevent romantiseret. The Good, the Bad and the Ugly er derimod - udover at være åndeløst smukt og opfindsomt fotograferet - mere barsk og måske mere realistisk (?) i sin skildring af borgerkrigstiden i USA. Folkehelten er væk, tilbage er en flok onde og mindre onde desperados midt i en krig, der ikke giver mening. Dette udtrykkes også af Blondie, der på et tidspunkt bliver involveret i krigen og efter at have overværet et voldsomt slag om en betydningsløs bro, hvor hundredvis af soldater mister livet, chokeres over blodsudgydelsernes omfang. Den ellers så barske herre viser sig fra sin menneskelige side og bemærker: "I've never seen so many men wasted so badly."
    Det var italienske Sergio Leone, der med Clint Eastwood-trilogien satte skub i den genre, man senere døbte spaghetti-westerns. Den første Django-film fik ligesom The Good, the Bad and the Ugly premiere i 1966, og trods Django-seriens popularitet (over 30 film), når ingen af disse Leones bedste film til sokkeholderne.
    En del af æren skylder instruktøren dog en anden mand, hvis navn rimer på Leone. Komponisten Ennio Morricone skrev musikken til samtlige Sergio Leones film og er således ophavsmand til filmens uforglemmelige tema (A-I-A-I-AAAAAA!!!). Med de meget varierede orkestrale indlæg (nogle følsomme og blide, andre melankolsk bedrøvelige, andre dødsmessende rå, andre blot melodiøst iørefaldende - alle meget effektive) bidrager Morricone væsentligt til oplevelsen af denne - og mange andre - film. Det er bestemt ikke ufortjent, at han i 1990 blev kåret til verdens bedste filmkomponist af en stor flok anerkendte, amerikanske kritikere. Hans score til The Good, the Bad and the Ugly hører til hans mest mindeværdige.

En af mine personlige favoritter:

Jeg har haft fornøjelsen af at se The Good, the Bad and the Ugly adskillige gange gennem årene – og oplevelsen er kun blevet større for hver gang.
     Mit første møde med filmen var på en ældgammel LaserDisc, som beklageligvis var ubarmhjertigt beskåret i siderne og havde en jammerlig lydkvalitet (UGLY). Alligevel kunne man ane storheden bag den sørgelige præsentation.
     Senere blev filmen sat op som "søndagsklassiker" i den lokale biograf. Jeg skyndte mig derhen, men måtte til min gru erfare, at halvdelen af byen havde fået samme idé. Kun få pladser på første række var tilbage, filmkopien var slidt som en saloon-dør, og slikpapirsstøj overdøvede flere replikker undervejs (BAD). Men oplevelsen af at se filmen i sit fulde brede format var trods alt et kærkomment fremskridt.
     I 1990 kom redningen i form af MGM/UA's letterbox-LaserDisc. En nydelig kopi var blevet fundet frem fra gemmerne, og pludselig kunne man i sandhed værdsætte Leones barske, episke vision af det vilde vesten (GOOD) – selv om de obligatoriske side- og pladeskift forstyrrede helheden.
     Med den restaurerede og forlængede DVD i 2004 (BETTER) og i endnu højere grad den finpudsede Blu-ray i 2010 (GREAT) kunne filmen endelig nydes i en næsten perfekt version, både visuelt og lydmæssigt.
     Det er dog først i det herrens år 2025 - med Arrows fænomenale 4K UHD (4-disc) og den næsten lige så blændende Blu-ray (4-disc) - at denne storladne spaghetti-klassiker for alvor får lov at stråle. Selv om den i skrivende stund slet ikke er frigivet endnu, tør jeg godt love, at den nye restaurering fra Techniscope-negativet, kombineret med knivskarpt 2160p-billede og Dolby Vision, vil få selv de mindste støvfnug i ørkensandet til at gnistre (EXCELLENT).

