Brugerne skriver om Us (Jordan Peele):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
1. marts 2020
|
|
Sorte skygger |
|
Efter den skarpsindige - men ujævnt formede - "Get Out" er instruktøren tilbage med denne helt udmærkede gyser, der arbejder med en lidt mere generel tilgang til de menneskelige mørkesider, selvom de medvirkende endnu engang er negre. Ikke alene er historien langt mere kunstnerisk artikuleret end den var i "Get Out", men man underholdes også rimeligt godt på genrens "almindelige" præmisser, selvom der er flere ting der måske ikke giver helt mening, hvis man kigger dem efter i sømmene. Ganske lækker billedside hjælper også.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
24. september 2019
|
|
U(nited) S(tates) |
|
I sin thriller-komedie “Us” satiriserer Jordan Peele igen over uligheden i det amerikanske samfund. Denne gang koncentrerer han sig ikke udelukkende om forholdet mellem farvede og hvide borgere (som i “Get Out”), men om middelklassens selvtilfredse negligering af det ubemidlede USA - Trumps vælgere. Man kan opfatte filmen sådan, at den spørger hvem Us er: Er det den skildrede familie, er det middelklassen, eller er det alle amerikanere? Diskussionen er i sig selv uhyggelig, og Peele griber stemningen lige i bagdelen og kører den ud i sin yderste konsekvens. Det gør han med talent og fin fornemmelse for billedet, skuespillet og billedrytmen. Filmen glider sømløst afsted og tager fat, så vores synapser bliver renset godt igennem. Historien er spændende og godt fortalt. Peele har sat sig en stor opgave for, og selv om han klarer de skarpe hjørner fint, undgår han ikke at overlæsse (f.eks. med referencer) og tage for meget med. Han haler os gennem flere minutter end nødvendigt, mindst 20 min. for længe. Lupita Nyong’o er formidabel i sin reverserede dobbeltrolle og Shahadi Wright Joseph spiller med stor forståelse for psykopatisk komik. Nævnes skal endvidere Elisabeth Moss, der afslører farlige sider af sig selv. Der er alt i alt for megen hype omkring Peele, filmen er langt fra genial, men han bruger håndværket så habilt, at han kan forføre og gribe fat om struben på folk. Og det er lige det, film drejer sig om.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
3. juni 2019
|
|
Negativerne hævner |
|
Jordan Peele(Get Out) har instrueret en gyser om farlige skyggebilleder. Adelaide(Lupita Nyong'o) blev som barn traumatiseret i et spejlkabinet, hvor hun så sit negative jeg. Som voksen og gift med Gabe(Winston Duke), som hun har fået 2 børn med, oplever hun og familien, at de negative spejlbilleder kommer for at hævne sig på deres positiver og en helt apokalyptisk historie udvikler sig. Ikke uden sine momenter, men historien virker noget halvbagt.
|
|
|