The Lego Movie 1 & 2
The Lego Movie
Dette er historien om Emmet, en helt almindelig, regel-følgende, fuldstændig gennemsnitlige LEGO-figur, der ved en fejl bliver identificeret som den fyr, som skal redde hele verden. Han bliver ført ind i et fællesskab af fremmede mesterbyggere, der alle har det fælles mål at stoppe den onde tyran Diktatoren, som er indædt modstander af al leg og kreativitet. Emmet drager sammen med en broget flok LEGO-figurer ud på en rejse, som både er spændende og farlig. En rejse, han er håbløst uforberedt på.
The Lego Movie 2
Fem år efter begivenhederne i The Lego Movie står indbyggerne i Klodsby over for nye udfordringer, da en DUPLO-invasion fra det ydre rum smadrer alt på deres vej, hurtigere end borgerne kan nå at genopbygge. Kampen for at besejre angriberne og genskabe harmonien i LEGO-universet fører vores helte til en fjern verden, hvor deres mod, kreativitet og mesterbygger-evner bliver udfordret, og de får lejlighed til at vise, hvor specielle de er.
|