Filmen er i tidens løb udgivet til køb på disc i disse to versioner:
  • International Theatrical Cut (1966, ca. 162 minutter)
  • Extended Cut (2003, ca. 179 minutter)
Et par ord om Extended Cut:

Som følge af en grundig restaurering kunne filmen i 2003 lanceres på ny i en forlænget version med en spilletid på lige under tre timer, med knap 18 minutters "nye" scener, som instruktøren oprindeligt havde valgt ikke at bruge. Både Clint Eastwood (Blondie) og Eli Wallach (Tuco) vendte tilbage til ADR-studiet for at lægge stemme til disse sekvenser, som tidligere kun havde eksisteret med italiensk dialog. Især Tucos røst lyder i disse scener væsentligt ældre end i resten af filmen, men det har jo sine naturlige årsager.
Niels Ole

Specielt om denne udgivelse:

I februar 1991 skrev jeg - i anledning af at filmen omsider kunne fås på LaserDisc i widescreen og i god kvalitet - en jubel-anmeldelse af Sergio Leone's mesterværk, The Good, the Bad and the Ugly, den sidste og ypperligste i Clint Eastwood-trilogien The Man with No Name.
    Når man nu står med denne forlængede, restaurerede version i hånden, er der påny grund til jubel. Lydsiden har fået et pift (DD5.1) og et informativt kommentarspor.



  • Filmen præsenteres - som følge af en grundig restaurering - i en forlænget version på ca. 171 min, der indeholder 14 minutters "nye" scener, som Sergio Leone oprindeligt havde valgt ikke at inkludere i filmen. Både Clint Eastwood og Eli Wallach vendte i 2003 tilbage til ADR-studiet for at lægge stemme til disse scener, som tidligere kun har eksisteret med italiensk dialog. Eli Wallach's røst lyder i disse scener væsentligt ældre end i resten af filmen, men det har jo sine naturlige årsager, så det vil jeg ikke brokke mig over...
  • Bonus: Kommentarspor med filmhistorikeren Richard Schickel og original biograftrailer
Specifikationer:
  • Tysk omslag: Zwei Glorreiche Halunken
  • Dette er Extended Cut
  • Spilletid: ca. 171 minutter
  • Audio: Engelsk DD5.1 (+ tysk, fransk)
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk tysk, fransk, hollandsk, polsk m.fl.
  • Bemærk: Indeholder danske tekster, selv om det ikke er nævnt på omslaget!

Brugerne skriver om Good, the Bad and the Ugly, The:

Anmeldt af Film-Fyren, Skovlunde 24. februar 2024
Klassisk spaghettiwestern uden lige
Hvis man tænker på én spaghettiwestern, så lander tankerne nok hos de fleste hurtigst på Sergio Leones "The good, the bad and the ugly". Det, der gør filmen så berømt, og i det hele taget det, der gør filmen så god, er dens fabelagtige musik af maestro'en Ennio Morricone, og så også de sidste 20 minutter af filmen, med den velkendte Mexican Standoff. Der er heller ingen andre roller med Clint Eastwood, der er ligeså kendt som manden uden navn, som også er en af hans bedste roller. Her spiller han sammen med Lee Van Cleef (som han også spillede sammen med i "For a few dollars more") som Angel Eyes, men så præstere et nyt navn i trilogien her. Nemlig Eli Wallach, som spiller rollen som Tuco. Alle tre herre spiller rigtig godt sammen og individuelt; allerbedst er Eli Wallach.
Det sidste kvarter i denne film er også en af de bedste 15 minutter, der nogensinde har været på film. Det er nemlig kirkegårdsscenen, hvor Tuco leder efter en bestemt gravsted fyldt med penge, alt imens en af Morricones smukkeste numre, "The Ecstacy of Gold" afspilles.
Til gengæld det eneste problem der er med denne film er, at den er markant overlang (178 minutter!). Og desuden er filmen ret ustabilt balanceret, også til trods for dens spillelængde.
Men filmen er en must-see klassiker uden lige, og den mest berømte spaghettiwestern nogensinde, som man bør se!

Anmeldt af René, Åbyhøj 28. september 2010
Så går den vilde guldskattejagt
.... tre og en halv .... fire .... fire .... fire .... fire .... og fire guldstjerner?!! Uha-uha! Jeg risikerer med garanti at træde et par trofaste Leone-fans hårdt over tæerne nu, så de skriger: A-I-A-I-Aaaaaa!. Hehe. Men dette er jo heller ikke et forum for tøsedrenge, såeh ..... Jeg må indrømme, at jeg altid har haft lidt vanskeligt ved at forstå alle andres fascination af Sergio Leone's stil. Tag nu f.eks. denne klassiske shaghetti-western, "The Good, The Bad and The Ugly": Et lidt broget kludetæppe af en film, hvori hverken manus, sound track eller klipning for et utrænet øje (eller øre) altid synes at gå sammen i en højere enhed.

Og personligt finder jeg alle Sergio Leone's close-up's af sammenbidte ansigter og sammenknebne øjne en smule trættende i længden. Ennio Morricone's score er interessant - omend fuldstændig atypisk westernmusik. Men i fangelejren fejlede sikkerhedsnettet desværre, og musikken røg lige igennem og ramte jorden med et klask, alt imens jeg pludselig oplevede at høre et orkester, bestående af sydstatsfanger "spille" (statisterne kan jo knap nok finde ud af at holde ordentligt på instrumenterne) noget musik, der i mine ører mest af alt lyder som en melankolsk Ray Conniff Evergreen fra de tidlige 1960'ere. (Er det ikke dét, man kalder en anakronisme?)

Plottet spinger også nogen gange lidt hid og did, hvor man også godt kan undre sig lidt over en figur som "Angel Eyes", der først optræder som lejemorder eller dusørjæger, dernæst som korrupt vagt i en nordstats-fangelejr, og til sidst som revolvermand og skattejæger. Han er lidt som 'Den røde Pimpernel': - Hér, dér og alle vegne. Og tilsyneladende bare løst plantet rundt omkring i historien, alt efter manuskriptforfatterens forgodtbefindende. Gud ske tak og lov for den røde tråd med guldskatten - ellers var det da ikke til at vide, hvor filmens handling til sidst kunne være endt henne.

Åh ja - jeg bliver altså lige nødt til også at nævne et andet, og endnu større irritationsmoment, som i det mindste i min verden virker BIG TIME kikset:
Dårlig eftersynkronisering, hvor tale og mundbevægelser i visse tilfælde overhovedet ikke passer sammen. Og præcis det samme vil formentlig gøre sig gældende, uanset hvilken sproglig version af "Il buono, il brutto, il cattivo" man end vælger at se. Så velkommen til Sergio Leone's brogede kludetæppe-univers. Næ, giv mig da hellere en film, som Clint'ens "The Unforgiven".

Med alle disse jereminader i mente, er det derfor også "lidt pinligt" alligevel at skulle indrømme, at filmen for mig trods alt indeholdt en form for middelhøj underholdningsværdi (endog også lidt humor), som fik dens spilletid på knap tre timer til at gå som en leg. Jeg vil derfor også tro, at "The Good, The Bad and the Ugly" for 'anti-fans' af spaghetti-genren dermed nok vil være den lettest tilgængelige af Sergio Leone's westerns at gi' sig i kast med.
Men .... et mesterværk?!! .... Nu be'r jeg Dem, fru Heilbuth.

UPDATE d. 29.01.2023:
Jeg har lige set en interessant video på YouTube, med titlen: 10 Things You Didn't Know About The Good, The Bad And The Ugly!". Her åbenbares det, at filmen hverken havde en titel eller et manuskript, da det uden forudgående planlægning blev besluttet at lave filmen. Og at manuskriptet blev forfattet, sådan lidt hen ad vejen - ikke helt ulig Shu-bi-dua's film "Den Røde Tråd". Ha! Så tror da pokker, at jeg visse steder fandt plottet usammenhængende.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 26. juli 2009
En god stiløvelse
Leone havde jo for så vidt allerede været her med sine to foregående film om manden uden navn. De store nærbilleder, de grove ansigter, de sammenknebne øjne, den provokerende anvendelse af bredformatet, den nye musik, den nye etik osv. osv. Alt sammen "genbrug". Selvfølgelig er filmen en sublimering af de to foregående og som sådan aldeles seværdig. Budgettet er også dekorativt større.
Når jeg ikke kan aflevere den sidste halve stjerne, skyldes det, at jeg anser "Once Upon a Time in the West" for anseeligt mere sammenhængende og skuespilpræstationerne meget mere i samklang med filmens tema og udseende. I denn film er der, hvis jeg skal være ærlig (det behøver man jo ikke altid) flere passager, hvor det langsomme tempo truer med at tage spændingen ud af historien, hvilket ikke et øjeblik er tilfældet med efterfølgeren.
Jeg synes også at såvel Lee Van Cleef som Eli Wallach spiller en anelse for enstrengede. De magter på en måde ikke at leve op til stilen - Wallach mest udpræget ved at være for konsekvent overgearet.

Blu Ray versionens lyd er flere steder ødelagt i bestræbelserne på at opgradere til surround.

Anmeldt af Monkeyman, København S 27. august 2008
BRAVO........ dette er film, som vi elsker det.
Tænk at jeg først nu anmelder denne sveddryppende, beskidte og veldrejede italienske westernperle, der indeholder så mange facetter, at man er lige ved at falde ned fra stolen.

THE MASTER Sergio Leone ved lige hvordan man skal sammensætte en god film, og når man nævner ''Den gode, den onde og den grusomme'', så er det ingen undtagelse, at dette muligvis sammen med hans anden film ''Once apon a time in America'', er de bedste westerns gennem filmhistorien.
Vi husker alle sammen Clint Eastwood, med lille cigar i kæften og sammenknibende øjne, mens han mejer den ene bad guy ned efter den anden, som antihelten Blondie/manden uden navn.
Eli Wallach er suveræn som den fandenivoldske El bandit Tuco, og Lee Van Cleef er bare en total psykopat motherfucker, som Angel Eyes, der vist mere har øjne som fanden selv.
Disse tre herrer er ude efter det samme mål, en mystisk stor guldskat, der i enden vil samle dem til et legendarisk skudopgør, man næppe vil glemme.
HERLIGT HERLIGT !!!! Og så kan man jo kun sidde tilbage og nyde alle de flotte totalbilleder, de gennemborende nærbilleder, det smukke skuespil og den uforglemmelige filmmusik. Ja, man er en idiot, hvis ikke man ser dette komplette nyrestaurerede mesterværk.... tag dog og køb den.

Anmeldt af Nicolas Barbano, Frederiksberg 11. december 2006
Vi er vant til at tænke på Leones tre første spaghettiwesterns som "Dollar-trilogien", et samlet værk med Clint Eastwood som The Man With No Name. Men sandheden er, at "Dollar-trilogien" er et marketings-koncept opfundet af den amerikanske distributør.

I virkeligheden er der tale om tre enkeltstående film, og Clinten har iøvrigt et navn i alle tre - i den oprindelige italienske version af "Den gode, den onde og den grusomme" hedder han Joe, og i den amerikanske version hedder han Blondie - skønt han er mørkhåret.

Een ting står dog ikke til diskussion, nemlig at "Den gode, den onde og den grusomme" med fuld ret har status som en af verdens 2-3 bedste spagettiwesterns. 60’ernes disillusionerede kynisme går her op i en højere enhed med 1) instruktøren Sergio Leones episke fortællestil, hvor alting forstørres og trækkes ud som en mageløst kunstfærdig dødsarie, 2) Ennio Morricones ensomt skrigende coyote-hyl, der gjalder af triumferende verdenssmerte, samt 3) en fremragende rollebesætning:

Clint Eastwood spiller den cerutrygende antihelt, der har mistet sin menneskelighed men vækkes af den amerikanske borgerkrigs organiserede massedrab; Lee van Cleef, også kendt fra Lucky Luke-albummet "Dusørjægeren", er den iskoldt skulende morder Sentenza (i den amerikanske version kaldet Angel Eyes); og Eli Wallach sprudler af energi som Tuco, en lille bandit med et endeløst synderegister.

Tucos spontane livstørst og hurtige replikker ("When you have to shoot, shoot! Don’t talk!") er ansvarlig for en stor del af filmens underholdningsværdi og han medvirker i næsten alle dens højdepunkter, såsom: Tuco hos våbenhandleren, den sureelle ørkenvandring, torturscenen i militærlejren, Tucos guldfeber på gravpladsen, samt den afsluttende trekantsduel med Leones endeløst intensiverende montage af vagtsomme øjne, løstsiddende våben og ultraparate fingre.

Da filmen havde italiensk verdenspremiere spillede den 177:43 minutter, men den amerikanske version blev klippet ned til 161 minutter og dubbet på engelsk. I 2002 blev sidstnævnte version restaureret med nye lydeffekter og de udeladte scener genaktiveret: Sentenza besøger et lazaret, Tuco opsøger sin gamle bande, Blondie møder Sentenzas kumpaner.

Desværre gør de "nye" scener hverken filmen værre eller bedre. Blot anspores man til at ærgre sig over, at filmens italienske lydspor ikke er med på dvd’en, nu den er kommet så tæt på at have genfundet sin oprindelige form.

Anmeldt af Pintoz, Herlev 11. juni 2005
Hvor skal man starte, hvor skal man slutte? nå ja, FED FILM! En af genrens bedste! Bliver måske kun slået af Once upon a time in the West... nå ja, det er også Sergio!?!? Han er og bliver den ultimative western instr.!!!!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 26. december 2004
De definitive filmsyner!
Tja, hvad kan man egentlig sige om denne film. Det episke og dramatiske er på sin vis lidt bedre integreret her end i VESTENS HÅRDE HALSE, men den film var en tand bedre, fordi den skildrede en overgangsperiode (1870´erne), hvor denne film vistnok foregår godt 10 år tidligere og omdrejningspunktet er Borgerkrigen. En detalje som ikke har en skid betydning i det store billede. Dette er en super-lækker film, uopslidelig, fyldt til randen med udsøgte billeder og et cast der simpelthen eksploderer! Det kvarter der er sat ind er glimrende og skaber en lidt fyldigere historie. Dette er REN film fra den allerhøjeste skuffe i filmskabet! SUVERÆNT!

Ret din egen anmeldelse af Good, the Bad and the Ugly, The - klik her

Deltag i debatten om filmen Good, the Bad and the Ugly, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Good, the Bad and the Ugly, The
Holliday

Good, the Bad and the  Ugly, The (Blu-ray) Good, the Bad and the  Ugly,  The (tysk omslag) Good, the Bad and the Ugly, The (4K UHD & Blu-ray) Good, the Bad and the Ugly, The (Limited Edition) (4-disc) (Blu-ray) Good, the Bad and the Ugly, The (Limited Edition) (4-disc) (4K UHD)
Se alle titler her
Sendt 2010/09/28 23:23:10 IP: Logget Svar...

Kære René

Du havde for alvor trådt folk over fødderne, hvis du havde kunne li' The Good the Bad and the ugly
richthofen

Sendt 2010/09/29 02:47:55 IP: Logget Svar...

:D
René

Sendt 2010/09/29 17:54:20 IP: Logget Svar...

Arh, lad mig hellere sige det på denne måde:

- Den man tugter, holder man af.

"The Good, The Bad and The Ugly", er faktisk dén af Leone's westerns, som jeg synes bedst om. Dog uden ligefrem at klappe ukontrollabelt i de små hænder af fryd, forstås. Nok nærmere bare: Behersket interesse.

Men jeg synes samtidig også, at filmen langt fra er fejlfri. Og hvorfor skal man dog være mere overbærende over for sådant, blot fordi instruktør-navnet er Sergio Leone - og ikke f.eks. Egon Kvajberg? Eller Ed Wood Jr.?

Desuden synes jeg, at det vist også er ved at være længe siden dette forum sidst har haft en rigtig livlig debat. Regnede nok med, at denne 'semi-nedslagtning' muligvis kunne sætte lidt liv i kludene.

Start en debat om denne udgave af Good, the Bad and the Ugly, The (tysk omslag) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45